Når julen pakker sammen, og det nye år banker på, begynder det at lysne. I hvert fald bliver dagene længere, og lyset vender tilbage. Op til jul synger vi om nissen på loftet med sin julegrød, der er sur og truer med sin ske, og som i virkeligheden er en rigtig hidsigprop. Nu kan han så trække sig tilbage til det fjerneste hjørne på loftet og sidde der og skumle – og det kan visse andre sure gamle mænd måske lære lidt af?

Der er vel i bund og grund ikke noget værre end sure gamle mænd. I avisens debatindlæg skumler de over både det ene og det andet, og jeg kan ikke selv sige mig helt fri, så der ligger også en vis selvransagelse i disse linjer.

Vi har i Silkeborg fået en rigtig dårlig vane: Vi synes, det er synd for os, og at ”de andre” er onde ved os. Alt er for dårligt, alt er uretfærdigt, alle er ude efter os. Jeg tror, at denne gift blev plantet i os i de alt for mange år, vi ikke kunne få ”vores” motorvej. Siden har det bredt sig til mange andre forhold. Men helt ærligt: Tror vi virkelig, at politikerne samles i skumle kældre og hviskende planlægger, hvordan de nu kan være rigtig onde mod dem ovre i Silkeborg, der har fået så smuk en natur i dåbsgave?

Jeg tror, at vi skal lade os inspirere af, at lyset vender tilbage. Lad os begynde at se lidt lysere på tilværelsen. Vi skal selvfølgelig stadig brokke os, når vi bliver forbigået af landspolitikerne, men måske kan vi begynde at gøre det med et glimt i øjet – og hvem ved, måske opnår vi mere ved det?

Men surheden har bredt sig, og de sure gamle mænd brokker sig også over vore lokale politikere. Der er ifølge brokkerne ingen grænser for, hvor absurd de opfører sig, disse folkevalgte. Men de er jo netop folkevagt. Vi har selv givet dem vort mandat, og hvem ved, måske gør de det så godt, de kan, under nogle ikke helt nemme betingelser?

Heller ikke her er mit ærinde ikke at få nogen til at holde mund, men behøver tonen at være så indædt vrissen? De sure gamle mænd har jo det problem, at de ikke bliver taget helt alvorligt. En let og mere munter tone med gode argumenter bliver nok taget mere seriøst end det konstante brokkeri, hvor vi nogle gange glemmer dimensionerne. For ærlig talt: Der er måske dem på kloden, der har større problemer at slås med end os?

Endelig er der endnu en kategori af sure gamle mænd: dem der skælder ud på hinanden i al offentlighed i avisens spalter. Der er noget ”du er dum” og ”det kan du selv være” over disse udladninger, hvor galden flyder ud over avissiden, og det ville ærlig talt være deprimerende, hvis det ikke havde et stænk af ufrivillig morskab og underholdning over sig.

Mit nytårsønske skal være, at vi - for det gælder også mig – nedtoner den der ”det er for dårligt” holdning, og at vi i stedet for at være sure og vrisne gamle mænd (og kvinder) debatterer på et konstruktivt niveau og ikke glemmer at bruge humoren som sværd i vore dueller på ord. Det kunne jo være, at det hele bliver lidt sjovere, og at debatten lige får et løft, hvis vi husker de positive vinkler.

Med disse ord vil jeg ønske alle et godt nytår, og husk: vi er alle en del af løsningen.