Formandsskabets arbejdsfordeling
Arbejdsfordeling mellem HK/Kommunals forbundssektorformand og –næstformand 2012.
Opgavefordelingen mellem HK/Kommunals forbundssektorformand og forbundssektornæstformand skal ikke ses som et endegyldigt stykke papir, men som et udtryk for hvem der primært har ansvaret for de pågældende opgaver.
Arbejdsfordelingen tager udgangspunkt i HK/Kommunals repræsentationsliste, HK-forbundets love og HK/Kommunals forbundssektorlove.
Forbundssektorformanden
HK/Kommunals sekretariat
Forbundssektorformanden har det overordnede politiske og administrative ansvar for HK/Kommunals sekretariat.
Forbundssektorformanden har det samlede overordnede personale- og ressourceansvar, herunder for spørgsmål der kræver behandling i HK/Danmarks daglige ledelse, forretningsudvalg eller hovedbestyrelse.
Overenskomster
Forbundssektorformanden har det politiske ansvar for samtlige overenskomstforhold, såvel de generelle som specielle overenskomstforhandlinger.
Økonomi
Det er forbundssektorformandens ansvar, i samarbejde med kassereren, at der sker den nødvendige budgettering, løbende opfølgning samt regnskabsaflæggelse vedrørende HK/Kommunals sektorøkonomi.
Grænse- og samarbejdsaftaler
Forbundssektorformanden har ansvaret for indgåelse og overholdelse af grænse- og samarbejdsaftaler med andre organisationer.
Pensions- og forsikringsforhold i Sampension/KP
I forhold til HK/Kommunals pensions- og forsikringspolitiske arbejde i Sampension/KP er der aftalt følgende:
Kim Simonsen varetager indtil videre fortsat de investerings- og forretningsmæssige områder i Sampension/KP - i tæt samarbejde med forbundssektorformanden.
Forbundssektorformanden har ansvaret for de pensionspolitiske områder i Sampension/KP, der direkte vedrører medlemmernes pensionsmæssige interesser.
Pensionspolitiske forhold mv. i PKA
Forbundssektorformanden har ansvaret for det pensionspolitiske arbejde i PKA.
Chef- og lederområdet
Forbundssektorformanden har ansvaret for HK/Kommunals arbejde på chef- og lederområdet.
Andre organisationer
Forbundssektorformanden har ansvaret for arbejdet i OAO og KTO.
Internationalt
Forbundssektorformanden har ansvaret for arbejdet i NTR.
Forbundssektornæstformanden
Generelt
Forbundssektornæstformanden er stedfortræder for forbundssektorformanden i alle politiske anliggender når forbundssektorformanden ikke er til stede.
Sektorbestyrelsesarbejdet
Forbundssektornæstformanden er ansvarlig for konklusioner på mødet, samt at referatet bliver udsendt som beskrevet i forretningsordenen.
Overenskomstarbejdet
Forbundssektornæstformanden er ligesom forbundssektorformanden medlem af alle forhandlingsudvalg under sektorens område. Undtagelse herfra kan kun ske med baggrund i en særlig forhandlingssituation.
HK/Kommunals centrale konfliktudvalg
Forbundssektornæstformanden er i forbindelse med overenskomstforhandlinger formand for og dermed ansvarlig for arbejdet i HK/Kommunals centrale konfliktudvalg.
TR-uddannelse
Forbundssektornæstformanden har ansvaret for udviklingen TR-uddannelsen samt ansvaret for udviklingen af øvrige uddannelsesaktiviteter for HK/Kommunals tillidsvalgte" (Opgaven varetaget p.t. af forbundssektorformanden)
Faget, fagudvalg og arbejdsgrupper
Forbundssektornæstformanden har ansvaret for koordineringen af arbejdet med Faget, fagudvalgenes arbejde og forbundssektorens eventuelle øvrige arbejdsgrupper. Dette indebærer budgetopfølgning, koordinering ved overlapning af arbejdsområder, kontakten til og mellem de politisk udpegede ansvarspersoner og fagudvalgsformændene.
Forbundssektornæstformanden er endvidere tilknyttet arbejdet omkring det kvindepolitiske område og beskæftigelsesområdet.
Det er forbundssektornæstformandens opgave at tilrettelægge samarbejdet mellem forbundssektorbestyrelsen, de af sektorbestyrelsen udpegede ansvarspersoner og fagudvalgene.
Personalepolitik/kompetenceudvikling/uddannelse
Forbundssektornæstformanden har i samarbejde med de af forbundssektorbestyrelsen udpegede ansvarspersoner ansvaret for koordinering af HK/Kommunals arbejde med personalepolitik/ kompetenceudvikling/uddannelse.
Arbejdsmiljøarbejde
Forbundssektornæstformanden har i samarbejde med de af forbundssektorbestyrelsen udpegede ansvarspersoner ansvaret for koordinering af HK/Kommunals arbejde med arbejdsmiljø herunder psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsmarkedspolitisk arbejde
Forbundssektornæstformanden har ansvaret for HK/Kommunals arbejdsmarkedspolitiske arbejde.
Internationalt og EU
Forbundssektornæstformanden har ansvaret for HK/Kommunals internationale arbejde samt koordinering af fagudvalgenes internationale aktiviteter, dog med undtagelse af NTR-arbejdet som varetages af forbundssektorformanden.
Oprettet: 29.01.09, kl. 23.10
Redigeret: 21.03.12, kl. 16.21 af Lia Ellehuus
Ophavsret
Udgivet <29.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.