Diplomuddannelser - Byg videre på din fremtid
Diplomuddannelserne er et attraktivt og relevant valg, når det drejer sig om efter- og videreuddannelsestilbud på et videregående niveau. En diplomuddannelse udbygger kompetencer og bygger solidt oven på en videregående uddannelse samt personlige erfaringer fra arbejdsmarkedet.
Diplomuddannelserne har mange styrker og er generelt en god løsning for både den studerende og arbejdsgiveren, når der er tale om kompetenceudvikling og opkvalificering. Diplomuddannelsen er et fagligt springbræt til nye arbejds- eller ansvarsområder, til specialisering og skaber mulighed for karriereskift.
Diplomuddannelserne har netop gennemgået revision , og der er udarbejdet et nyt styringskoncept for uddannelserne. Det sikrer faglig styrke, enkelthed, fleksibilitet og overskuelighed over uddannelserne. Alle diplomuddannelser ligger nu inden for et af de 6 fagområder, som du kan se i boksen til højre. Under hvert fagområde kan der tilrettelægges et forløb, som passer netop til dit behov.
Overbygning på praktiske erfaringer og tidligere uddannelse
Det unikke ved en diplomuddannelse er kombinationen af ny viden om centrale tendenser og viden inden for et givent erhverv eller profession, de studerendes egne praktiske erfaringer og den uddannelse, der bygger oven på. Styrkerne er desuden overskuelighed, tilgængelighed og fagligt fokus, som altså gør diplomuddannelsen til et relevant og dækkende efter- og videreuddannelsestilbud. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt både i forhold til indhold og praktisk tilrettelæggelse. Det gør, at uddannelsesforløbet balancerer med både arbejdsliv og privatliv. Diplomuddannelserne er opbygget af moduler, som kan sammensættes efter behov.
Diplomguiden.dk - et godt sted at starte
På diplomguiden.dk finder du en oversigt over modulerne for hver enkelt uddannelse. Du kan også se en animation, som konkret viser, hvor enkelt og fleksibelt en diplomuddannelse kan sammensættes. Diplomuddannelserne giver dig en generel anerkendt, formel kompetence. Diplomuddannelserne bygger videre på din fremtid.
I HK MidtVests område udbydes diplomuddannelserne fx på VIA University College.
Oprettet: 28.04.11, kl. 13.02
Redigeret: 28.04.11, kl. 13.05 af Lisbeth Aaberg Kusk
Diplomuddannelsernes 6 overordnede fagområder:
• Fagområde for it og teknik
• Fagområde for ledelse
• Fagområde for medie og kommunikation
• Det pædagogiske fagområde
• Det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde
• Det sundhedsfaglige fagområde
Ophavsret
Udgivet <28.04.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.