Kampen om medlemmerne udspiller sig på håndboldbanen

RYGMÆRKER Når håndboldspillerne fra storklubben AG København spiller kamp i Ballerup Super Arena, gør topscorere som Mikkel Hansen og Joachim Boldsen reklame for firmaer, der har betalt i dyre domme for at sponsere Danmarks nye sportsstjerner.

Frem til sommeren 2013 vil der på ryggen af spillertrøjerne stå Det Faglige Hus og Krifa. Helt utraditionelt er de to tværfaglige foreninger gået sammen om at blive hovedsponsorer for AG Håndbold. Et sponsorat, der ifølge Ugebrevet A4’s kilder koster de to foreninger i omegnen af 10 millioner kroner om året.

Til forskel fra Kristelig Fagbevægelse (Krifa) og Det Faglige Hus bruger de fire største fagforbund som 3F, HK, FOA og Dansk Metal ganske få millioner eller slet ingen penge på at sponsere eliteidrætsklubber. 3F bruger 1,5 millioner kroner på blandt andet at sponsere kvindefodboldens landshold og isbjørnene i zoo i København og Aalborg. Dansk Metal kaster 1,5 millioner kroner i speedway og Dansk Automobilunion, mens FOA spenderer under 20.000 kroner på dværggeder i zoo, og HK lejlighedsvis sponserer arrangementer, der er relevante for forbundet.

At være rygmærke på spillertrøjerne bidrager ikke til bedre overenskomster og højere lønninger for kontorassistenterne eller laboranterne i private virksomheder, erklærer forbundsformand i HK Danmark Kim Simonsen.

»Jeg kan ikke se nogen faglig værdi i at støtte et håndboldhold. Når Det Faglige Hus og Krifa laver en så stor sponsoraftale, er det ren markedsføring og stunt, og jeg tror ikke på nogen måde, at de får pengene retur. Det er jo ikke sådan, at fordi de sponserer AG Håndbold, bliver halvdelen af Ballerups indbyggere nu medlemmer af Krifa og Det Faglige Hus,« siger Kim Simonsen.

HK har fået adskillige tilbud om attraktive, men dyre sponsorater af cykelhold, landshold i fodbold og håndbold, men hver gang har HK sagt pænt nej tak.

»Rigtig mange danskere ved i forvejen, at HK er en fagforening. Det, man først og fremmest får ud af et sponsorat, er, at man bliver kendt, og det skal vi så ikke bruge millioner af medlemmernes penge på,« siger Kim Simonsen.

Men netop kendskabet til Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige hus halter, og landsformændene for de to foreninger lægger ikke skjul på, at sponsorpengene skal give synlighed.

»Så længe folk ikke ved, hvem Det Faglige Hus er, er vi nødt til at være på banen. Hvis vi sponserer håndboldklubber som AG København og Viborg HK, kan det bidrage til, at vi bliver et kendt brand,« siger formand i Det Faglige Hus Johnny Nim.

»Tilskuertallene til de håndboldkampe siger spar to til alt, og når deres kampe stort set alle sammen bliver vist i tv, giver det en god eksponering. I kraft af den branding får vi flere medlemmer og kan holde vores kontingenter i ro. Vi ville ikke spilde penge på sponsorater, hvis det ikke kunne betale sig. Vi lever virkelig i en konkurrencesituation lige nu, og specielt konkurrerer fagforeningerne jo vildt hårdt om medlemmerne. Der må vi erkende, at sponsorater af blandt andet AG København er et af de våben, som vi kan have for at opfylde vores mål om at brande os og blive lige så kendte som 3F,« siger Johnny Nim.

Han mener ikke, at sponsormillionerne kunne være bedre brugt på fagligt arbejde og indgåelse af overenskomster.

»Vi får flere medlemmer i kassen og dermed penge til at drive vores organisation og a-kasse, og dermed kan vi fastholde de lave kontingenter. Det er det, vores medlemmer kontant får ud af det her.« siger Johnny Nim.

Heller ikke formanden for Kristelig fagbevægelse Søren Fibiger Olesen foregiver, at de dyre sponsorater skal give en faglig værdi for medlemmerne.

»Det er simpelthen et spørgsmål om, hvor vi kan få noget synlighed for vores marketingkroner. Vi har en forretningsmæssig tilgang til det her,« siger han.

Søren Fibiger Olesen understreger også, at for ham handler det ikke om at investere nye medlemmers kontingentkroner i fagligt arbejde, men at fastholde de lave kontingenter.

»Det Faglige Hus er en discountforretning. Ved at gnubbe sig op ad Kasi-Jesper (ejeren af AG København, red.) får Johnny Nim kastet noget af billigheden af sig,« siger Knud Lindholm Lau.

Dernæst påpeger forfatteren, at Det Faglige hus og Krifa har gode grunde til at indgå fælles sponsoraftale.

»Der er ingen tvivl om, at de freder hinanden som konkurrenter. Det Faglige Hus tager sig af det allerbilligste segment, mens Krifa tager de lidt bedre stillede. De konkurrerer ikke med hinanden, men med LO-forbundene.«

Endelig får Det Faglige Hus også en sidegevinst ved samarbejdet med Krifa.

»Johnny Nim får nu mulighed for at samarbejde med nogle politisk anderledes tænkende, men ikke på nogen måder moralsk anløbne forretningsforbindelser. Han bliver så at sige taget til nåde af et bedre selskab, og det har han stor interesse i,« siger Knud Lindholm Lau.

Kristelig kritik

I Kristelig Fagbevægelse er langt fra alle medlemmer jublende tilfredse med, at deres penge bruges på håndbold. På Krifas blog kom der på rekordtid en snes indlæg, hvor flere medlemmer kritiserede sponsoratet af AG København.

»Jeg har temmelig svært ved at se sammenhængen mellem et håndboldsponsorat og en forbedret service for Krifas medlemmer,« lyder det på bloggen fra et vredt Krifa-medlem. I et andet indlæg hedder det, at det er »latterligt at smide så mange penge i Danmarks rigeste klub. Hvor er det kristne budskab, at vi skal ære hinanden, hjælpe hinanden«.

Også formanden i Det Faglige Hus erkender, at der har været kritik.

»Der har været nogle bemærkninger i forhold til, at det er en kontroversiel ejer af klubben AG København. Og så vil nogle medlemmer gerne have, at vi støtter i Lemvig og Thyborøn og andre lokale steder,« siger Johnny Nim.

Efter at have analyseret de to foreningers regnskaber forstår journalist og forfatter Knud Lindholm Lau godt, at medlemmerne brokker sig:

»Det er ulykkeligt, at den konkurrence om medlemmer betyder, at mere end en måneds kontingent af medlemmernes surt indbetalte penge går til markedsføring frem for fagligt arbejde. Det er vanvid,« siger han.

Ugebrevet A4 - LO