Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Din arbejdsplads > Breve Danmark > DIStribution > Post Danmark Leasing A/S



Post Danmark Leasing A/S

- portræt af en virksomhed i Post Danmark-koncernen

Indtil 1997 var det Værkstederne, som havde ansvaret for materiellet i Post Danmark.. Værkstederne skiftede i 1997 - som led i en strukturændring - navn til Post Danmark Auto, der i forbindelse med den store organisationsændring i 2002 blev udskilt som et datterselskab i Post Danmark under navnet Post Danmark Leasing A/S (PDL).

Post Danmark ejer

PDL er overordnet et serviceorgan, som har Breve Danmark som eneste kunde. PDL har ansvaret for, at Breve Danmark til stadighed er kørende med det bedst egnede materiel til den rigtige pris.

Virksomheden er 100 % ejet af Post Danmark og er underlagt de postale regler, herunder IT-sikkerhed og personalepolitik.

PDL er specialister i optimeret indkøb og drift af biler.

PDL har domicil i Hvidovre, hvor administrationen er placeret. Et antal autokonsulenter, som alle har automekanikeruddannelse, arbejder fra hjemmearbejdspladser rundt i landet - en konstruktion der har gjort virksomheden til en fleksibel organisation, som har let ved at være på rette sted i rette tid.

Arbejdsopgaverne kan deles op i tre hovedområder: indkøb af biler, vedligeholdelse af disse og skadesadministration. Autokonsulenterne er selvbærende inden for deres område. De udarbejder budgetter sammen med de respektive enheder og foretager kvartalsvis opfølgning på økonomien. Autokonsulenterne er desuden i daglig dialog med de respektive postområder og med autoværkstederne i lokalområdet. De sørger for reservebiler og har ansvaret for, at ingen reparationer finder sted uden tilbud på fast pris.

Overenskomst

Medarbejderne er omfattet af samme overenskomst som øvrige medarbejdere i Post Danmark - bl.a. er de organiseret i HK/ Post & Kommunikation. Tillidsrepræsentanterne forhandler lokalløn for deres medlemmer.

Det Danske Post- og Telegrafvæsens Jubilæumsfond deler penge ud hvert år i december måned.

Oprettet: 24.09.07, kl. 15.25

Redigeret: 05.01.12, kl. 16.26


Ophavsret

Udgivet <24.09.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.