HK-medarbejderne forlader jobbet
Onsdag den 9. september 2009 afvikler HK Midt sammen med resten af landets HK-afdelinger sin årlige ”HK Dag”.
I skrivende stund ligger det endnu ikke fast, hvad der kommer til at foregå på dagen. Fast ligger det dog, at HK’s medarbejdere og politikere rykker ud af deres vante omgivelser for at besøge HK-medlemmerne på deres arbejdspladser.
Der opretholdes imidlertid en nødbemanding på HK Midts kontorer i Odense, Svendborg og Fredericia, så medlemmer ikke kommer til at gå eller ringe forgæves. Alle telefonopkald vil blive besvaret, selv om der kan forekomme ventetid, og man ikke kan forvente at kunne komme i kontakt med de vante HK-medarbejdere.
”HK Dagen” blev første gang afviklet i 2006, og med dette års aktiviteter er det altså fjerde gang, dagen afholdes.
Oprettet: 20.08.09, kl. 10.43
Redigeret: 20.08.09, kl. 10.44 af Søren Berg
Ophavsret
Udgivet <20.08.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
