OK11: Forbund uenige om forhandlingsstrategi

Efter fagforeningerne i weekenden afsluttede de sidste overordnede overenskomster med regionerne, er der nu lagt op til selvransagelse på lønmodtagersiden. Fagforeningerne i forhandlingsfællesskabet KTO mener nemlig, at den nuværende metode, hvor både Sundhedskartellet, FOA og AC forhandler hver for sig med regionerne, skal ændres. I stedet bør de ligesom tidligere forhandle i samlet flok i både kommuner og regioner. - Nu har vi forhandlet med fire forskellige parter for første gang. Det har gjort forhandlingerne mere indviklede og langtrukne, og vi går glip af nogle fordele ved ikke at stå sammen, siger Anders Bondo Christensen, formand for det store forhandlingsfællesskab KTO, som består af HK’ere , pædagoger og lærere. Andre fagforeninger i KTO er enige i, at alle forbundene nu må diskutere deres forhandlingsstrategi. - Vi kommer uden tvivl til at se på, hvordan vi fremover skal forhandle mest hensigtsmæssigt efter forhandlingerne i år, hvor FOA og AC har stået alene. Man kan måske forestille sig en ny form for fællesskab, hvor de enkelte organisationer må beslutte, om de vil tilslutte sig, siger Bodil Otto , formand for HK Kommunal. Men i FOA afviser formand Dennis Kristensen at forhandle sammen med KTO, medmindre de andre grupper bliver enige om at lave én delegation i kommunerne og én i regionerne. - Vi vil gerne diskutere, hvordan vi forhandler mest hensigtsmæssigt, men vi skal have delt KTO op. Det er jo et andet arbejdsmarked, vi har i regionerne, og finansmininsteriet har siden kommunalreformen fået meget større indflydelse på forhandlingerne her. Derfor giver det ikke mening, hvis KTO fremover skal forhandle på begge områder, siger han.

Berlingske

28-02-11

Cepos er ikke almennyttig

Debatindlæg af Pia Tørving, formand for HK/ Kommunal Midt. Den liberale tænketank Cepos er kommet på listen over skattebegunstigede foreninger, og dermed er bidrag til tænketanken gjort skattefrie med op til 14.500 kroner om året. Fradraget på fagforeningskontingent er tilsvarende sat ned til maksimalt 3000 kr. årligt, og det har jeg med et debatindlæg tilladt mig at gøre opmærksom på det uheldige i. Cepos er efter min mening ikke er en almennyttig forskningsenhed, men arbejder derimod for at fremme en bestemt samfundsmodel. Cepos arbejder blandt andet aktivt for en afvikling af efterlønnen og for generelle skattelettelser med henblik på en svækkelse af den offentlige sektor. Direktøren for Cepos, Martin Ågerup, har svaret på mit indlæg her i spalterne. Han henviser til, at der ikke er noget samhørighedsforhold mellem Cepos og regeringen. Han gør tværtimod gældende, at Cepos driver neutral forskning og med mellemrum tilmed har kritiseret regeringen. Det er korrekt, at Cepos undertiden har været kritisk over for regeringen, nemlig i situationer, hvor regeringen efter Cepos' opfattelse ikke har optrådt tilstrækkeligt liberalt - eller borgerligt, kunne man også sige. Ellers er der langt mellem uoverensstemmelserne, og det ville da også være underligt andet, eftersom det liberale tankegods er fælles for regeringspartierne og tænketanken. Mennesker, der tiljubler en særlig overbevisning, kan hurtigt blive enige med sig selv om, at netop de tjener et almennyttigt og interesseneutralt formål. Problemet er bare, at de ikke gør det. Jeg er helt på det rene med, at man i en privat tænketank har ret til at tænke, mene og sige, hvad man vil, men jeg har svært ved at forstå argumentationen for, at netop Cepos skal begunstiges, mens fagbevægelsen skal straffes.

