Privat aktør smidt ud af jobcenter

Så gik den ikke længere. Efter knap 2 ½ år som det første jobcenter i landet på private hænder, har Gribskov Kommune valgt at sende Ramsdal A/ S på porten, efter en lang periode med massiv kritik af jobcenterets arbejdsindsats og af arbejdsmiljøet på stedet. Fra i morgen er det atter udelukkende kommunens job at drive centeret. - Vi er optaget af, at borgerne får en høj standard af ydelser, og vi kærer os om vores medarbejdere. På den baggrund siger vi, at det er på tide, at kommunen tager over og driver et samlet jobcenter, lød det fra formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Lone Møller, på et pressemøde på jobcenteret. Ramsdal var ikke præsenteret på mødet, og både Lone Møller, vicekommunaldirektør Claus Thykjær samt HK/ Kommunal gav udtryk for, at forholdet til selskabet er særdeles køligt. - Der har været et uacceptabelt højt fejlniveau, og det kan der være mange årsager til. Men ledelsesniveauet har ikke levet op til, hvad man kan forvente af en kvalificeret ledelse. Kontrakten er misligholdt, og vi har ikke tillid til, at de kan løfte opgaven fremover, lød det fra Lone Møller. Kritikken kommer ikke kun fra kommunen. Også en kritisk besøgsrapport fra kommunens revision samt en såkaldt decisionsskrivelse fra Pensionsstyrelsen, der beskrev en yderst mangelfuld indsats, har pustet til ilden, og som følge af de to rapporter er der gennemgået over 300 sager fra 2009 og 2010. Gennemgangen viser, at kommunen skal betale mindst 11,6 millioner kroner tilbage til staten som følge af for dårlig sagsbehandling.

Frederiksborg Amts Avis m.fl.

31-05-11

HK: Medarbejdere tages som gidsler

Et juridisk slagsmål kan være på vej i kølvandet på, at Gribskov Kommune har valgt at sætte en stopper for samarbejdet med Ramsdal A/ S om et fælles jobcenter. For ifølge vicekommunaldirektør Claus Thykjær har Ramsdal til gengæld opsagt en aktionæroverenskomst, som kan få betydning for medarbejderne. - Medarbejderne følger med opgaverne hjem. Men det er Ramsdal ikke enige i. De forsøger at holde på medarbejderne, men det er uholdbart, da de ikke længere har nogen opgaver. Vi har bedt en advokat om at kapsle medarbejderne ind, så vi ikke skal fyre de medarbejdere, der er hos Ramsdal og finde nogle nye, siger Claus Thykjær, som garanterer job til alle medarbejderne, hvis de kommer tilbage til kommunen. Winnie Axelsen , formand for HK/ Kommunal Hovedstaden, har flere gange kritiseret jobcenterets behandling af medarbejderne, og hun mener, det er et udtryk for desperation, at Ramsdal holder på de ansatte. - Det er vanvittigt at tage medarbejderne som gidsler. Vi vil sende et brev til Ramsdal for at spørge, hvad der sker, og som faglig organisation hjælpe medarbejderne på vej. Jeg ved ikke, hvad de skal lave, når der ikke er nogen opgaver, siger hun. HK Kommunal går nu ind i sagen for at undersøge, om Ramsdal overtræder loven om virksomhedsoverdragelse. Administrerende direktør i Ramsdal Gruppen kan ikke genkende gidsel-situationen. Kommunen arbejder på at finde en løsning på at varetage de opgaver, som de 34 Ramsdal-medarbejdere står for. - Men der kan være sager, som vi ikke lige kan løse så godt som vi gerne ville, med det samme fra på torsdag, siger Lone Møller.

DR Nyhederne , Frederiksborg Amts Avis, m.fl.

