Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Presse > Pressemeddelelser > Fængsel for hadegruppe på Facebook


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Fængsel for hadegruppe på Facebook

Chikanerier og trusler på Facebook mod en sagsbehandler fra Halsnæs Kommune udløser en dom på ti dages betinget fængsel. HK/Kommunal hilser dommen velkommen.

Det koster ti dages fængsel at chikanere og true en sagsbehandler på Facebook. Det viser dom i en sag fra Halsnæs Kommune, hvor en borger har udsat en sagsbehandler for bl.a. dødstrusler. Dommen fra retten i Hillerød er dog gjort betinget, idet den tiltalte ikke tidligere er straffet.

De grove trusler fandt sted i perioden maj-juni 2009 mod en sagsbehandler, der er ansat på anbringelsesområdet. Det skete i en såkaldt hadegruppe på Facebook, hvor der blandt andet stod:

”Du skal dø din sæk!” ”Håber at du får en langsom og smertefuld død din modbydelige møgso!” ”Du står på min dødsliste!”

I HK/Kommunal er næstformand, Claus Gahrn, tilfreds med dommen, der er afsat i en tid med en række grove voldsepisoder – og endda et mord – på offentligt ansatte sagsbehandlere.

- Jeg ser dommen som en støtte til vores politik om nultolerance overfor trusler og vold mod offentligt ansatte. Og den understøtter vores holdning til, at der ikke principielt er forskel mellem trusler fremsat pr brev, ansigt til ansigt eller gennem et virtuelt medie, siger Claus Gahrn.

Kontakt

Næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn: mobil 2845 5420

HK/Kommunal er en faglig organisation med ca. 70.000 medlemmer, som alle har det tilfælles, at de ansat i en kommune eller i en region. Hovedparten af vores medlemmer er sagsbehandlere og øvrigt kontoradministrativt personale. Derudover er typiske titler for medlemmerne: lægesekretær, socialformidler, jobkonsulent, tandklinikassistent, kontorchef, løn- og personalekonsulent, biblioteksassistent, laborant, miljøtekniker og skolesekretær.

Oprettet: 03.03.10, kl. 08.56

Redigeret: 03.03.10, kl. 08.57 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <03.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.