Fyens Stiftstidende

27-02-11

Hold dig væk

Debatindlæg af Brian Andersen, formand for HK/ Kommunal Nordjylland, og Ivan Ziegler formand for HK Nordjylland. Kære Thyra Frank. Du går ind i politik for at få indflydelse på de ting, du brænder for, fortæller du ( 20.2). Vi må forstå, at det drejer sig om plejesektoren. Du har til gengæld givet udtryk for, at du ikke udtaler dig om andet, end det, du ved noget om. Det holder dig imidlertid ikke tilbage for at efterplapre Liberal Alliances idé om, at der kan nedlægges 40.000 stillinger i den offentlige sektor. Med al respekt, så forekommer det os, at her er et af de områder, hvor du måske burde have efterlevet dit tavshedsløfte. Rundt omkring på landets offentlige kontorer mærker HK 'erne, hvordan der gennem de seneste år allerede er skåret drastisk i både bemanding og ressourcer. Siden 2007 er der sparet og effektiviseret i kommunerne for seks milliarder kroner, mere end halvdelen af pengene alene i 2010 og 2011. Omregnet svarer det til omkring 18.000 kommunale stillinger. Nu vil du, Thyra, sammen med LA stramme skruen endnu mere. Men der er ikke mere at hente på administrationen. Ansatte i administrationen er ikke " kolde" hænder. Administration er nødvendige hænder. 85 procent af det arbejde, vores HK'ere udfører i kommunerne er direkte rettet til borgerne. Når borgeren henvender sig i den kommunale servicebutik, er der en administrativ HK 'er bag skranken. Det er HK 'erne, der sørger for pas, kørekort og nummerplader, behandler byggesager, udbetaler pensioner og ydelser, hjælper udsatte familier og ledige tilbage på arbejdsmarkedet, sørger for børnenes tandpleje, administrerer miljøgodkendelser og fødevarekontrol og rådgiver indenfor plejesektoren. Er det dem, du vil spare væk, Thyra Frank? Eller er det de HK 'ere, der sørger for, at blandt andre de ansatte i plejesektoren får løn hver måned eller at journaler bliver skrevet og arkiveret de rigtige steder?

Nordjyske Stiftstidende

24-02-11

Gode kolleger får os til at udskyde efterlønnen

Når +60-årige HK’ere vælger at blive på arbejdsmarkedet, skyldes det ofte et godt forhold til kollegerne, skriver HK/Kommunal. Det er især HK’ere ansat i en kommune eller region, der vælger at udskyde efterløns- eller pensionisttilværelsen. Oftest er det de gode kolleger, der får seniorerne til at tage endnu et nøk på jobbet. Det viser en ny undersøgelse fra HK. Hele 44 procent af de +60-årige, der fortsætter på arbejdsmarkedet, nævner det gode forhold til kollegerne som den væsentligste grund til at blive i jobbet i en kommune eller region. Blandt de privatansatte HK’ere er forholdet til kollegerne langt fra ligeså væsentligt. HK’ere i kommuner og regioner er i det hele taget betydeligt mere tilbøjelige til at udskyde efterløn og otium end deres privatansatte kolleger, viser undersøgelsen. Mere end fire ud af ti arbejder stadig i kommunen eller regionen efter det fyldte 60. år. I handelssektoren er det kun hver sjette, der tilbringer seniortilværelsen på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmiljøportalen m.fl.

24-02-11

Fagforening: Velfærd drukner i papirarbejde

- Lad sygeplejersker, pædagoger og lignende bruge tid på det, de er bedst til -og lad folk med forstand på administration klare papirarbejdet, lyder opfordringen fra fagforbundet HK i regionen. Mindre velfærd - og for flere penge. Så ringe lyder regnestykket, når socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og lignende bruger en stigende del af deres arbejdstid på at lave papirarbejde -frem for at bruge tiden på det, de egentlig er bedst til. Det mener fagforbundet HK, hvor den lokale sektorformand Allan Pedersen Kudsk opfordrer kommuner og region til at tænke sig rigtig godt om i forbindelse med tilrettelæggelsen af opgaverne. - En undersøgelse fra fagforbundet FTF har for nylig vist, at offentligt ansatte bruger omkring 60 millioner timer årligt på at dokumentere deres arbejde. Der er altså et enormt potentiale i at frigøre " velfærds-medarbejdere" fra papirarbejdet, mener han. Han peger på, at det især i sparetider som nu er vigtigt, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. - Det sker mildest talt ikke i øjeblikket, hvor papirarbejdet stjæler alt for meget af den tid, som personalegrupperne i virkeligheden skulle bruge på børnene, de syge med videre. Derfor er det selvfølgelig oplagt, at man tænker mere i helhed og lader papirarbejdet udføre af det administrative personale, siger han. - HK -ansatte er uddannet til netop det. Man kunne lære af, hvordan politiet for nogle år siden gjorde noget ved det pres, der var på opgaverne. Man ansatte sekretærer til mere af det administrative, sådan at politifolkene kunne bruge mere af deres tid på at lave netop politiarbejde, tilføjer Allan Pedersen Kudsk. Han mener i øvrigt, at kravene til dokumentation af arbejdet er ved at tage overhånd.

Lolland-Falsters Folketidende

22-02-11

HK: CEPOS er ikke almennyttig

Debatindlæg af formand for HK/Kommunal Midt, Pia Tørving. Den liberale tænketank CEPOS er kommet på listen over skattebegunstigede foreninger og dermed er bidrag til tænketanken gjort skattefrie med op til 14.500 kroner om året. ... Ellers er der langt mellem uoverensstemmelserne, og det ville da også være underligt andet, eftersom det liberale tankegods er fælles for regeringspartierne og tænketanken. Mennesker, der tiljubler en særlig overbevisning, kan hurtigt blive enige med sig selv om, at netop de tjener et almennyttigt og interesseneutralt formål.