31-05-11

Nyrups minimalstat

Kommunerne fyrer tusindvis af medarbejdere, kunne man for nylig læse på forsiden af Berlingske. Fra 2010 til 2011 er der kommet 6.700 færre lærere, pædagoger og SOSUere i kommunerne. Kritikken falder prompte: - Det er det glade vanvid, og det skriger til himlen, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. - Der er skruet voldsomt ned for blusset, og det kommer til at gå ud over borgerne, samstemmer Bodil Otto, formand for HK/ Kommunal. En enkelt detalje er dog udeladt fra artiklen: Fra 2002 til 2010 er der faktisk kommet over 40.000 flere ansatte i den offentlige sektor. De nuværende drabelige fyringsrunder og historiske besparelser er altså ikke i nærheden af at bringe den offentlige sektor tilbage til de - efter alt at dømme - ultraliberale minimalstatstilstande under Poul Nyrup i 1990erne.

Berlingske

31-05-11

Kontorfolk slipper billigt fra prikkerunder

Kontormedarbejderne bliver skånet, når landets borgmestre som led i den største økonomiske genopretning siden 1980erne fyrer tusindvis af medarbejdere. Fra 2010 til 2011 er der blevet 900 færre chefer, akademikere, kontor-og IT-ansatte i kommunerne, hvilket er en nedgang på 1,8 pct. Det viser tal fra kommunernes egen lønstatistik. Det står i kontrast til de såkaldte varme hænder, som står forrest i rækken, når kommunerne går på prikkerunde. I samme periode er der eksempelvis blevet 6.700 færre lærere, pædagoger og SOSUer i kommunerne. Poul Erik Mouritzen, professor i kommunaløkonomi ved Syddansk Universitet, ser to årsager til udviklingen. - Der er sket en eksplosion i statslige krav til kommunerne, som embedsmænd skal forholde sig til. Derudover er embedsmænd jo med til at indstille, hvad der skal ske af besparelser, og der vil formentlig være en tendens til at friholde sit eget område, siger han. Ifølge Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde, dokumenterer tallene, at der stadig er et stort potentiale for at flytte penge fra administration til velfærd. Kommunernes Landsforening ( KL) mener ikke, at man entydigt kan definere HKere , chefer og akademikere som administrativt ansatte, da det også dækker over psykologer og bibliotekarer. I HK/Kommunal siger formand Bodil Otto: - Der er skruet voldsomt ned for blusset, og det kommer til at gå ud over borgerne med ringere retssikkerhed og længere sagsbehandlinger. Jeg tror, det er blevet et almindeligt mantra, at al administration er det samme som bureaukrati. Det, der bare sker, er så, at andre personalegrupper skal lave de ting -pædagogerne og lærerne -for administration forsvinder ikke, bare fordi man fyrer HKerne.

Berlingske

30-05-11

Kræver private jobcentre forbudt

HK opfordrer Folketinget til at sikre beskæftigelsesindsatsen som en kommunal opgave. Efter Gribskov Kommunes brud med Ramsdal skal der lægges regler for udlicitering at beskæftigelsesindsatsen. Det mener fagforbundet HK/Kommunal, der vil have Folketinget til at forbyde private aktører på området. - Folketinget bør kraftigt overveje at sikre hele beskæftigelsesindsatsen som en offentlig myndighedsopgave, siger Winnie Axelsen , formand for HK/Kommunal Hovedstaden. - Den offentlige beskæftigelsesindsats er på mange måder garanten for, at alle ledige får en optimal behandling og sikres nogle basale borgerrettigheder. Tiden er moden til at få stoppet det liberalistiske hasardspil med de arbejdsløse, erklærer hun. Bruddet mellem Ramsdal og Gribskov Kommune kommer efter et lignende brud mellem Køge og jobfirmaet Agens. - Forsøgene på at privatisere indsatsen over for de ledige simpelthen været en forrygende fiasko, lyder dommen fra HK -formanden.

Danske Kommuner m.fl.

