Danske frimærker skal trykkes i Sverige
PostNord sammenlægger produktion, distribution, kundeservice og salg af frimærker i de to lande.
- Hidtil har vi arbejdet med frimærker i Kiruna og Kista i Sverige og Ballerup i Danmark. Fremover vil al produktion og distribution af frimærker ske fra Kista, mens al salg, kundekontakt og drift af webshop flyttes til et nyt kundecenter, der etableres i København, fortæller Lene Reipuert, der er chef for Frimærker i Post Danmark.
Sammenlægningen betyder, at den danske fysiske produktion af frimærker, der startede i 1933, flytter til Sverige.
Den nye frimærkeenhed skal sikre en bedre økonomi i frimærkeforretningen.
I dag er der 88 medarbejdere Post Danmark Frimærker. Mange medarbejdere vil helt naturligt følge med deres nuværende job og funktion over i den nye funktion i Københavnsområdet. Den nye funktion skal være to-sproget af hensyn til kunderne.
Sammenlægningsprojektet vil være endeligt afsluttet 31. marts 2013.
De personalemæsige konsekvenser for HK/Post & Kommunikations medlemmer og og hvordan de skal håndteres bliver forhandlet med HK/Post & Kommunikation.
Oprettet: 23.05.11, kl. 12.51
Redigeret: 23.05.11, kl. 13.00 af Frede Dauer
Ophavsret
Udgivet <23.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.