FredericiaAvisen

22-02-11

HK utilfreds med moral i Holbæk Kommune

Det er moralsk forkert, at Holbæk Kommune vil ansætte personer i jobtræning til kommunalt arbejde. Det mener HK, der er stærkt utilfreds med kommunens planer. Holbæk Kommune vil ansætte to personer i jobtræning til at genbehandle 1.800 sager om varmebidrag fra 2005 til 2010. Men det vækker kritik hos Fagforbundet HK , skriver Holbæk Amts Venstreblad. - Det er vi ikke glade for at høre, fordi den slags arbejde er almindeligt normeret kommunalt arbejde, som de fastansatte i kommunen burde varetage, siger Allan Kudsk, formand for HK Sjællands kommunale sektor. Han mener, det er moralsk forkert, når kommuner bruger folk i jobtilskud til at løse opgaver, der falder udenfor normeret arbejde. Holbæk Kommune kan dog ikke se problemet. - Vi frygter, at servicen overfor pensionisterne vil blive forringet, hvis vi skulle trække tre fastansatte medarbejdere ud i tre måneder for at lave genberegningerne, siger Louis Hermansen fra Holbæk Kommunes Arbejdsmarkedscenter til Holbæk Amts Venstreblad. Men den forklaring godtager Allan Kudsk ikke. Han mener, at kommunen i stedet skulle have ladet tre af de tidligere fyrede medarbejdere beholde deres job tre måneder længere. Varmebidragene skal genberegnes, da det er kommet frem, at Holbæk Kommune har begået en million-fejl ved at give cirka 1.800 lejere for lidt i boligsikring i perioden 2005 til 2010.

Holbæk Amts Venstreblad, TV2Øst, DR.dk m.fl.

22-01-11

OK11: Fagforbund: Den skal nok gå hjem

Selv om de kommunalt ansatte kan se frem til et år uden lønstigninger og måtte give afkald på de centrale krav om tryghed, er de alligevel klar over, at der ikke er noget alternativ til den aftale, deres forhandlere indgik med Kommunernes Landsforening ( KL) lørdag aften. Ifølge flere topforhandlere er overenskomsten da også så godt som sikkert hjemme, når den nu skal ud til afstemning blandt medlemmerne. - De ved godt, at de ikke kan strejke sig til mere denne gang, og at de fik en overraskende stor lønstigning fra 2012, siger Bodil Otto , formand for HK Kommunal. Samme melding kommer fra formanden for KTO og Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som lørdag aften fik entydig opbakning til resultatet af sin hovedbestyrelse. KLs forhandlingsdirektør, Høje-Taastrupborgmester Michael Ziegler ( K), var også tilfreds med resultatet, selv om han erkender, at vigtige emner såsom øget arbejdstid og flere penge til lokal løn ikke kom på plads. - Det er rigtigt, at der ikke kommer de store ændringer af arbejdsvilkårene denne gang, men vi har faktisk sat nogle projekter i gang, der skal undersøge, hvorfor så mange er deltidsansatte i det offentlige, siger Michael Ziegler.

Berlingske

21-02-11

Behersket ja til lav lønstigning

Der er tale om den laveste lønudvikling, der længe er set på det kommunale område. Alligevel mener de berørte fagforeninger, at det kunne have været værre. Hovedlinjerne i den toårige overenskomst, som KTO og KL i weekenden nåede frem til, er, at der ikke bliver nogen lønstigninger til de cirka 521.000 kommunalt ansatte i 2011. I 2012 kommer der en lønstigning, der i alt skønnes at blive på 2,65 procent. - Jeg er positivt overrasket, for vi ligger noget over det statslige område, hvor de fik en fremgang på 1,7 procent. Jeg havde frygtet en reallønsnedganng, men den manglende stigning i år bliver opvejet af fremgangen næste år. Det negative er, at det er så lidt, som det er, siger Kay Abrahamsen, fællestillidsrepræsentant for BUPL-medlemmerne i Holbæk Kommune. Når der ikke blev nogen lønstigning i år, er årsagen, at det kommunale område » skylder « 1,23 procent, som området har fået for meget i løn i forhold til den reguleringsordning, som baserer sig på lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Desuden oprettes en tryghedspulje på 80 millioner kr., hvor medlemmer, der rammes af fyring eller omstilling, kan søge om tilskud til bl. a. efteruddannelse. Hos HK Kommunal Sjælland er formand Allan Pedersen Kudsk en smule positivt overrasket over lønstigningen på 2,65 procent i 2012 - selv om det ikke er fantastisk, tilføjer han.

