Vedtægter
Vedtægter for Kunstforeningen
V E D T Æ G T E R
§ 1. Foreningens navn er: KUNSTFORENINGEN I HK MIDT.
§ 2. Foreningens opgaver er:
at udbrede interessen for kunst blandt sine medlemmer og øge kendskabet til forståelsen af kunst,
at indkøbe kunstværker til bortlodning blandt medlemmerne.
§ 3. Bortlodning finder sted på den ordinære generalforsamling i årets første kvartal.
§ 4. Som medlem kan optages enhver, der er medlem af HK Midt (som forbundsmedlem), samt alle ansatte, som ikke hører ind under HK, men som er ansat i en af de 3 fagforeningshuse i henholdsvis Odense, Svendborg og Fredericia, hvor HK Midt er medejere.
§ 5. Udmeldelse af foreningen kan ske med en kalendermåneds varsel ved skriftlig henvendelse til foreningen, men indtræffer automatisk ved udmeldelse af HK. Såfremt et medlem overflyttes til andet anerkendt forbund, kan man mod betaling af kontingent fortsætte medlemskabet til førstkommende ordinære generalforsamling.
§ 6
a. Generalforsamlingen fastsætter kontingentet, som anvendes til køb af kunst, museumsbesøg, foredrag etc.
b. Kontingentet betales 1 gang årligt forud i januar måned, og rettidig indbetaling fastsættes til den 20. januar.
c. Regnskabsåret i Kunstforeningen i HK Midt går fra den 1.1. til den 31.12.
Såfremt der ikke er indbetalt rettidigt, fremsendes en rykker med en indbetalingsfrist på 14 dage - og overholdes denne ikke, slettes medlemmet af foreningen.
§ 7. For at kunne deltage med 1 lod i lodtrækning om kunstværker skal medlemskabet for hele kalenderåret før generalforsamlingen være betalt. Herefter vil man stige med 1 lod for hvert år, indtil et af medlemmets numre udtrækkes. I det kommende år deltager man med 1 lod igen og følgende år stiger man med 1 lod o.s.v.
Dersom et medlem har opnået 6 eller flere lodder, forhøjes antallet med 50 %. Ved ulige antal forhøjes til nærmeste hele tal (ex. 7 + 50% = 11). Skulle 2 eller flere numre til samme medlem blive udtrukket, er det kun det første lod, der er gevinstgivende.
Ønsker man ikke at vælge en af de tilstedeværende gevinster, kan man afslå og overføre sine lodder til følgende år. Dette kan dog kun finde sted 1 gang.
§ 8. De indkøbte kunstgenstande skal udstilles i HK-Huset i Odense senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 9. Foreningens 5 bestyrelsesmedlemmer sidder 2 år af gangen, dog således at formand og 1 bestyrelsesmedlem er på valg på ULIGE årstal og kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg på LIGE årstal.
§ 10. Generalforsamlingen vælger formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.
§ 11. Ligeledes vælger generalforsamlingen en revisor for en 2 årig periode og 1 revisorsuppleant for en 1 årig periode.
§ 12. Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær. Den er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er tilstede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 13. Bestyrelsen fungerer som indkøbskomite.
§ 14. Bestyrelsen holder møde efter behov og indkaldes af formanden. Bestyrelsen skal også indkaldes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom.
§ 15. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt. Den indkaldes senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse, ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og/eller ved bekendtgørelse i HK Bladet Midt.
§ 16. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger årsberetning.
3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Indkomne forslag.
6. Valg.
7. Bortlodning.
§ 17. Forslag som medlemmer ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indleveret til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
§ 18. På generalforsamlingen, der er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal, træffes beslutninger ved almindelig stemmeflertal.
§ 20. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages varsel. Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 10 % af medlemmerne overfor bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring herom, ledsaget af formuleret forslag til behandling. Generalforsamlingen skal i så fald finde sted senest 3 uger efter begæringen.
§ 21. For at vedtage ophævelse af foreningen fordres at 4/5 af de fremmødte stemmer for forslaget.
Eventuelle midler som foreningen måtte være i besiddelse af, skal da anvendes til indkøb af kunstværker, som bortloddes blandt medlemmerne efter de gældende regler.
Vedtaget på stiftende generalforsamling den 2. februar 1988.
Vedtaget på generalforsamlingen den 11. april 1989.
Vedtaget på generalforsamlingen den 22. april 1992.
Vedtaget på generalforsamlingen den 24. marts 1998.
Vedtaget på generalforsamlingen den 18. april 2002.
Vedtaget på generalforsamlingen den 25. marts 2004.
Vedtaget på generalforsamlingen den 7. april 2005.
Vedtaget på generalforsamlingen den 1. april 2008.
Vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts 2010.
INDBETALING AF KONTINGENT
Kontingentet, er fastsat til kr. 600,00 pr. år, som betales forud i januar måned.
Der vil blive udsendt girokort til foreningens medlemmer på kr. 600,00, som altså dækker det indeværende år.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Kunstforeningen.
Oprettet: 12.09.06, kl. 08.30
Redigeret: 10.03.11, kl. 10.15 af Joan Vibeke Thygesen
Ophavsret
Udgivet <12.09.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
