Løntilskudscirkus hærger

Det er med løntilskud og statsstøtte som med medicin. Anvendt i præcise og afmålte doser kan det skabe mirakler og helbredelse. Men overdosering og fejlmedicinering slår patienten ihjel. Nu skal det ikke handle om pillemisbrug og afhængighed, men derimod om det omfattende løntilskudscirkus og velmenende støtteordninger, der i de senere år har bredt sig på arbejdsmarkedet. Mængden af støttede job er nærmest eksploderet, og selv om der nok skal mere til at slå patienten ihjel, er omfanget så bekymrende stort, at det er helt på sin plads at frygte varige eller langvarige skader.

Ugebrevet A4 har tidligere påvist, hvordan løntilskudsjob i hastig udvikling dominerer det kommunale arbejdsmarked mere og mere. Der er kommunale arbejdspladser, hvor fire ud af fem medarbejdere er ansat på løntilskud, og en ny undersøgelse fra fagforbundet 3F viser, at hver anden pedel på landsplan nu er ansat med en eller anden form for tilskud. I dag kan vi så tilføje, at også ordningen med virksomhedspraktik er i fuldt sving med at blive tryllet om fra et godt og effektivt, jobskabende redskab til en smart fidus.

Den oprindelige tanke med virksomhedspraktikken er, at svage ledige eller ledige, der har brug for at skifte branche eller jobfunktion, i en måned kan teste de nye forhold af. Arbejdsgiveren, der lægger hus til, bliver til gengæld belønnet med, at arbejdskraften er helt gratis. Men ifølge beretningerne fra godt 700 metalarbejdere, der har deltaget i A4’s undersøgelse, bliver ordningen misbrugt og udnyttet på alle tænkelige måder. Selv om metalarbejderne var helt almindelige arbejdsløse, blev hver sjette mødt med et krav om, at de skulle i en måneds virksomhedspraktik, før arbejdsgiverne ville overveje at ansætte dem. Efter den ulønnede praktik fortsatte tilskudscirkusset for hver femte metalarbejder med, at de blev ansat samme sted – nu med løntilskud.

En ting er, at der er hurtige og smarte arbejdsgivere, der udnytter arbejdsløsheden til at få billig eller gratis arbejdskraft. Sådan er virkeligheden. Men det er bekymrende, at der bliver ført en beskæftigelsespolitik, der i den grad lægger op til, at arbejdsgiverne kan surfe rundt efter tilskudsordningerne, og at helt almindelige arbejdsløse enten bliver ansat i ordinære job med tilskud eller bliver fortrængt fra arbejdsmarkedet, fordi andre ledige er begavet med større tilskud.

Hver for sig er de mange ordninger i den aktive arbejdsmarkedspolitik glimrende og sympatiske tiltag. Hvis ordningerne anvendes med omhu og præcision, er der ingen tvivl om, at de kan hjælpe ledige i job, som ellers kunne have haft meget svært ved det. Men når systemet sætter turbo på tilskudscirkusset, så der stort set findes et tilskud til enhver arbejdsløs, bliver de ledige job forbeholdt de ledige, der tropper op med det største tilskud.

Det er derfor ikke overraskende, at det i dag er ganske almindeligt at møde jobansøgere, der har mere travlt med at gøre reklame for de tilskudsordninger, de kan levere, end de kvalifikationer, de kan bidrage med.

Det er ikke et sundt arbejdsmarked, når køen af jobansøgere konkurrerer om at have det bedste tilskud med i inderlommen frem for de bedste kvalifikationer. Men sådan bliver resultatet, når systemet ikke udnytter lavkonjunkturen til at løfte de lediges kompetencer, men i stedet fokuserer ensidigt på at nå ambitiøse mål om at oprette støttet beskæftigelse til helt almindelige mennesker, der ikke har andre problemer end, at de mangler et helt almindeligt, godt gammeldags job – uden offentlig støtte.

Ugebrevet A4 - LO