Holbæk Amts Venstreblad m.fl.

21-02-11

Bred accept af en beskedent overenskomst-resultat

Organisationerne er enige om, at det beskedne resultat var forventeligt i den aktuelle økonomiske situation. Og det er i hvert fald en del af forklaringen på, at de kommunalt ansatte har opnået et lidt bedre økonomisk resultat end deres statsansatte kolleger. Formanden for HK Kommunal , Bodil Otto , betegner resultatet som 'hæderligt', og er godt tilfreds med tryghedspuljen. - Med en lønstigning på i 2,65 procent, er vi nået frem til at ganske hæderligt resultat i forhold til udgangspunktet inden forhandlingerne, og det er jeg meget tilfreds med, lyder det fra Bodil Otto. Kommunerne skal have mulighed for løbende at tilpasse deres økonomi og prioriteringer, og derfor skal det ikke gøres vanskeligere at afskedige medarbejdere, end det er i dag.

Dknyt m.fl.

20-02-11

Kommuner spekulerer i billig arbejdskraft

Billige ansatte med løntilskud overtager de job, som fastansatte i kommunerne bliver fyret fra, lyder det fra flere kanter. Mens kommunerne på et år har fyret 11.500 fastansatte medarbejdere med den ene hånd, har de med den anden hånd ansat 3.300 flere ledige og aktiverede, der får løntilskud fra staten. Det viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Flere eksperter vurderer, at det grænser til misbrug af den ordning, hvis formål er at få flere danskere i arbejde. - Man fjerner reelt set fastansatte og erstatter dem med folk i løntilskud, lyder konklusionen på tallene fra Flemming Larsen, forsker i aktiveringspolitik ved Aalborg Universitet. Statistikkerne viser samtidig, at når kommunerne på landsplan i løbet af 2010 har fyret et stort antal fastansatte pædagoger, SOSUere, kontorfolk og teknisk personale, så er det inden for de samme faggrupper, at der er blevet hyret flest løst ansatte med løntilskud. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ser det som en indikation på en ulovlig omrokering: - Det er et faresignal om, at der reduceres på den normale normering, og at der i stedet kommer flere folk ind med løntilskud. Og hvis de laver det samme stykke arbejde som dem, der er afskediget, så er det faktisk ulovligt, siger han. En lang række fagforeninger bekræfter tendensen over for Berlingske: - Det er at kassetænke i arbejdsløshedskøen, siger Bodil Otto , formand for HK/Kommunal. Omrokeringen sparer kommunerne for omkring 300 mio. kr. i lønudgifter om måneden, men KL afviser, at de ud fra en økonomisk kalkule lader billige aktiverede overtage fastansattes job. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) påpeger, at hun fra årsskiftet har igangsat tre tiltag, der blandt andet skal forhindre, at en ansat kan fyres den ene dag og ansættes dagen efter med løntilskud.

Berlingske m.m.fl.

19-02-11

Kommuner spinder guld på løntilskud

Det seneste år er der dukket flere lokale historier op om kassetænkning og jobfiduser i kommunerne : I Vordingborg blev en husassistent ifølge FOAs fagblad fyret fra sit job på et plejehjem. Kort efter blev hun ansat i samme job på et andet plejehjem. Nu bare med løntilskud betalt af staten. I Frederikshavn fjernede man ifølge Ugebrevet A4 først medarbejdere i ældreplejen. Bagefter kom folk på løntilskud og overtog madlavningen på et plejecenter. I et nyt eksempel fra Silkeborg fyrede kommunen ifølge Kommunalbladet med den ene hånd 600 medarbejdere. Med den anden hånd ansatte de 35 fleksjobbere, der får en del af deres løn dækket af staten. Tre lokale eksempler, som ifølge eksperter, fagforeninger og tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor dækker over en landsdækkende historie. Tallene viser, at mens landets 98 kommuner på et år har fyret 11.500 fastansatte, så har de i samme periode hyret 3.300 flere medarbejdere i løntilskud. Splitter man de to tal op i faggrupper, så viser der sig en anden tendens: Når kommunerne på landsplan i løbet af 2010 har fyret et stort antal af fastansatte pædagoger, SOSUere, kontorfolk og teknisk personale, så er det inden for de samme faggrupper, at der er blevet hyret flest løst ansatte med løntilskud. - Jeg har set de samme tendenser i andre undersøgelser. Dem, der ryger ud ordinært ansat, er også dem, der kommer ind ekstra ordinært ansat, siger Flemming Larsen, lektor i aktiverings politik ved Aalborg Universitet. Han tilføjer: - På den måde slår kommunerne to fluer med ét smæk.

