Velfærdsreformen
HK-holdninger til regeringens velfærdsreform.
Velfærd. Efterløn. Pension. Uddannelse...
Hvem skal betale? Hvem skal have flere eller bedre velfærdsydelser? Og hvad kan der skæres bort? Vil det ramme HK-medlemmerne? Og hvad med HK?
Disse og mange andre spørgsmål, vil vi forsøge at give dig svar på her på siden. Neden for vil du finde links til eksterne ressourcer såsom velfærdskommissionens rappport, partiernes udmeldinger og meget andet.
Du vil også kunne finde en lang række HK-ressourcer i form af analyser og beregninger, der vil belyse det centrale spørgsmål: Hvordan påvirker velfærdsdebatten HK's medlemmer.
10. maj Høringen om tilbagetrækning:
Med mere end 1 million medlemmer i ryggen krævede fem fagforbund på en høring den 10. maj 2006, at regeringens planer om efterlønsforringelser taget af bordet. På høringen blev det dokumenteret, at forudsætningerne for regeringens planer om at hæve efterlønsalderen bygger på et forkert grundlag. Regeringen forudsætter nemlig i sit velfærdsudspil, at vi levere længere. Det er en sandhed med modifikationer: For almindelige lønmodtagere oplever nemlig ikke en stigende levealder. Det gør kun de højtuddannede.
Denne kendsgerning blev på høringen præsenteret for de politiske partiers arbejdsmarkedspolitiske ordførere.
De fem forbund - Danmarks Lærerforening, BUPL, FOA, 3F og HK/Danmark - slog på høringen fast, at der fortsat er behov for retten til efterløn. Samtidig efterlyste de blandt de politiske partier en vilje til at skabe bedre vilkår for seniorerne, så de i virkelighedens verden havde mulighed for at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det kræver en mere fleksibel efterløn samt reelle seniorordninger.
HK/Danmarks formand, John Dahl foreslog på høringen, at man ikke kun overlod velfærdsdiskussionen til folketingspolitikerne. Er målet at skabe bæredygtige løsninger, vil det være oplagt at udvikle den danske model, der i sin tid skabte grundlaget for arbejdsmarkedspensionerne, så arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen i fællesskab fandt de løsninger, der kunne sikre efterlønnen i fremtiden.
Seks interviews om seniorordninger
På høringen præsenterede de fem forbund seks case-stories i form af interview med medlemmer og deres erfaringer med efterløn og seniorordninger.
Du kan se videoklip med de seks medlemmer her.
(Videoklippene er forholdsvis store - og kræver, at du har en medieafspiller som eksempelvis Windows Media player installeret på din PC)
HK Danmark's holdninger:
- HK/Danmarks vinkler og kommentarer på velfærdsudspillet
HK om velfærdsudspil.doc 94,00 kB
Artikler fra HK Danmark
Eksterne ressourcer:
- Regeringens velfærdsudspil - fuldversion (pdf fil)
Oprettet: 15.09.06, kl. 13.51
Redigeret: 31.07.08, kl. 14.26
Ophavsret
Udgivet <15.09.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.