30-05-11

Flere på starthjælp skal drive Danmarks vækst

Hvis danskere på kontanthjælp siger nej til aktivering og job uden rimelig grund, skal deres kontanthjælp reduceres til den noget lavere starthjælp i et halvt år. Initiativet er en del af den vækstpakke, som regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller i går indgik i Finansministeriet. Ifølge aftaleparterne er initiativet en af metoderne til at få flere indvandrere i arbejde. De næste ti år er målet, at 10 procent flere indvandrere arbejder, hvilket kan give staten en indtægt på 5milliarder kroner. Men flere på starthjælp er ikke vejen til vækst, mener blandt andre formanden for socialrådgiverne, Bettina Post. - Sanktionen er helt ude af proportion: Hvis man misser tre dage i en aktivering, skal det give seks måneder på en økonomisk ydelse, som vi ved er for lav til, at man faktisk kan klare sig på den, siger hun og bakkes op af formanden for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg, Ilse Asmussen. - Alt for mange vil få frataget store dele af deres forsørgelsesgrundlag i noget, der nærmer sig social terror. De borgerliges krav er alene styret af den ødelæggende tankegang om, at straf og kontrol kan motivere mennesker til at blive selvforsørgende. Den tankegang savner imidlertid enhver dokumentation, siger Ilse Asmussen. Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer påpeger, at den stramme sanktion kan have den modsatte effekt. - Hvis man har meget stramme sanktioner, er der tendens til, at de ikke bliver brugt særlig meget. De, der sidder og skal give sanktionerne, tager måske lidt hensyn til kontanthjælpsmodtageren. Hvis det er en meget hård sanktion, er de måske mindre tilbøjelige til at udføre den, siger han, mens Dansk Folkeparti glæder sig over en politisk sejr.

Politiken m.fl.

28-05-11

Rund fødselsdag

60. Arbejdsmiljøkonsulent Niels Jakobsen , Rødovre, brugte fra 1970 til 1983 sin kontoruddannelse i Rødovre Skattevæsen, hvor han tidligt blev fagligt aktiv. Det resulterede i et medlemskab af bestyrelsen for HK/Kommunal i København og senere i en plads i HK 's Kommunale Landsforenings bestyrelse. I 1983 blev Niels Jakobsens faglige engagement omsat til en stilling som kontorchef i HK Holbæk, hvor han beskæftigede sig med et bredt udsnit af de faglige og politiske emner, der optog de nordvestsjællandske HK 'ere. Efter fem års virke i Holbæk fik den dengang 37-årige fødselar i 1988 ansættelse som arbejdsmiljøkonsulent i den centrale miljøafdeling i selve HK -forbundet. Da miljøarbejdet få år senere blev delt ud på sektorer, valgte Niels Jakobsen at dele ud af sin viden i HK/Kommunal , som har 65.000 medlemmer. Niels Jakobsen holder foredrag og er forhandlingsleder på arbejdsmiljøområdet, hvor fokus i de første år var rettet meget mod ergonomi. Bl. a. sad Niels Jakobsen med fra start, da slagsmålet om hæve-sænke-borde fyldte meget af dagsordenen ude på de kommunale arbejdspladser. I de seneste år er det emner som vold, mobning, stress og social kapital, der har fyldt Niels Jakobsens arbejdsdag.

Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten

25-05-11

Køge fyrer ung hørehandicappet HK'er

Køge Kommunes fyring af en hørehæmmet medarbejder efter to års ansættelse er endt i landsretten. HK mener nemlig, at kommunen overtrådte den lovpligtige tilpasningsbestemmelse. Formanden for HK/Kommunal Bodil Otto er ikke i tvivl om, at Køge Kommune med fyringen har diskrimineret på groveste vis. - Vi taler om et dygtigt, loyalt og pligtopfyldende ungt menneske, der hidtil har passet sit arbejde i en rådhusforvaltning upåklageligt. Kommunen har ifølge forskelsbehandlingsloven en klar pligt til at tilpasse arbejdsvilkårene til den enkelte medarbejders situation, og det er mildest talt ikke sket i dette tilfælde, fastslår hun. Til dagbladet forklarer Bodil Otto, at den 28-årige kvinde blev afskediget med den begrundelse, at hun ikke kunne løse den aktuelle driftsopgave som følge af sit sygefravær. - Men vi mener, at hendes sygefravær skyldes, at kommunen ikke tog de nødvendige hensyn. Køges fungerende borgmester Thomas Kielgast (S) betegner sagen som ulykkelig. - Vi er en meget rummelig arbejdsplads, hvor 3,5 procent af medarbejderne er ansat i fleksible jobordninger. Vi strækker os rigtig langt, og det mener vi også at have gjort i den aktuelle sag, men desværre lykkedes det ikke at få enderne til at nå sammen, siger Thomas Kielgast.