Lemvig Folkeblad, Dagbladet Struer m.fl.

19-02-11

Kritisable fradragsregler tilgodeser liberal tænketank

Debatindlæg af Pia Tørving, formand for HK/ Kommunal Midt. Hvem tjener et mest almennyttigt formål. Regeringens tænketank CEPOS eller landets fagforeninger? Det spørgsmål må man stille sig selv, når sammenligner skattereglerne for CEPOS og reglerne for fradrag af fagforeningskontingentet. CEPOS er i det skjulte blevet optaget på listen over såkaldt almennyttige organisationer, hvilket udløser en fradragsret for bidrag til organisationen på helt op til 14.500 kroner årligt. Almindelige lønmodtagere, som betaler kontingent til en fagforening, kan imidlertid kun trække 3.000 kroner fra på selvangivelsen. Det er en helt urimelig forskelsbehandling. CEPOS er et klart politisk projekt, udtænkt og iværksat af regeringen. Jeg har meget svært ved at se, at arbejdet her tjener et bredt almennyttigt formål, og det grænser direkte til det komiske, at netop CEPOS, der så ihærdigt taler mod statsstøtte, selv baserer sin økonomi på statslig finansiering. Da regeringen før sommerferien fik vedtaget sin sparepakke, var begrænsningen af lønmodtagernes fradragsret på fagforeningskontingentet et af elementerne. Efter at det nu er kommet frem, at regeringen yder økonomiske håndsrækninger til sin egen tænketank, er der al mulig grund til at optrappe kritikken. CEPOS skattebegunstiges på lige fod med foreninger som Dansk Blindesamfund, og det er altså langt ude i hampen. Forskelsbehandlingen er blot et blandt mange angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. Vores velfærdssamfund er bygget på den grundværdi, at lønmodtagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løsninger. Når en regering så systematiskforsøger at underminere den ene part, er det selve samfundsmodellen, der er under angreb. Det er der ingen, der kan være tjent med - faktisk heller ikke den borgerlige regering.

Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad

16-02-11

Cepos er en uafhængig tænketank

Debatindlæg af Martin Ågerup, direktør, den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Pia Tørving fra HK/ Kommunal påstår 14.02., at Cepos skulle være " udtænkt og iværksat af regeringen". Det er ikke korrekt. Cepos er en uafhængig tænketank - ikke kun af regeringen, men af alle interesser. Cepos modtager ingen støtte fra hverken regeringen, regeringspartierne eller andre borgerlige partier. Igennem sin snart seksårige eksistens har Cepos været særdeles kritiske over for regeringens politik, herunder ikke mindst den voldsomme vækst i det offentlige forbrug samt diverse indskrænkninger af borgernes og virksomhedernes frihedsrettigheder. Tørving skriver, at Cepos " i det skjulte" er blevet optaget på listen over almennyttige organisationer. Det er heller ikke korrekt. Cepos har fået denne status på basis af ligningsloven, fordi vi bedriver forskning. Det er ikke regeringen, som Tørving påstår, men Skats embedsmænd, som administrerer ligningslovens bestemmelser, og som har truffet den pågældende beslutning. Lovgrundlaget går 20 år eller mere tilbage i tiden. Cepos har pt. samarbejde med forskere fra Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, CBS, Aarhus Universitet, Økonomisk Institut ved universitetet i Freiburg, Schweiz m. fl. Cepos publicerer i diverse samfundsvidenskabelige tidsskrifter og fremlægger vores resultater ved forskningskonferencer. Endvidere har Cepos udgivet bøger på universitetsforlag.

Fyens Stiftstidende m.fl.

15-02-11

Børsting er afgrund

Debatindlæg af Jimmy Thomassen. Frihed, frisind og fællesskab er tre ting, som er bærende i det danske samfund. Derimod er en fagforeningsboss som Harald Børsting den direkte vej i afgrunden. Det er ikke uden grund, at Harald Børsting har berøringsangst i forhold til en afskaffelse af efterlønnen, da dette højst sandsynligt vil fjerne store dele af fagforbundenes økonomiske grundlag, og samtidig ødelægge muligheden for at bruge 100 millioner kroner på usaglige annonceringer imod den siddende regering. For eksempel historien om en arbejdsløs kvindelig kontorassistent med familie, der havde svært ved at få hverdagen til at løbe rundt og nu frygtede at miste sine dagpenge. Hun havde i virkeligheden selv sagt op den 1. januar fra sit faste arbejde som kontorassistent i Aalborg Kommune for at flytte sammen med sin kæreste i Aabenraa. Hun havde heller ingen familie, men boede alene med kæresten, der for resten er formand for HK 's Ungdom i Sydjylland og HK 's Kommunale elevudvalg. Harald Børsting bruger alle kneb for at beholde sit økonomiske grundlag og arbejder ikke for medlemmernes bedste. Varig velfærd kommer med den siddende regering.

