Om HK Østjylland
Velkommen til HK Østjylland - din fagforening
HK Østjylland er med sine godt 36.000 medlemmer den største fagforening i lokalområdet, der foruden Aarhus kommune omfatter Silkeborg, Skanderborg, Odder, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Samsø.
Vi vil gøre alt for at servicere medlemmerne optimalt i forhold til problemer med løn- og arbejdsforhold, arbejdsmiljø og uddannelse. Vi har hovedkontor i Aarhus og lokale kontorer i Grenaa, Randers og Silkeborg. Skulle der være medlemmer, der ikke kan komme til os, så kommer vores faglige konsulenter gerne ud på arbejdspladserne eller hjem til medlemmerne efter aftale.
Vi blander os i debatten og øver indflydelse i alle de sammenhænge, hvor vores medlemmers interesser er på spil. Ikke mindst blander vi os i velfærdsdebatten. Debatten handler jo ikke kun om vores offentligt ansatte medlemmers arbejdsvilkår, men også om det serviceniveau, medlemmerne kan forvente som borgere. Desuden har vi stærkt fokus på erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken, som er afgørende for vores medlemmers aktuelle og fremtidige muligheder på et arbejdsmarked i hastig forandring.
Vi har en målsætning om at være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og det foretrukne valg på arbejdspladsen.
Du kan blive medlem af HK Østjylland, hvis du ansat på et kontor, i en butik, inden for offentlig administration eller på et laboratorium. HK Østjylland er også din fagforening, hvis du er bachelor i erhvervssprog, lægesekretær, merkonom, markedsøkonom, arbejder med it eller er ansat inden for den grafiske branche. Klik på linket "Bliv medlem" i toppen af siden, hvis du ønsker at blive medlem hos os og blive en del af et fagligt stærkt netværk i det østjyske område.
Hvis du er i gang med en teoretisk uddannelse inden for HK's område, er medlemsskabet gratis.
Elever betaler kun 95 kr. pr. md.
Fire sektorer
HK Østjylland er opdelt i fire faglige sektorer:
Den enkelte sektor yder professionel rådgivning og juridisk assistance i alle spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold. Du kan få mere information om den enkelte sektor ved at klikke på navnet.
HK Østjyllands øverste myndighed er afdelingsgeneralforsamlingen, hvor alle HK Østjyllands medlemmer har adgang.
Her kan du se den valgte bestyrelse i HK Østjylland
Her kan du læse beretningerne fra HK Østjylland.
Her kan du møde de medarbejdere, som er ansat i fællesfunktionerne i HK Østjylland.
Hvis du søger en medarbejder fra en sektor, skal du klikke på en af sektorerne i højre spalte her på siden.
I april 2012 flytter HK Østjylland til Sødalsparken 22, 8220 Brabrand.
Busser nr. 11-12-113 kører næsten til døren.
Hvordan bliver man det?
Oprettet: 20.09.07, kl. 22.11
Redigeret: 04.10.11, kl. 11.21
Fire sektorer
HK Østjylland er opdelt i fire faglige sektorer:
Den enkelte sektor yder professionel rådgivning og juridisk assistance i alle spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold.
Du kan få mere information om den enkelte sektor ved at klikke på navnet.
Ophavsret
Udgivet <20.09.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.