Resultaterne
Her kan du få et hurtigt overblik over overenskomst 2008 for HK'ere i kommuner og regioner. Overenskomsten gælder fra 1. april 2008 til 1. april 2011.
Samlet set får alle lønstigninger på cirka 10 %.
Oven i de cirka 10 % kommer Ny Løn plus goder som for eksempel mere barsel, barns 2. sygedag og seniordage/bonus.
Hovedelementer på lønområdet
Alle får en lønstigning på i alt 7,53 % over de næste 3 år.
En stor del af stigningen kommer 1. april 2008 med 4,09 %. 1. oktober kommer ca. 1,62 % fra reguleringsordningen.
Grundlønsforhøjelser og pensionsforbedringer kommer i 2009.
Derudover:
Grundlønnen stiger med 1½ løntrin med fuldt gennemslag. For visse højere lønnede bliver det som et kronetillæg. Socialformidlerne stiger 2 løntrin.
Pensionen bliver forhøjet med 0,4 %
Lønstigningen er incl. 0,2 % som kompensation for fryns på det private arbejdsmarked
Ny Løn fortsætter for alle, men med færre penge. Der bliver afsat 1,25 % af den samlede lønsum til Ny Løn i kommunerne - 1,4 % i regionerne. Ledergrupperne har 2,5 %.
Udmøntningsgarantien for Ny Løn er forbedret: engangstillæg og resultatløn tæller ikke længere med
Fremover får basisgrupperne (se længere nede) efter 7 år et kvalifikationstillæg på 6 løntrin oveni de lokalt aftalte trin og trinene for kommunom. Der kan modregnes i tillæg aftalt lokalt før 1.4.2008
Den særlige feriegodtgørelse bliver forhøjet med 0,45% i 2010
Andre hovedelementer
Alle over 60 år får ret til seniordage/bonus.
6 uger af barselsorloven øremærkes til mændene, hvor de får fuld løn. I alt får forældre tilsammen 6 uger mere barsel
Forældre får ret til frihed med fuld løn ved barns 2. sygedag
Hvis tillidsrepræsentanten aftaler at indføre muligheden, kan den enkelte aftale en højere fast arbejdstid på op til 42 timer. Aftalen kan opsiges igen uden det får konsekvenser for ansættelsen
De individuelle udviklingsplaner skal nu være skriftlige
Tillidsrepræsentanterne får et tillæg og bedre opsigelsesvarsel
Der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed, vold og chikane
Der er afsat puljer til lokale aftaler om kompetenceudvikling
------------------------
Basisgrupperne er (grundlønninger pr. 1. april 2008)
Assistenter, assistentaspiranter, erhvervssproglige korrespondenter, informatikassistenter, kontorassistenter på grundløntrin 11, kontorfunktionærer på grundløntrin 11+1014 (Kbh. og Frb), kontorfunktionærer på grundløntrin 20 (Kbh og Frb), tandklinikassistenter på grundløn 20, assistenter på grundløntrin 22 (Kbh), kontorledere på grundløntrin 22 (Kbh), edb-assistenter på grundløntrin 18, lægesekretærer og jobkonsulenter på grundløntrin 21(Kbh), socialmedhjælpere på grundløntrin17 (Kbh), laboranter på grundløntrin 22 og miljøassistenter på grundløntrin 21.
Oprettet: 22.10.08, kl. 14.19
Redigeret: 22.04.12, kl. 16.34
Ophavsret
Udgivet <22.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.