Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2011 > Gruppelivsforsikring er ændret



Gruppelivsforsikring er ændret

HK/Post & Kommunikations gruppelivsaftale er ændret. Samlevere er med i rækkefølgen af nærmeste pårørende.

Hvis du er omfattet af HK/Post & Kommunikations gruppelivsaftale (tidligere tjenestemand/medlem af Dansk Post & Giroforening) er der sket en ændring.

Samlever er "nærmeste pårørende" for alle forsikrede uanset hvornår de er indtrådt i gruppelivsaftalen.

Nærmeste pårørende er i rækkefølge:

  1. Ægtefælle
  2. Samlever hvis I bov sammen på fælles bopæl og venter, eller har haft barn sammen, eller I har boet i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet.
  3. Livsarvinger (børn, børnebørn osv(
  4. Arvinger i henhold til testamente.
  5. Arvinger efter arveloven.

Du kan ændre rækkefølgen ved at udfylde en begunstigelseserklæring på www.fg.dk.

HK/Post & Kommunikation har udsendt brev til de medlemmer, der er omfattet af gruppelivsaftalen.

Henvendelse i forbindelse med eventuelle begunstigelseserklæringer til Forenede Gruppeliv, Postboks 442, 2500 Valby, tlf. 39167800 eller fg@fg.dk

Oprettet: 08.08.11, kl. 13.29

Redigeret: 08.08.11, kl. 13.32 af Frede Dauer


Ophavsret

Udgivet <08.08.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.