Politisk opbygning
Formandskabet
HK Midt har etableret sig med en fælles formand. Formanden vælges på afdelingens repræsentantskabsmøde, som finder sted hvert andet år. P.t. er Martin Rasmussen valgt som formand.
Afdelingsbestyrelsen
De 4 sektorformænd udgør sammen med fællesformanden afdelingens bestyrelse.
Kontorchefen, personalets repræsentant og HK Ungdoms formand deltager i afdelingsbestyrelsesmøderne - dog uden stemmeret. Chefsekretæren i afdelingen er sekretær for afdelingsbestyrelsen.
Afdelingsbestyrelsen konstituerer en fælles næstformand blandt afdelingens sektorformænd.
Repræsentantskabet
Repræsentantskabet består af 120 medlemmer. Afdelingens fællesformand og de valgte medlemmer af sektorbestyrelserne (dog maksimalt 7 medlemmer) er fødte medlemmer af repræsentantskabet.
I de år, hvor der ikke holdes repræsentantskabsmøde, afholdes der årsmøde.
Sektorerne
Afdelingen er - ligesom HK på landsplan - opdelt i fire sektorer: HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat. Ud over at være medlem af HK Midt er allle afdelingens medlemmer også medlem af en afdelingssektor alt efter deres arbejdsområde.
|
|
HK/Privat Midt |
|
|
HK/Handel Midt |
|
|
HK/Kommunal Midt |
|
|
HK/Stat Midt |
Her kan du læse de vedtægter, som definerer de lovmæssige rammer for afdelingens virke.
Oprettet: 09.02.07, kl. 16.30
Redigeret: 23.12.11, kl. 10.41
Ophavsret
Udgivet <09.02.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
