Du er her: hk.dk > Midt > Nyheder > Nyhedsarkiv > September 2008 > 1.400 HK-ansatte forlader jobbet



1.400 HK-ansatte forlader jobbet

HK vil ud på arbejdspladserne. Den 10. september flytter 1.400 HK-medarbejdere det faglige arbejde ud af kontorerne.

HK-dagen, der finder sted onsdag den 10. september, bliver en landsdækkende faglig aktivitet, hvor alle HK's medarbejdere og politisk valgte går på gaden. 1.400 medarbejdere i HK river en hel
arbejdsdag ud af kalenderen, slukker computeren og bruger hele døgnet på at for at besøge medlemmer og arbejdspladser for at skabe opmærksomhed omkring fordelene ved et fagligt medlemskab.

- Formålet er at synliggøre HK i det lokale område ved at fortælle om alle de muligheder, løsninger og faglige tilbud, vi råder over i HK. Udgangspunktet er at nå ud til den enkelte medarbejder, den enkelte arbejdsplads og den enkelte tillidsmand for at tilbyde løsninger, siger Martin Rasmussen formand for HK/Midt.

90 virksomheder i HK Midt får besøg

Cirka 90 virksomheder i det sydfynske og vestfynske område vil blive besøgt, og det gælder såvel private som offentlige virksomheder.

- I år sætter HK-dagen især fokus på fordelene ved at have overenskomst. Vores budskab til alle er, at HK er den moderne fagforening, som forpligter sig på hele tiden at komme med løsninger. Hvis vi kritiserer noget, som vil det være ledsaget af nogle alternative løsningsmuligheder. Det er en mere konstruktiv måde at påvirke og samarbejde på, siger Martin Rasmussen.
HK Midt har cirka 29.000 medlemmer og dækker hele det fynske område og Fredericia.

I de sidste par år har HK arbejdet målrettet på at skabe et nyt HK med et døgnåbent medlemskontaktcenter, nye afdelinger og en billigere a-kasse.
- Nu er vi parat til at fortælle omverdenen om de store forandringer, vi har gennemført. På HKdagen skal vi i fællesskab synliggøre HK ved at skabe særlig opmærksomhed om HK’s faglige
arbejde. Vi vil bringe det faglige arbejde helt ud på den enkelte arbejdsplads, nu og i fremtiden.

Dagen bliver både en profilering af HK, en kontakt til medlemmerne og en stærk fælles oplevelse af samhørighed blandt medarbejdere og valgte i HK, siger Martin Rasmussen.

Oprettet: 09.09.08, kl. 11.22

Redigeret: 09.09.08, kl. 11.44 af Søren Berg


Ophavsret

Udgivet <09.09.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.