Ritzaus Bureau, DR Nyheder, Dagbladet Køge m.m.fl

23-05-11

Hvor skal der spares?

Debatindlæg af Brian Andersen formand, HK Kommunal Nordjylland. Tak for svaret, Thyra Frank ( 12.5.). Jeg er glad for, at du meget klart afviser, at du ikke vil have robotter, til at passe de ældre. Og dermed afviser Dansk Arbejdsgiverforeningens ( DI) ønsker om at spare 40.000 offentlige ansatte, ved digitale løsninger. Jeg er også meget glad for, at du vil regeringens administrative bøvl, kontrol og detailstyring til livs. Mine HK -medlemmer i kommunerne og regionen bruger meget spildtid på det område, i stedet for at bruge tiden på borgerne. Til gengæld er jeg meget forundret over, at du vil spare 40.000 offentlige ansatte, som i meget stor grad betjener dit tidligere arbejdsområde. Ifølge Danmarks Statistik er der ansat 33.000 indenfor sundheds-og socialområdet i det offentlig, siden 2002. Du har tidligere udtryk, at de 40.000, der skal spare væk er kontorfolk, altså mine HK -medlemmer. Men ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor ( FLD) er der i november 2010 ansat 39.858 i hele landet, indenfor kontoroverenskomsten. Niveauet under Nyrup regeringen i nov. 2000 var 39.307 ansatte. Altså en ændring på + 551 kontoransatte på ti år, i hele landet. Med besparelserne siden 2010 på det administrative område er der i dag færre kontorfolk ansat, ind der var under Nyrup. Så det er jo ikke vores kontorfolk, Liberal Alliance kan finde besparelser på. Det kan kun være besparelser på ældre, børne-og skoleområdet. Og det er vel ikke derfor, du vil ind i Folketinget, Thyra?.

Nordjyske Stiftstidende

21-05-11

Chefer er chefer nærmest

Fagforeningen HK anklager cheferne i Region Midtjylland for at holde hånden over hinanden i regionens store fyringsrunde. Syv ud af ni chefer, der blev overflødige ved spareplanen i regionen, slap for fyresedlen. De blev omplaceret. Kun to blev afskediget, skriver Århus Stiftstidende. Helt omvendt ser det ud for HK´erne. Her er det kun lykkedes at omplacere to af 17. - Da man offentliggjorde spareplanen, blev der sagt, at der skulle spares bredt. Men det ser ud til, at cheferne holder hånden over hinanden, siger HK-fællestillidsrepræsentant, Jette Sandal. Direktør Lars Hansson fra Region Midtjylland afviser, at cheferne har fredet hinanden. Når cheferne er sluppet for fyresedlen, er det fordi de har nogle kompetencer, som ikke kun undværes, siger Lars Hansson.

DR.dk, Århus Stiftstidende m.fl.

20-05-11

Lægesekretærerne er under pres

Nedskæringerne blandt de administrative medarbejdere på Aarhus Universitetshospital stresser lægesekretærerne. Stresssymptomer er en del af hverdagen, fortæller fællestillidsmand Heidi Carina Hansen fra Aarhus Universitetshospital Skejby til det seneste nummer af fagforeningen HK 's medlemsblad HK Østjylland: - Jeg oplever dagligt stresssymptomer hos mine kolleger, og jeg har oplevet kolleger komme og sige til mig, at de har grædt hele weekenden, fordi det snart er mandag, siger Heidi Carina Hansen. Heidi Carina Hansen beretter desuden om en kollega, der er faldet om pga. stress. Sektorformand Hans-Henrik Hansen , HK Kommunal Østjylland, mener, at det er de seneste års besparelser på østjyske sygehuse, som nu rammer det administrative personale, it-ansatte og lægesekretærerne på hospitalerne. - Konsekvenserne af besparelserne kan for alvor mærkes. Undersøgelser viser, at det arbejde, der tidligere var 100 mennesker om at udføre, nu skal klares af 70-80 medarbejdere. Især de seneste besparelser har ramt lægesekretærerne hårdt, mener Hans-Henrik Hansen. Ifølge lægesekretærernes fagforening betyder de seneste besparelser, at arbejdspresset er øget. Det kan gå ud over patientsikkerheden, fordi der bl.a. på Skejby Sygehus ligger 4.900 notater, som ikke er skrevet ind på grund af lægesekretærernes arbejdspres. HK mener, at ansvaret for det pressede arbejdsmiljø ligger hos politikerne på Christiansborg. - Hvis man kan lave mangeårige forsvarsforlig, så bør man også kunne sikre sygehusenes økonomi i mere end et år ad gangen. Det ville give ro, og det er tiltrængt. Samtidig skal der gøres noget ved den budgetmodel, der rammer Region Midtjylland så hårdt, siger Hans-Henrik Hansen, HK Kommunal Østjylland.

