Jobsites
Nedenfor har vi samlet en række gode joblinks til dig. Jobbene - både herhjemme og i udlandet - slås ofte kun op på nettet, så er du jobsøgende, er det en god ide at holde sig ajour med de forskellige jobsites.
EURES
Er en forkortelse for EURopean Employment Services og er et samarbejde mellem arbejdsformidlinger, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og lokale og regionale myndigheder i EØS-landene samt Schweiz. EURES har til opgave at vejlede personer, der ønsker at søge job eller uddannelse i udlandet og hjælpe danske arbejdsgivere med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
EU/EPSO
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder udvælgelsesprøver med henblik på fastansættelse af tjenestemænd ved alle EU-institutionerne. På EPSO's hjemmeside finder du oplysninger om karrieremulighederne i EU-institutionerne samt en oversigt over kommende og igangværende udvælgelsesprøver. Det er også her, du elektronisk tilmelder dig udvælgelsesprøverne.
Udenrigsministeriet
Tjek Udenrigsministeriets website, hvor de jævnligt opslår stillinger i udenrigstjenesten, stillinger i forbindelse med Danmarks samarbejde med udviklingslandene samt stillinger i en række internationale organisationer, som Danmark er medlem af.
Jobselect.dk
Har typisk et sted mellem 3.300 og 4.000 ledige job i Danmark. Du har mulighed for at oprette dit personlige cv på sitet – eller du kan søge på ledige job ved at udvælge forskellige kriterier og på den måde specialisere din ansøgning til det niveau, du ønsker.
Matchwork.dk
Her findes omkring 3.500 ledige job i både Danmark og udlandet. Portalen er brugervenligt opbygget og giver ligesom de fleste andre portaler dig mulighed for at oprette et cv og få tilsendt de stillinger, der matcher din profil. Få i øvrigt også gode råd om jobansøgningen i sitets karriereportal.
Jobindex
Er den største danske jobportal med over 10.000 ledige job. Søgemulighederne er klare og overskuelige, og du kan på sitet ligeledes søge på relevante kurser eller lave en persontypetest, som du kan lade indgå i dit cv. Og er du ledig nydansker, kan du få specifikke råd om blandt andet jobsøgning.
Monster.dk
Har små 2.000 ledige job. Du har mulighed for at oprette et cv og lade en jobagent finde de annoncer, der matcher din profil. Du kan også vælge at lade virksomheder få adgang til dit cv eller få en e-mail tilsendt med de nyeste job. Fra sitet kan du desuden søge job i udlandet via internationale portaler.
StepStone
Sitet her har omkring 2.300 ledige job og hurtige og overskuelige søgemuligheder, som er inddelt i over- og underkategorier. Søg direkte på jobbene fra dagbladene, eller opret et cv og bliv matchet med ledige stillinger.
Jobnet
Hvis du vil specialisere din jagt yderligere, kan du hente hjælp hos landets 91 jobcentre, der har samlet alle deres informationer online. Her finder du links til over 60 jobportaler fra blandt andet dagbladene og det offentlige samt 20 faglige jobportaler.
MitHK.dk
Her finder du masser af stillingsopslag, som er aktuelle for medlemmer af LAK. Her kan du også oprette en jobagent, så du får besked, når dit drømmejob bliver slået op.
Med HK's digitale værktøj minKarriereplan får du desuden en helt unik mulighed for at finde ud af, om din karriere trænger til et skub, eller om du egentlig burde befinde dig i en anden branche eller arbejde med nogle helt andre opgaver. Med værktøjet minKarriereplan kan du få afklaret dine jobønsker og dine personlige mål - og ikke mindst, hvordan du når dem.
Oprettet: 16.11.09, kl. 13.53
Redigeret: 18.11.10, kl. 21.43
Ophavsret
Udgivet <16.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.