Sjællandske

12-02-11

HK anklager kommuner for kassetænkning

HK i Østjylland langer ud efter Silkeborg og Randers kommuner og anklager dem for kreativ kassetænkning. Anklagen kommer, fordi Silkeborg har ansat 35 fleksjobbere kort tid, efter at kommunen fyrede 600 ansatte. I Randers er kommunen i gang med at ansætte 40 fleksjobbere, selv om den også fyrer blandt de kommunalt ansætte. Formanden for HK/Kommunal Østjylland, Hans-Henrik Hansen, mener, at kommunerne har et etisk problem: - Mange menige medarbejdere kan ikke forstå, at kommunen fyrer med den ene hånd og ansætter med den anden. Det er ikke ulovligt, men det er kassetænkning og efterlader kommunerne med nogle skønhedspletter. I Silkeborg kan borgmester Hanne Bæk Olsen godt se, at det kan virke mærkeligt, men hun har ikke dårlig samvittighed over fremgangsmåden: - Vi har også et ansvar for at lave jobs til fleksjobbere, der giver mening. Det er jobs, der bliver lavet særligt for fleksjobberne, siger borgmesteren. HK mener, at kommunerne udnytter et hul i lovgivningen for at løst opgaver af personer der er billige i drift.

DR Radioavisen, DR.dk m.fl.

11-02-11

Kommune spekulerer i fleksjob

I en omfattende besparelsesmanøvre har Silkeborg Kommune uddelt et stort antal fyresedler med den ene hånd og hyret 35 fleksjobbere med den anden. Sagen bekymrer fagforeningen HK/Kommunal, der mener, Silkeborg Kommune har udnyttet et hul i lovgivningen til at få løst sine opgaver af personale, der er billigere i drift end almindelige ansatte. - Det er betænkeligt og usagligt, at man ved at afskedige fastansatte og ansætte fleksjobbere kan flytte rundt på pengene i kommunekasserne og i sidste ende tjene på det, siger juridisk konsulent i HK/Kommunal, Henrik Gammelholm. Sagen ligner eksempler fra flere andre kommuner, hvor fastansatte bliver fyret, mens personer i forskellige former for løntilskud bliver ansat. Kommunerne opnår på den måde mærkbare besparelser. Dels fordi de sparer ledighedsydelsen til dem, der kommer i job. Dels fordi kommunen får refusion fra staten, for hver person, der ansættes i fleksjob eller job med løntilskud. HK har bedt Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen om en forklaring, og ifølge borgmesteren er det simpelthen nødvendigt for at få kommunens økonomi til at hænge sammen. - Ved at gøre det her, kan vi faktisk få mere ud af de penge, som vi bliver holdt så hårdt op på. Så det er ikke kun for at vise social ansvarlighed, det er også for at få kommunens økonomi til at hænge sammen, siger borgmester Hanne Bæk Olsen.

DR Østjylland Nyheder, DR.dk

11-02-11

De nødvendige hænder

Debatindlæg af Marianne Købke, formand for HK/Kommunal Midtvest. Leif Kristiansen skriver i sin leder mandag d. 7. februar 2011: » Forsvar den primære service « . Han skriver om varme og kolde hænder. Det er på alle måder mere relevant at tale om »de nødvendige hænder « . Det er ganske rigtigt både skolelærere, pædagoger og sosu-assistenter, som Leif Kristiansen skriver. Men det er også mange flere. Samtidig skriver Leif Kristiansen om, at » de, der administrerer « ikke er en del af den primære service. Men kære Leif Kristiansen, her overser du fuldstændigt, at de, der administrerer i høj grad er en del af den primære service: HK 'ere i kommunerne og regionerne er også nødvendige hænder, der leverer vaskeægte dansk velfærd. HK 'erne er de nødvendige hænder, der udsteder pas og kørekort. HK 'erne er de nødvendige hænder, der sørger for at indkalde dig til undersøgelse på sygehuset, hos tandlægen og hos lægen. HK 'erne er tandklinikassistenterne, der sørger for at forebygge, at vores børn får huller i tænderne. HK 'erne er også sagsbehandlerne, som sørger for, at du får din byggetilladelse. Og hvis der ikke sad nogle nødvendige hænder, HK 'ere, og udbetalte løn til pædagoger, sosu'er, lærere m. fl., er jeg sikker på, at medierne nok skulle tage fat på, at fortælle om det. Og ja, HK 'ere udfører også administrativt arbejde, hvor de ikke er i direkte kontakt med borgerne. Umiddelbart » usynligt « arbejde, som » kitter « flere andres arbejde sammen. Det er farligt at udpege nogle grupper til at være mere varme end andre, for der er brug for alle. Igangværende spareøvelser rammer alle faggrupper. Netop derfor er det mest relevant at være opmærksom på » de nødvendige hænder « . Og det er i høj grad relevant at bruge energien på at udtænke nye løsninger, hvis vi skal løfte os ud af finanskrisen.