JP Århus

17-05-11

Lønpakker er tæt på bondefangeri

Fleksible lønpakker, hvor de andre skatteydere betaler halvdelen af din iPad eller din mobiltelefon, har bredt sig som en steppebrand de seneste år. Det gælder ikke mindst i landets kommuner , hvor ordningen blev udvidet sidste sommer. Fidusen går ud på at lade ' skatten' betale for en del af udgiften - hele 56 procent, hvis du betaler topskat. Men de lovede besparelser har sjældent noget på sig i virkelighedens verden. - Der er simpelthen så mange, der skal have en bid af kagen, at det i flere tilfælde nærmer sig bondefangeri, siger Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg. En omfattende undersøgelse, som Søndagsavisen foretog sidste år, viser, at det i flere tilfælde er billigere at købe sine multimedier i Elgiganten eller en tilsvarende butik. I det værste tilfælde måtte medarbejdere af med over 6.800 kroner inklusive multimedieskat for en minipc, som man kunne købe i en butik for 2.700 kroner. De ublu priser har da også fået de første medarbejdergrupper til at falde fra. Det gælder blandt andet de ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune. - Vi kunne ikke se de store fordele, især ikke på pc-ordningerne. Så derfor besluttede vi at lukke ned igen, siger Flemming Fredberg Jensen, fællestillidsmand for HK 'erne og næstformand i kommunens samarbejdsudvalg. Der er flere grunde til, at fordelene ofte fortoner sig i det fjerne. Blandt andet fordi der følger en obligatorisk produktforsikring med de købte varer. Dertil kommer avancen til formidlerne, som i flere tilfælde også er afhængige af diverse mellemhandlere, der skal have deres del af kagen.

Søndagsavisen m.fl.

15-05-11

Kommuner vil lette arbejdspresset for medarbejdere over 60

Et stort flertal af personalechefer i kommuner og private virksomheder er indstillet på, at flere seniorer skal have særbehandling, hvis Folketinget afskaffer efterlønnen. Det viser en ny undersøgelse fra KL's nyhedsbrev Momentum. Syv ud af ti kommunale chefer mener, at det bliver nødvendigt at tilbyde nedsat tid til seniorerne, hvis de skal kunne forblive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen. Lidt færre giver udtryk for, at de ældre medarbejdere skal have bedre mulighed for efteruddannelse og omskoling. Formand for HK/Kommunal, Bodil Otto, er godt tilfreds med, at de kommunale chefer er parate til at give seniorerne nogle særlige vilkår. Men hun undrer sig imidlertid over, at det ikke allerede er sket. - Fra hele landet hører jeg, at seniorer bliver presset ud af jobbet. Uanset hvad Folketinget vedtager, er der ikke noget som helst til hinder for, at arbejdsgiverne allerede fra i dag sadler om og giver seniorerne nogle mere attraktive vilkår på arbejdspladsen, siger Bodil Otto til HKs hjemmeside. Al snakken om værdien af det grå guld klinger ifølge Bodil Otto hult, når der ikke er handling bag ordene. - Rigtig mange seniorer vil gerne blive på arbejdsmarkedet og tilføre samfundet værdi, hvis bare de føler sig velkomne. Og både kommuner og regioner vil mangle hænder i de kommende år, så det er bare med at komme i gang med at fastholde de modne medarbejdere. Og det hellere i dag end i morgen, fastslår Bodil Otto.

