Girafsprog
Branchesektion Organisationer inviterer dig til en temadag om: Girafsprog - ikke voldelig kommunikation
Fredag 20. april 2012 på Kursuscenter Severin i Middelfart. Temadagen starter kl. 10.00 og slutter kl. 18.00
Målgruppe
Medlemmer af Branchesektion Organisationer der har lyst og mod på at lære om Girafsprog - ikke voldelig kommunikation.
Underviser
Psykoterapeut Karen Marie Bach-Vilhelmsen
Formål
Girafsprog er at skabe dialog og er et godt redskab til konfliktløsning.
Girafsprog er et redskab til personlig udvikling, nærende fællesskaber, konflikthåndtering, dialog, empati og forsoning.
Den måde, vi taler på og den bevidsthed, der ligger bag ordene, er afgørende for, hvordan vi omgås andre mennesker. I alt hvad vi tænker og alt, hvad vi siger, har vi et valg: Vi kan fremme dialog eller befordre en konflikt. På kurset her arbejder vi med Ikke-voldelig kommunikation og lærer at tale Girafsprog, så deltagerne bagefter kan kommunikere på en måde, der bygger broer i stedet for at brænde broer.
Indhold
kurset vil sætte fokus på kommunikationsformer – eks. på arbejdspladsen.
- Taler i om de forskellige konflikter, som der er på din arbejdsplads?
- Taler I grimt til hinanden og er alt for konfronterende?
- Har du svært ved at tale pænt i stressede situationer?
- Vil du lære at tale og udtrykke dig uden at kritisere og bebrejde?
- Vil du lære at lytte og respektere andre?
- Vil du lære at give din mening uden at skabe fjendtlighed?
- Vil du lære at kommunikere på nogle mere konstruktive måder?
- Vil du lære at bruge et godt redskab til brug ved konflikthåndtering?
Hvis du har lyst til at lære mere er det en god investering at lære girafsprog.
Det kan give et forbedret arbejdsklima og derved mere glæde ved at gå på arbejde.
Tilmelding
Senest 15. marts 2012. Du vil lige efter tilmeldingsfristens udløb - få tilsendt yderlige information og deltagerprogram. Husk du er ikke tilmeldt kurset, før du har modtaget besked om endelig tilmelding fra HK’s kursusafdeling. Det er gratis at deltage for medlemmer af Branchesektion organisationer - kursus nr. 0710-12-03.
Oprettet: 24.01.12, kl. 11.57
Redigeret: 24.01.12, kl. 13.05
Ophavsret
Udgivet <24.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
