Du er her: hk.dk > Østjylland > Tværgående brancheklubber > HK GK



HK grafisk kommunikation en tværgående landsforening og optager derfor medlemmer fra alle fire sektorer i HK. Landsforeningen har knap 10.000 medlemmer. Du kan læse mere om Landsforeningen på www.hk-gk.dk.

HK grafisk kommunikation Østjylland er en lokal brancheklub under HK Østjylland. Klubbens mål er er blive stedet, hvor grafikere, dtp'ere, AD'ere, multimediedesignere m.fl. mødes til inspirerende arrangementer om faget og dets udvikling. Da området for grafisk kommunikation hele tiden er under forandring og udvikling, omfatter HK grafisk kommunikation et bredt udvalg af uddannelser.

På det overordnede plan har HK grafisk kommunikation Østjylland fokus på uddannelserne indenfor området.

På det nære plan er brancheklubben stedet, hvor du er en del af et fagligt fællesskab, og hvor du har mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der ved, hvad du taler om, fordi de arbejder med det samme som dig selv.

I HK grafisk kommunikation Østjylland vil vi:

  • Tilbyde faglige kurser af høj kvalitet.

  • Stå i spidsen for arrangementer med interessante personligheder indenfor branchen.

  • Arrangere seminarer, der skal inspirere og give anledning til nytænkning.

  • Via landsforeningen får du mulighed for at deltage i konferencer og messer i ind- og udland for et beskedent deltagergebyr (f.eks. Typo-Berlin og Ifra).

Når du har betalt dit kontingent til HK, er det gratis at være medlem af brancheklubben.
Vi glæder os til at se dig til vores kommende arrangementer.

Med venlig hilsen
HK grafisk kommunikation Østjylland

 

Se hele programmet her

 


Ophavsret

Udgivet <06.01.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.