Danske Kommuner m.fl.

11-05-11

Spild af op mod 2.500 arbejdstimer årligt

Bornholms Regionskommune bruger årligt op mod 2.500 timer på at forberede EU-udbud på en række forskellige indkøbsopgaver, men det er reelt spildt arbejde - der har aldrig været interesse fra udlandet på de kommunale opgaver. Ifølge HK Kommunals hjemmeside er det få af landets kommuner , der hører fra udenlandske leverandører i forbindelse kravet om, at opgaver til en værdi af over 1,4 mio kr. skal sendes i EU-udbud. Kun godt hver tiende danske region eller kommune har skrevet kontrakt med en udenlandsk leverandør, og tre ud af fire kommuner eller regioner har ikke modtaget et tilbud fra en udenlandsk leverandør de seneste fem år, oplyser HK Kommunal. Og sidstnævnte forhold gør sig også gældende for Bornholms Regionskommune. - Bornholms Regionskommune har til dato ikke modtaget tilbud fra udlandet i forbindelse med EU-udbud, og vi gennemfører i gennemsnit otte til 10 EU-udbud årligt, oplyser kommunens indkøbschef John Westh. HK kommunal oplyser, at et EU-udbud koster omkring 250 timers papirarbejde, som kommunerne og regionerne er tvunget til at udføre på grund af reglerne om udbud. Hvis man tager Bornholms Regionskommune og ser de 250 timer i forhold til 10 udbud, så svarer det til op mod 2.500 timer årligt eller over 67 normale arbejdsuger, der bliver brugt tid på hvert år.

Bornholms Tidende m.fl.

10-05-11

Kolleger til dræbt sagsbehandler: Vi er lettede

Der var kun en afdæmpet, stille reaktion blandt de 80 medarbejdere på jobcentret i Holstebro mandag eftermiddag, da dommen faldt over den mand, der har dræbt deres kollega. Arbejdet med at skaffe job til ledige fortsatte, efter at den 29-årige somalier tidligere på dagen var dømt til tidsubestemt psykiatrisk behandling på sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland for at have stukket sin sagsbehandler ihjel. - Der var ikke nogen form for jubelstemning her, men bare almindelig lettelse, siger tillidsmand Gitte Hansen. - Da manden forlængst er blevet erklæret sindssyg er dommen helt som ventet, fastslår hun. Gitte Hansen var kollega til den dræbte 56-årige Birthe Christiansen, der blev stukket ned på parkeringspladsen uden for jobcentret i januar 2010. Hun hørte om mandagens dom fra to kolleger, der har fulgt retssagen om det dramatiske knivdrab i Viborg. Gitte Hansen mener ikke, at drabet på parkeringspladsen ikke kunne forhindres. - Det skete jo uden for. Herinde i huset har vi et fint sikkerhedssystem. Vi har aldrig haft brug for at trykke på alarmknappen ved skrivebordet. Hvad der sker ude på parkeringspladsen kan vi bare ikke styre, siger Gitte Hansen. Hun kritiserer ikke, at kommuner generelt har svigtet deres sikkerhedsopgave, som det blandt andet har været fremført af socialrådgiverne og HK/Kommunal. - Sikkerheden var god før drabet, og den er den samme i dag, siger Gitte Hansen, der fortæller, at der naturligvis er regler for, hvordan klienter og personaler sidder, når der er møder.

