Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Spot på... > HK besøger arbejdspladser > Jeg mangler et netværk



Jeg mangler et netværk

Hvem skal jeg spørge? Sådan har Anja Bengtsson, lægesekretær, tit tænkt som arbejdsmiljørepræsentant på Regionshospitalet i Viborg. Hun efterspørger et netværk.

Anja Bengtsson
Anja Bengtsson, lægesekretær og arbejdsmiljørepræsentant på Regionshospitalet i Viborg, savner sparring på hendes ideer til at forbedre arbejdsmiljøet.

- Sommetider har jeg en følelse af at sidde alene med spørgsmål om arbejdsmiljø og mangler nogen at spørge.

Sådan lyder det fra Anja Bengtsson, lægesekretær og arbejdsmiljørepræsentant på Regionshospitalet i Viborg.

Og det var beskeden til Dorte Søndergaard, faglig konsulent i HK MidtVest, da hun var på besøg blandt arbejdsmiljørepræsentanter på hospitalet i forbindelse med HK-dagen.

Svært at gøre folk interesserede

Anja Bengtsson oplevede behovet i flere tilfælde. Lige fra det helt lav-praktiske omkring noget ventilation til det mere grundlæggende – nemlig hvordan man får gjort kolleger interesserede i ”det der arbejdsmiljø”.

- Jeg mangler nogen inden for kontorpersonalet at sparre med omkring initiativer til at bedre arbejdsmiljøet.

Og hun må også indrømme, at det kan være op ad bakke. For når APV’en igen skal udfyldes, og der ikke er sket noget med de problemer, der blev påpeget i den sidste APV, så er det svært at motivere folk.

- Og den del kan jeg virkelig godt bruge et netværk til, siger Anja Bengtsson.

Se flere tekster og billeder fra HK-dagen 2011

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 28.09.11, kl. 14.53

Redigeret: 28.09.11, kl. 17.44 af Lia Ellehuus


Ophavsret

Udgivet <28.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.