Morsø Folkeblad m.fl.

11-02-11

Spareprotest: Morgenkaffe i vintermørket

Birgit Jensen kom cyklende i god tid for at tage fat på sit arbejde på Jobcenter Silkeborg i morges. Eller rettere: For ikke at tage fat på sit arbejde. For det handler om vejledning af unge, men først skulle hun lige sammen med et par kolleger lave 12 kander kaffe og nogle kander med varmt vand til te. Jobcenterets kantine er nemlig sparet væk - som en del af den samlede besparelse på en million kroner på kommunens kantiner. I stedet har ledelsen ifølge de ansatte sat dem til at brygge kaffen på skift både morgen og middag. - Det dur ikke. Det er ikke det, der er mit arbejde, sagde Birgit Jensen. Og det er fagforeningen HK Østjylland helt enig i. Derfor havde en håndfuld faglige folk i morges stillet sig op ved indkørslen til jobcenteret for at dele kaffe, rundstykker og løbesedler ud til de ansatte, når de mødte. Det er ikke rimeligt, siger Viggo Thinggård, der er formand for HK Østjylland. - Silkeborg Kommune har gennemført meget drastiske besparelser. Så handler det om at udnytte ressourcerne optimalt, og så er det ikke hensigtsmæssigt, at man pålægger de ansatte at lave kaffe på skift. Vi oplever i forvejen medlemmer, der er frustrerede over presset i dagligdagen, siger Hans Henrik Hansen , der er formand for HK Kommunal Østjylland og kalder HK-aktionen for et nødråb fra deres medlemmer. - Jeg tror, medarbejderne er trætte af, at vi ikke længere har en fungerende kantine. Det er vi også, og vi synes heller ikke, det er rimeligt, at de skal lave kaffe. Men om de vil gøre det gennem en turnusordning, hvor én laver kaffe til flere, eller ti ansatte hver for sig vil lave deres egen kop kaffe, dét blander vi os ikke i, siger Michael Maaløe, der er jobcenter-og borgerservicechef og altså afviser, at kaffe-turnussen er en ordre fra ledelsens side.

Midtjyllands Avis

11-02-11

Betalte kaffepauser

Debatindlæg af Bill Pharsen, HK fællestillidsrepræsentant. Kære Peter Vestergaard. Tak for din interesse for det administrative kommunale personale. Det er altid rart, når der er nogen, der bekymrer sig om arbejdsforholdene i rådhusene. Ved overenskomsten i 1962 fik man betalte middagspauser mod, at man så ikke steg så meget i løn. Jeg formoder ikke, at du mener, at offentlige ansatte skal gå ned i løn, så en afskaffelse af den halve times betalte middagspause vil medføre, at man så skal give en lønforhøjelse på 6,7 %. Kaffepauserne blev indført i 1971 og var en udløber af, at man fandt ud af, at ved stillesiddende arbejde steg skaderne i bevægelsesapparater, og at man for at undgå det har behov for at komme væk fra arbejdsstationen. De fleste kommuner har valgt, at det er mere hensigtsmæssigt at samle pauserne i et. Ved at samle dem i et får man nemlig også lejlighed til at tale arbejde på tværs af de forskellige afdelinger og på den måde udnytte pauserne til, ud over at være afslapning, at få ordnet sager, der normalt ville medføre møder i stedet. Vi ved godt, at alle 15 minutter ikke kun går med at snakke arbejde, og derfor betaler vi selv 1/3 af kaffepausen. Ved det offentlige er der ingen frynsegoder med mere, og det skal der nok heller ikke være. Jeg kan godt forstå, at det ikke er spor rart at sidde i en kold firmabil. De fleste af os har det således, at der er ting ved andre arbejdspladser, vi gerne ville have, og der er da også mange ting, som privat ansatte har, som vi er misundelige på, men sådan er det jo.