Ritzaus Bureau, DR, TV2 m.m.fl

09-05-11

Drabsdømt somalier spærres inde på ubestemt tid

Den 29-årige somaliske flygtning, der er fundet skyldig i knivdrabet på den 56-årige sagsbehandler, Birthe Christiansen, skal underkastes psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Det bestemte retten i Holstebro i går, efter at manden allerede i sidste uge blev fundet skyldig i at have stukket sin sagsbehandler til døde med en stor kniv og 22 stik på en parkeringsplads uden for jobcentret i Holstebro. Under sagen ville manden, der også tog flugten under sin fængsling, ikke udtale sig. Han nægter sig dog skyldig. Men hans tidligere forklaringer og udsagn fra vidner tyder på, at han var sur over, at han var blevet fjernet fra et praktikophold i en radio/ tv-forretning. Han skulle til møde med Birthe Christiansen på jobcentret senere den dag, hun under dramatiske omstændigheder blev stukket ned. Flere af kvindens kolleger, der vidnede i sagen, brød grædende sammen, da de skulle berette om deres oplevelser på p-pladsen ved ottetiden den pågældende morgen. Dommen blev afsagt i Viborg, hvor Holstebro-retten havde lånt et tilstrækkeligt stort lokale til nævningesagen. Både Dansk Socialrådgiverforening og HK/ Kommunal kritiserer, at kommunerne ikke har gjort nok for de ansattes sikkerhed siden drabet i Holstebro. Knap halvdelen af 3.000 medlemmer i HK/ Kommunal mener ikke, at kommunerne gør nok for sagsbehandlernes sikkerhed.

Ritzaus Bureau, TV2 m.m.fl

09-05-11

Et spørgsmål om politisk vilje

Debatindlæg af Hans-Henrik Hansen formand, HK Kommunal Østjylland. Regeringens mål er et offentligt udgiftsloft på 27 pct. af bruttonationalproduktet i 2020 mod 29 pct. i dag. Baggrunden er angiveligt, at de offentlige udgifter er løbet løbsk. Men det skyldes ikke mindst, at BNP er faldet som følge af krisen i den private sektor. Altså fylder det offentlige forbrug i dag relativt mere, fordi der ikke er så meget gang i den private sektor. De offentlige finanser er rigtig nok forværret i de senere år. Men det skyldes ikke mindst, at indtægterne er faldet som følge af krisen og den stigende ledighed. Og som følge af regeringens skattepolitik. På den baggrund forekommer det ulogisk at lade den offentlige sektor bære alle omkostningerne ved den økonomiske krise. Desuden forudsætter regeringens prognoser, at skattestoppet fortsætter, at det private forbrug favoriseres, at produktivitetstilvæksten fortsat er lav, og at ledigheden stabiliserer sig på 3,5 pct., vel at mærke politisk valgte forudsætninger, som betinger regeringens forslag til nedskæringer. Men der er andre muligheder for flere offentlige indtægter og lavere udgifter: Beskat de store selskaber. Satsen for selskabsskat er halveret fra 50 til 25 pct. på 25 år. Andelen af skatteydende selskaber er faldet fra 60 pct. for 10 år siden til 26 pct. i dag. Stop for udlicitering og privatisering. Stop bureaukratiseringen af den offentlige sektor. Og lad os spare ved at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, bedre uddannelse, større social lighed, mindre forurening osv., så presset på den offentlige sektor mindskes. Det er et spørgsmål om vilje.

JP Århus

07-05-11

- Jagten på profit giver stress

Kommunen bør droppe samarbejdsaftale med det private firma Ramsdal A/ S om driften af Jobcenter Gribskov. Den opfordring kommer nu fra blandt andre formanden for fagforbundet HK/ Kommunal , Winnie Axelsen . For hende er der en klar sammenhæng mellem de fejl, som kommunens egen revision og Pensionsstyrelsen har konstateret i sagsbehandlingen på jobcenteret, og de sager, som hun har været involveret i omkring medarbejdernes arbejds- og miljøforhold på centeret. Det er en katastrofal dårlig arbejdsplads, siger hun. - Jeg har været til flere møder med både medarbejderne og med jobcenterets ledelse. Den er jo hel gal på en arbejdsplads, når sygefraværet kommer op på mellem 10 og 20 procent. Når der så samtidig er en udskiftning af medarbejdere, der er meget hyppigere end på andre arbejdspladser, betyder det, at medarbejderne ikke når at få den fornødne uddannelse og instruktion. Derfor begår de mange fejl, siger Winnie Axelsen. - Det er den jagt på profit, som ejerne har sat i gang, at medarbejderne kommer til at bøde for med et højt sygefravær, stress, dårligt miljø og forkert sagsbehandling. Der kan ikke hentes profit ud af et jobcenters opgaver, siger Winnie Axelsen. I dag fredag indleder Gribskov Kommunes embedsmænd forhandling med Ramsdal A/ S om justering af samarbejdsaftalen. - Jeg kan også læse, at politikerne siger, at kommunen valgte at udlicitere, fordi det havde vist sig, at den ikke selv magtede at løse opgaverne i jobcenteret. Det er en horribel forklaring. Umiddelbart før, at selskabet blev stiftet, viste alle sammenlignende analyser, at Gribskov Jobcenter var et af landets bedste, men af ideologiske grunde fastholdt politikerne ønsket om at privatisere, siger Winnie Axelsen .

