Kommuner sparer milliarder på administration
Mens Claus Hjort udpeger den kommunale administration som tag selv bord for sparebestræbelser, viser friske tal, at kommunerne allerede har skåret massivt. Yderligere besparelser vil betyde drastiske velfærdsforringelser, advarer HK/Kommunal.
Kommunerne har i 2009 gennemført en markant besparelse på administrationen i form af et mindreforbrug på hele 1,2 milliarder kroner. På alle øvrige områder har der været et betydeligt merforbrug, fremgår det af de kommunale regnskabstal fra Finansministeriet.
Men også i 2010 skærer kommunerne i administrationsudgifterne. Den seneste budgetoversigt fra KL viser nemlig et markant fald på 600 millioner kroner i forhold til 2009-budgetterne. Dertil kommer, at over 30 kommuner har genåbnet deres budgetter for 2010 for at finde yderligere besparelser på blandt andet administrationen.
Tallene står i skærende kontrast til de bastante udmeldinger fra Cepos og finansministeren, der senest ved præsentationen af Budgetredegørelse 2010 har givet udtryk for, at de kommunale administrationsudgifter er et veritabelt slaraffenland for potentielle besparelser.
Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, peger på, at kommunerne nu er så udsultede, at der ikke er noget yderligere fedt at skære væk af.
- 80 procent af de kommunale HK’ere tager sig af opgaver, der er direkte rettet mod at betjene borgerne. Skæres der yderligere på den administrative konto vil det få fatale konsekvenser for kernevelfærden. Borgerne vil uvilkårligt opleve ringere kvalitet og længere sagsbehandlingstider. Det gælder for alt lige fra miljøgodkendelser og byggetilladelser over fødevarekontrol og sociale ydelser til jobindsats, tandpleje og udsatte børn, siger Bodil Otto.
De administrative funktioner er ifølge Bodil Otto også helt afgørende for, at det kommunale maskineri kan fungere som en produktiv helhed.
- Administration er også de nødvendige hænder, der kan fritage pædagoger, sygeplejersker og lærere fra at skulle bruge en helt uforholdsmæssig stor del af deres arbejdstid på lønsumsstyring, forsikringer og dokumentation. Hvis vores kommunale kolleger drukner yderligere i administrative opgaver vil det naturligvis gå ud over velfærden for børnene, de udsatte og de syge, fastslår hun.
Fakta. De kommunale serviceudgifter i budget 2009 og regnskab 2009, mia. kr. 2010 prisniveau
|
Serviceudgifter
|
Budget 2009
Mia. kr.
|
Regnskab 2009
Mia. kr. |
Overskridelse
Mia. kr. |
|
Dagpasning |
31,6 |
32,5 |
0,9 |
|
Folkeskolen |
38,4 |
39,5 |
1,1 |
|
Sundhed |
16,9 |
17,2 |
0,3 |
|
Ældre |
35,2 |
37,1 |
1,9 |
|
Specialiserede socialområde |
41,2 |
44,2 |
3,0 |
|
Den centrale refusionsordning |
-1,6 |
-2,6 |
-1,0 |
|
Miljø, veje, kollektiv trafik mv. |
14,0 |
13,4 |
-0,6 |
|
Administration |
34,5 |
33,3 |
-1,2 |
|
Øvrig service (kultur, beskæftigelse mv.) |
17,1 |
18,0 |
0,8 |
|
I alt |
227,5 |
232,6 |
5,1 |
Kilde: Danmarks Statistik, Socialministeriet og Finansministeriet
Anm. Et minus i tabellen betyder et mindreforbrug/en besparelser eller en indtægt.
Yderligere info:
Bodil Otto, formand for HK/Kommunal, tlf. 2946 9670
HK/Kommunal er en faglig organisation med ca. 70.000 medlemmer, som alle har det tilfælles, at de ansat i en kommune eller i en region. Hovedparten af vores medlemmer er sagsbehandlere og øvrigt kontoradministrativt personale. Derudover er typiske titler for medlemmerne: lægesekretær, socialformidler, jobkonsulent, tandklinikassistent, kontorchef, løn- og personalekonsulent, biblioteksassistent, laborant, miljøtekniker og skolesekretær
Oprettet: 03.06.10, kl. 14.16
Redigeret: 03.06.10, kl. 14.18 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <03.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.