Karrierepleje
En karriere er ikke noget, du får. Det er noget, du skaber. Det er med andre ord op til dig selv, hvordan dit professionelle liv skal udvikle sig. Men heldigvis står du aldrig alene. Med LAK i ryggen kan du altid få råd til, hvordan du kommer videre.
Og lever du efter følgende 10 råd, er du godt på vej:
1. Betragt dit professionelle liv som en udviklings- og læreproces.
2. Sæt mål. Hvor vil du gerne være om 1 år? Og hvad med om 5 år?
3. Find en sparringspartner, som kender dine mål, og som du kan spille bolden op ad.
4. Brug dit netværk. Du har kun den viden, dit netværk har.
5. Læs fagblade og aviser, så du er up-to-date med udviklingen inden for dit fag og din branche.
6. Deltag i kurser og konferencer.
7. Tag ansvar for dit job. Er du utilfreds med det, så gør en seriøs indsats for at ændre det. Virker det ikke, må du videre.
8. Når du brokker dig over dit arbejde, så tjek med dig selv, om det er begrundet eller blot en dårlig vane.
9. Husk, at dit professionelle liv skal kunne forenes med dit privatliv.
10. Verden er fuld af tilbud til dig. Grib mulighederne. Livet bliver ikke genudsendt.
Oprettet: 20.07.09, kl. 12.51
Redigeret: 20.07.09, kl. 12.51
Ophavsret
Udgivet <20.07.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.