5 gange rundt om jorden
|
|
HK Midts medlemmer gik 5,4 gange rundt om kloden i løbet af de 3 uger, kampagnen "Alle skridt tæller" varede, svarende til 4 kilometer pr. deltager om dagen. |
Da alle tal fra efterårets skridttællerkonkurrence i HK Midt blev lagt sammen, viste regnearket 355.741.090 skridt. Det svarer til 213.000 km. ved en skridtlængde på 60 cm.
Hvis vi i stedet havde løbet stafetløb rundt om jorden, kunne vi med de samme antal skridt have nået 5,34 GANGE RUNDT OM JORDEN!
Det viser beregningerne efter indberetningerne fra samtlige 331 hold i hele HK Midt.
I alt 2.500 medlemmer deltog i konkurrencen fra den 17. november til 7. december, og i den tid har alle i gennemsnit gået 4 km. om dagen hver.
Det har naturligvis varieret rigtig meget, for nogen har ikke haft mulighed for at flytte sig så meget i arbejdstiden, mens andre har haft ekstra mange skridt at gå. Til gengæld har opfindsomheden været udbredt efter arbejdstid med ekstra løbeture, fælles motion, flere ”unødvendige” gåture og meget mere.
Oprettet: 18.12.08, kl. 13.05
Redigeret: 19.12.08, kl. 12.22 af Søren Berg
Ophavsret
Udgivet <18.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

