Du er her: hk.dk > LAK > Kurser og foredrag > Fransk



Fransk

Der er mange tegn på, at den franske kultur mere end nogen anden udgør en nødvendig modvægt til amerikansk kultur og Hollywood-metervaren

Der er mange tegn på, at den franske kultur mere end nogen anden udgør en nødvendig modvægt til amerikansk kultur og Hollywood-metervaren. Begrebet l'exception culturelle er blevet brugt bl.a. i forbindelse med fransk satsning på nationalt producerede film, men kan også betegne en mere bred tendens, der angår frankofon verdenslitteratur, teater, kulturfestvialer m.m.. Den litterære komponent spiller en central rolle i den franske selvforståelse. Allerede Zola påvirkede den nationale bevidsthed, mens intellektuelle som Sartre og Camus som filosoffer og litterater på virkede samfundsdebatterne på afgørende vis. I vores tid bliver litterære udtryk som L'extrême contemporain og Littérature-monde udtryk for Frankrigs placering i den globaliserede verden.

Aalborg den 14. april 2012

Aarhus den 2. juni 2012

København den 9. juni 2012

(Alle dage fra kl. 09.00 - 16.00)

Kurset vil udfolde følgende tre temaer:

  1. Moderne fransk kulturliv og den intellektuelle
  2. Litterære kortformer (novellen, digtet og la chanson française)
  3. Det franske sprog. Klart og komplekst

Med afsæt i en bred historisk tilgang til fransk kultur vil vi læse korte prosatekster af novellens mestre Guy de Maupassant og den nulevende 84-årige Annie Saumont, samt digte og rim.
Endelig vil vi arbejde med et par tekstpassager med henblik på indkredsning af grammatiske problemer, der måske kan bringe os til en bedre forståelse af myten om det franske sprogs klarhed uden at vi mister sprogets - retorisk-stilistiske - kompleksitet af syne.

Tilmelding

Læs mere og tilmelde dig via dette link

mithk.dk kan du også få tilsendt en ny kode på mail eller sms. Alternativt kan du bruge din Nem-ID

Deltagelse er gratis for medlemmer af LAK.

Oprettet: 07.02.12, kl. 12.42

Redigeret: 20.02.12, kl. 13.36


Ophavsret

Udgivet <07.02.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.