Frederiksborg Amts Avis m.fl.

06-05-11

Ja til robotsamfund?

Debatindlæg af Brian Andersen formand, HK Kommunal Nordjylland. Arbejdsgiverforeningen Dansk Industri ( DI) påstår, at der kan fjernes 40.000 stillinger i det offentlige, som kan erstattes af digitale løsninger. DI ser åbenbart noget, jeg ikke kan se. Nemlig at man via it-løsning kan passe børn, udføre pleje og omsorg af ældre, behandling af de syge, undervisning af børn og unge. DI tænker måske på det administrative område, hvor jeg repræsenterer HK 'erne. Men her er der ikke mere at hente. Det område er gennembesparet i de sidste 20 år. Eksempelvis kan jeg nævne, at der i de sidste 10 år kun er ansat 551 inden for kontorområdet, i hele landet. Der er sparet 6 mia.kr. (18.000 stillinger) i alle kommunerne siden kommunalreformen i 2007. Alene i Nordjylland er der sparet 1000 administrative stillinger siden kommunalreformen. Så det er jo ikke her, DI kan finde 40.000 stillinger. Altså kan det alene være undervisningen, børnepasning, den personlige pleje og omsorg, syge og sundhedsområde, der kan spares. Så min konklusion må være, at DI går ind for robotsamfundet. Tallet 40.000 passer sammen med Liberal Alliance ønsker, som DI støtter økonomisk. Men jeg har nu ikke hørt, at Thyra Frank ønsker indført robotter til at passe de ældre på plejehjemmene. Kunne det være muligt at få et svar, Thyra?.

Nordjyske Stiftstidende

06-05-11

Kommuner ignorerer vold mod deres sagsbehandlere

Siden en kvindelig socialrådgiver fra Holstebro blev dræbt af sin klient i januar 2010, er der ikke sket meget med sikkerheden blandt socialrådgivere. Sådan lyder kritikken fra Dansk Socialrådgiverforening og HK/ Kommunal. Selv om alle kommuner har retningslinjer for de ansattes sikkerhed, så kniber det ofte med at beskytte dem mod trusler og vold. Efter drabet i Holstebro var der stor fokus på forebyggelsen af trusler og vold. - Kommunerne var på det tidspunkt meget bevidste om problemet, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. - Nu er det gået i glemmebogen, selv om de forskellige retningslinjer ligger hos kommunerne. Jeg er faktisk ret nervøs for, at intet har ændret sig, siger hun. En undersøgelse fra HK/ Kommunal bekræfter de ansattes usikkerhed. Blandt 3.000 medlemmer oplever kun knap halvdelen, at arbejdsgiveren håndterer beredskabet omkring trusler tilfredsstillende. HK anbefaler blandt andet, at den enkelte arbejdsplads har flugtveje, alarmer og overvågning og oplærer de ansatte i konflikthåndtering. Kritikken kommer bag på Michael Ziegler ( K), der er formand for Kommunernes Landsforenings ( KL) løn- og kommunaludvalg . Han siger, at KL sammen med de ansattes organisationer ved den seneste overenskomstforhandling i 2008 aftalte fælles retningslinjer for forebyggelse af vold. - Og en undersøgelse har siden vist, at alle 98 kommuner har implementeret aftalen. Derfor er det vores oplevelse, at der virkelig er fokus på problemet, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune. Han medgiver dog, at de ansattes oplevelser kan skyldes, at flere klienter i dag end tidligere føler sig under pres, fordi regler for kontanthjælp og sygedagpenge er blevet strammet.

Ritzau, TVA, MetroXpress m.fl.

04-05-11