Du er her: hk.dk > Kommunal > Overenskomst 2013 > Arkiv > Overenskomst 2008 > Chefaftale



Chefaftale

Her kan du læse om de aftaler, der blev indgået for chefer i kommuner og regioner ved overenskomstforhandlingerne 2008.

Aftale for chefer i kommuner

Alle chefer får forbedringerne fra KTO-forliget, derudover giver chefaftalen følgende forbedringer:

Alle niveau III chefer på grundløn 49, 51 og 52 får den 1. april 2009 en lønstigning på 10.300 kroner årligt

Forvaltningschefer i kommuner under 60.000 indbyggere får en forhøjelse af lønnen på 18.200 kroner årligt fra den 1. april 2009. I kommuner med over 60.000 indbyggere er beløbet 30.300 kroner.

Alle chefer bortset fra kommunaldirektører har derudover Ny Løn på 1,25 procent i 2009 og 1,25 procent i 2010.

Kommunaldirektører er ikke omfattet af Ny Løn og får større centrale lønstigninger.

Pensionen for alle i chefaftalen forhøjes til 18,2 procent. ATP-bidraget forhøjes til C-sats.

Der indføres en ny mulighed for indplacering på grundløn 50 for niveau III.

Der indføres frit valg, så den enkelte kan vælge at få pensionsbidraget udover 15,8 procent udbetalt som løn.

Parterne skal i perioden se på forhandlingsreglerne.

application/pdf OK08_Forlig_for_chefer_i_kommunerne.pdf 592,28 kB

Aftale for chefer i Københavns Kommune

Chefer i Københavns Kommune får tilsvarende løn- og pensionstigninger.

Chefer i Københavns Kommune på grundløn 49 har ikke hidtil været omfattet af den særlige københavnske chefaftale med HK og AC. Det ændres fra 1. april 2009, og det skal inden jul 2008 afklares, hvilke af cheferne på grundløn 49, der er omfattet af chefaftalen.

application/pdf OK08_Forlig_for_chefer_i_Københavns_Kommune.pdf 314,34 kB

Aftale for chefer i regionerne

Udover de generelle lønstigninger, der ligger i KTO-forliget, så forhøjes lønnen for cheferne pr. 1. april 2009 med mellem 10.000 kr. og 30.000 kr. om året. Hertil kommer ny løn med 2,5% fordelt med 1,25% i 2009 og 1,25% i 2010.

Med virkning fra 1. april 2009 forlænges opsigelsesvarslerne for de overenskomstansatte chefer til 12 måneder. Ordningen indfases på 2 måder. Nyansatte chefer ansat fra 1. april 2009 og frem omfattes af det forlængede varsel efter 1 års ansættelse, og allerede ansatte chefer (chefer ansat før 1. april 2009) omfattes af det forlængede opsigelsesvarsel på det tidspunkt, hvor de opnår 6 måneders opsigelsesvarsel (efter 8 år og 7 måneders ansættelse). Ordningen træder i kraft 1. april 2009.

Med virkning fra 1. april 2010 forhøjes pensionsprocenten til 18,3%.

Med virkning fra 1. januar 2010 omfattes alle chefer af ATP-ordningens A-sats.

Kontraktansættelse er en tredje varig ansættelsesform side om side med tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse og gælder altså kun for chefer. Aftalen indeholder følgende elementer:

  • Der kan aftales længere opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side
  • Der ydes tillæg på mellem 15 og 20% af lønnen
  • Der ydes fratrædelsesgodtgørelse ved uansøgt afsked

Det er regionen, der afgør, om en chef skal ansættes på kontrakt.

application/pdf OK08_Forlig_for_chefer_i_regionerne.pdf 778,83 kB

Oprettet: 06.01.09, kl. 09.59

Redigeret: 01.10.09, kl. 15.35


Ophavsret

Udgivet <06.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.