Du er her: hk.dk > Kommunal > Overenskomst 2013 > Ordforklaringer


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Ordforklaringer

Faglige ord er der masser af i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Vi har forsøgt at give forklaringer på nogle af dem her.

Den danske model

Måden overenskomsten bliver forhandlet på er 110 år gammel og hedder den danske model. Det går ud på, at repræsentanter for arbejdsgiverne forhandler med repræsentanter for lønmodtagerne. Løn og arbejdsvilkår er altså ikke bestemt af lovgivningen. For medlemmer af HK/Kommunal er det KTO og HK/Kommunal som forhandler med KL og RLTN.


Forligsinstitutionen

Kan partnerne ikke nå til enighed og en konflikt truer, så kan forligsinstitutionen gå ind i forhandlingerne.


Generelle forhandlinger

Overenskomstforhandlingerne bliver delt op, så KTO forhandler de generelle løn- og ansættelsesvilkår.De specielle krav, som de enkelte fagforeninger har, forhandler de selv med arbejdsgivernes repræsentanter.


KL

KL hed engang Kommunernes Landsforening og repræsenterer de kommunale arbejdsgivere.


KTO

KTO står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Det er et fællesskab af langt de fleste fagforeninger, der har medlemmer, som er ansat i kommuner og regioner. KTO repræsenterer lønmodtagerne til overenskomstforhandlingerne og forhandler de generelle løn og ansættelsesvilkår. Det er dog ikke alle fagforeninger, der ønsker, at KTO skal forhandle for dem med regionerne. Men det gør HK/Kommunal.


Lockout

Hvis forhandlingsparterne ikke kan blive enige under forhandlingerne kan lønmodtagerne varsle strejke. Som modtræk kan arbejdsgiverne lukke arbejdspladsen i en lockout. Det gør de for at lægge pres på fagforeningerne og spare lønkroner. Medlemmer af fagforeningerne får konfliktunderstøttelse under en lockout.


Mælingsforslag

Hvis parterne ikke kan blive enige, og en konflikt truer, kan forligsmanden udsætte en eventuel konflikt og eventuelt fremsætte et mæglingsforslag. Mæglingsforslaget skal medlemmerne stemme om uanset, hvad fagforeningerne synes om det.


OAO

OAO står for Offentligt Ansattes Organisationer. Det er et samarbejde mellem LO-fagforeninger, der er med i KTO. OAO forhandler ikke overenskomsterne på det kommunale og regionale område.


OK

OK står for overenskomst. HK/Kommunal bruger betegnelsen ”OK 2011” om de overenskomstforhandlinger, der skal være færdige i foråret 2011.


Plustid

Ved overenskomstforliget i 2008 blev der indgået en aftale om, at medarbejdere kan gå op i ugentlig arbejdstid (op til 42 timer), hvis de ønsker det, og der er en lokal aftale om det. Så er der tale om plustid.


Realløn

Reallønnen er værdien af dine penge. Hvis en liter mælk kostede to kroner for fem år siden, men koster fem kroner i dag, skal din løn stige tilsvarende for, at du har råd til at købe det samme nu som tidligere.


Reguleringsordning

Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen for ansatte i kommuner og regioner følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Ordningen har i mange år givet offentligt ansatte ekstra i lønningsposen, men senest har lønudviklingen på det private arbejdsmarked været så lille, at regnestykket er blevet negativt for offentligt ansatte.


RLTN

RLTN står for Regionernes Lønnings- og Takst Nævn, og repræsenterer arbejdsgiverne i regionerne.


Sundhedskartellet

Sundhedskartellet er et sidestykke til KTO. Det er sygeplejerskerne og ti andre fagforeninger, der repræsenterer sundhedspersonale i kommuner og regioner og som ikke er med i KTO.


Tilbageløbsmidler

Der er gennem tiden afsat mange penge til Ny Løn – omkring 8 procent. Når tillæg hører op - for eksempel når en medarbejder fratræder sin stilling - er der tilbageløbsmidler. Penge, der på ny kan forhandles til nye aftaler.


Udmøntningsgarantien

Udmøntningsgarantien er en garanti, der skal sikre, at pengene, som er sat af til Ny Løn, bliver brugt.

Oprettet: 11.03.10, kl. 15.39

Redigeret: 22.04.12, kl. 22.34


Ophavsret

Udgivet <11.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.