Om HK/Kommunal
HK/Kommunal er fagforeningen for administrative medarbejdere i kommuner og regioner. De fleste af vores medlemmer betjener hver dag borgere, som har brug for kontakt med det offentlige Danmark.
Fagforeningens kerneopgave er at sørge for, at vores medlemmer har ordentlige vilkår i deres arbejdsliv, så de kan give borgerne den bedst mulige service.
Faget i fokus
Medlemmernes fag er en væsentlig opgave for os. Vi er med til at udvikle kurser, nye uddannelser og konferencer, der skærper fagligheden for de forskellige arbejdsfunktioner, som HK’erne har.
På den måde sikrer vi, at medlemmerne udvikler deres kompetencer og også i fremtiden er en attraktiv arbejdskraft.
En del af løsningen
Det er også en vigtig opgave at fortælle omverdenen, at HK’ere er en del af løsningen for en velfungerende offentlig sektor.
Mange politikere tror fejlagtigt, at administration er overflødig og kan skæres væk i sparetider. Men administration er blandt andet, når lægesekretæren sørger for, at patienten kommer til operation, når miljømedarbejderen i kommunen tjekker virksomhedens spildevand, eller når socialformidleren sørger for en plejefamilie til et udsat barn. Så er det typisk en HK’er, der er i sving.
HK'erne er uddannet til at sikre, at de administrative opgaver udføres så effektivt som muligt, så andre fagfolk som eksempelvis læger, sygeplejersker, lærer og pædagoger kan bruge deres tid på patienterne og børnene.
Vi går dog ikke ind for unødvendigt bureaukrati og arbejder for afskaffelse af enhver overflødig regel, så borgerne altid kommer i første række.
Løsninger for alle
Vi går ind for at sikre et velfærdssamfund for alle danskere. Regeringens planer om at centralisere borgerservice er vi eksempelvis bekymrede for. Vi har fortalt politikere og offentlighed om, hvilke forringelser det vil føre med sig for mange borgere.
Pressen er altid velkommen til at kontakte HK/Kommunal for at høre sidste nyt, få baggrundsviden og faktuelle oplysninger.
HK/Kommunals medlemmer er administrative medarbejdere i kommuner og regioner. De fleste betjener hver dag borgere, som har brug for kontakt med det offentlige Danmark.
Rådgivning af medlemmer foregår lokalt - i afdelingerne. I afdelingerne finder du også en lokal bestyrelse for HK/Kommunal.
HK/Kommunals bestyrelse er foreningens øverste myndighed i de fire år, der går mellem hver kongres.
Her kan du finde kontaktoplysninger på ansatte i HK/Kommunals sekretariat.
Kongressen er HK/Kommunals øverste myndighed og holdes hvert fjerde år.
Oprettet: 06.10.08, kl. 16.56
Redigeret: 06.02.13, kl. 11.51
Fakta
HK/Kommunal har ca. 70.000 medlemmer.
Typiske arbejdsområder og jobtitler
- Sagsbehandler
- Socialformidler
- Lægesekretær
- Jobkonsulent
- Tandklinikassistent
- Kontorchef
- Løn- og personalekonsulent
- Biblioteksassistent
- Laborant
- Miljømedarbejder
- Skolesekretær
- IT-medarbejder
- Borgerservicemedarbejder
- Kontoradministrativt personale
Formand: Bodil Otto
HK har 7 afdelinger fordelt ud over hele landet. Det er afdelingerne, der har den direkte kontakt med medlemmerne.
Ophavsret
Udgivet <06.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