Skive Folkeblad

11-02-11

HK jubler over 230 nye arbejdspladser

HK Nordjyllands lokalområde Frederikshavn-Læsø er glad for, at Frederikshavn bliver hjemsted for et af de nye Udbetaling Danmark-centre. For centeret tilfører byen omkring 230 nye arbejdspladser. Udbetaling Danmark er ledet af ATP og overtager fra efteråret 2012 arbejdet med at udbetale pension, familieydelse, børnepenge og boligstøtte fra kommunerne. Et af fem nye centre kommer til at ligge i Frederikshavn. Hvor centeret får domicil er ikke afklaret. - Vi ved ikke, hvor mange medarbejdere, der flytter med arbejdsopgaverne til Frederikshavn fra det øvrige Nordjylland, men i HK vil vi positivt arbejde for, at tilflytterne kommer til at føle sig godt modtaget hos os. På samme måde går vi gerne ind i f. eks. uddannelsesprojekter, hvis der skal hverves nye medarbejdere, sagde Susanne Nielsen, der er HK-fællestillidsrepræsentant i Frederikshavn Kommune. Omkring otte procent af HK -medlemmerne i Frederikshavn er uden job. Dermed topper området HK -ledigheden i Nordjylland, hvor gennemsnitligt 6,5 procent af medlemmerne er ledige.

Nordjyske Stiftstidende

10-02-11

HK kritiserer fradragsregler

Hvem er mest almennyttig – CEPOS eller landets fagforeninger? Det spørgsmål kan man ifølge HK med rette stille, når man ser på skattereglerne for CEPOS contra reglerne for fradrag af fagforeningskontingentet. CEPOS er i det skjulte blevet optaget på listen over såkaldt almennyttige organisationer, hvilket udløser en fradragsret for frivillige bidrag til organisationen på helt op til 14.500 kroner årligt. Lønmodtagere, som betaler kontingent til en fagforening, kan imidlertid kun trække 3.000 kroner fra på selvangivelsen, og den forskelsbehandling møder nu kritik af HK. Formand for HK/Kommunal Midt, Pia Tørving siger: - CEPOS er et klart politisk projekt iværksat af regeringen, og jeg har meget svært ved at se, at arbejdet her tjener et bredt almennyttigt formål. Det grænser til det komiske, at netop CEPOS, der så ihærdigt har talt imod statsstøtte, selv baserer sin økonomi på statslig finansiering gennem skattefordele. Da regeringen før sommerferien fik vedtaget sin sparepakke, mødte netop begrænsningen af fradragsretten på fagforeningskontingentet massiv kritik hos HK. Efter at det nu er kommet frem, at regeringen yder økonomiske håndsrækninger til CEPOS, har kritikken fået ny næring. CEPOS skattebegunstiges på lige fod med foreninger som Dansk Blindesamfund, Mødrehjælpen. - Forskelsbehandlingen er blot endnu et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. Vores velfærdssamfund er bygget på den grundværdi, at lønmodtagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løsninger. Når en regering så systematisk som den borgerlige regering forsøger at underminere den ene part, er det selve samfundsmodellen, der angribes, siger formand for HK/Kommunal Midt, Pia Tørving.

DR Trekanten Nyheder, DR.dk, Fyens Stiftstidende m.fl.

04-02-11

Hvor attraktiv er en arbejdsplads uden en kaffepause?

Debatindlæg af Allan Pedersen Kudsk, formand HK/Kommunal Sjælland. Vi oplever i øjeblikket, at flere kommuner tror, at de ved at afskaffe kaffepauserne på rådhusene, så kan de spare en masse penge og undgå afskedigelser. I HK/Kommunal Sjælland er vi naturligvis ikke utilfredse med, at kommunerne gør alt, hvad de kan for at undgå at fyre medarbejdere. Vi er blot lidt nervøse for, at en arbejdsdag uden pauser vil medføre dårligere arbejdsmiljø og dårligere trivsel. Og det kan i yderste konsekvens medføre stress og sygemeldinger og få den modsatte effekt. Man forestiller sig næppe, at medarbejderne ikke vil drikke kaffe mere. Nu bliver det bare uorganiseret eksempelvis omkring en kaffeautomat, på gange eller ved skrivebordet. Arbejdsdagen kan faktisk blive mere stillesiddende, når turen til den fælles kantine er sparet væk. Det er vigtigt, at der bevares en vis trivsel på arbejdspladsen med mulighed for at komme lidt væk fra skærmen, telefoner med mere. Det giver øget energi, og man når måske alligevel det samme arbejde. Inden længe bliver der stigende konkurrence om arbejdskraften, og så er det vigtigt at have en attraktiv arbejdsplads. Vi skal minde om, at afskaffelse af hævdvundne pauser på lige fod med andre arbejdsforhold skal drøftes i MED-udvalget, og at arbejdsgiveren skal opsige sådanne kutymer. Vi ved, at disse formalia er overholdt i de kommuner, vi har kendskab til, men hvad gør medarbejderne, hvis valget står mellem at afskaffe kaffepauser eller fyre nogle kolleger eller undlade nyansættelser og så løbe lidt hurtigere? Ja, det er ikke så svært at regne ud.

Holbæk Amts Venstreblad, Din By m.fl.

02-02-11