Af formand for LO Silkeborg-Favrskov og HK Østjylland, Viggo Thinggård

Hvorfor gør vi ikke en langt større indsats for at tage fat om de unge, der føler sig svigtet, som ikke kan finde en plads i samfundet, og som i sidste ende trues med en social deroute, der kan ende i kriminalitet?

Det er sagt før, men jeg gentager det gerne her: Vi er tæt på at tabe en generation på gulvet, når så mange ikke kommer i gang i uddannelse eller job. Men noget kan gøres: Der er langt til opnåelse af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse.

Men selv om det er svært at nå et mål, skal vi jo ikke opgive det, vi skal i stedet intensivere bestræbelserne på at nå målet. Vi må se i øjnene, at nogle unge ikke umiddelbart kan gå fra skole til uddannelse, og her ser jeg frem til den planlagte fleksuddannelse som et tilbud til de unge, som ellers ikke ville have begyndt på en ungdomsuddannelse – måske fordi de bogligt ikke er så stærke og derfor let opgiver på forhånd.

Men vi skal handle på flere fronter. Vi skal først og fremmest arbejde for, at erhvervsskolernes prestige forbedres. Det skal ikke være finere at gå på gymnasiet på Oslovej end at gå på teknisk skole på Kejlstrupvej. Man tager jo også gymnasiale uddannelser på erhvervsskolerne, og det ene må ikke fremstilles som mere prestigefyldt end det andet, heller ikke af folkeskolerne.

Lad og mødes og sætte noget i gang

Men det er ikke nok at sørge for, at de unge kommer i gang med en uddannelse. De skal også gennemføre den. Frafaldsprocenten er for stor, og det er endnu en front, der skal sættes ind på, for hvorfor er frafaldet så stort, og hvad kan der gøres for at forandre det?

I nogle tilfælde kan vi måske lære mere af erfaringerne fra den gamle mesterlære med dens vekselvirkning mellem teori og praksis, og vi skal som et minimum sørge for, at der altid er elev- og praktikpladser nok, så de unge ikke mod deres ønske stoppes i deres uddannelse.

Men det er som bekendt ikke nok at vide, hvor fronten er. Man skal også planlægge slaget og lægge en taktik, så det ikke er tabt på forhånd. Jeg vil gerne opfordre til, at vi sætter os sammen omkring bordet og aftaler en offensiv. En offensiv, hvor vi tager de unge alvorligt, lytter til de budskaber, der ligger i det, hver eneste gang et ungt menneske fravælger uddannelse eller holder op i utide.

Lad repræsentanter fra fagbevægelse, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutioner og lokalpolitikerne mødes omkring taktikbordet. Og lad gerne vort parti tage initiativet, så der sker noget. Det er på høje tid.