Studiejob
Et relevant studiejob er en rigtig god ide. For med et studiejob forbedrer du ikke bare dit cv - du øger også dine chancer for senere hen at komme til at arbejde med lige præcis det, der interesserer dig. Den erfaring, du får med i bagagen, vil fremtidige arbejdsgivere nemlig hellere end gerne udnytte.
Så det er bare med at komme igang med at søge. Det kan jo ligeså godt blive dig, der scorer et af de rigtig fede job.
Netværk dig til jobbet
Der er flere måder at finde jobbene på. Og de kræver alle, at du er proaktiv, engageret og tålmodig. Rigtig mange bruger med succes deres netværk og får altså jobbet gennem venner, bekendte, familie, studiekammerater, ældre studerende, sportsfæller, tidligere kolleger eller andre i netværket.
Søg selv
Du kan også vælge selv at kontakte virksomheder, du gerne vil arbejde i. Det er her rigtig klogt at ringe til dem først – så du får en ide om, hvilke job der kunne blive aktuelle – og derefter sende en ansøgning. Som selvfølgelig er både personlig, velskrevet og målrettet virksomheden.
Og så har du selvfølgelig også mulighed for at finde jobbene via dit studiested eller et jobsite. For eksempel hos Moment eller Go.dk.
Synes du, det er svært at skrive en ansøgning, der batter? Vi giver dig tips til, hvordan du skriver en god ansøgning.
Oprettet: 10.07.09, kl. 10.10
Redigeret: 10.07.09, kl. 10.10
Ophavsret
Udgivet <10.07.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.