Overenskomst sikrer barns 1. sygedag
HK/Post & Kommunikation har aftalt, at HKerne i Post Danmark og næsten alle datterselskaber har ret til barns 1. sygedag.
Mere end 100.000*) danske lønmodtagere har ikke ret til at holde fri på barnets første sygedag. Det kræver nemlig, at du er ansat under en overenskomst, eller at det konkret står i det individuelle ansættelsesbrev/-kontrakt. Ellers kan arbejdsgiveren kræve det som en feriedag eller afspadsering.
HK/Post & Kommunikations aftaler i Post Danmark, Leasing, Data Scanning, Logistik A/S, DPD og HIT sikrer dig retten til barns 1. sygedag.
Kollegerne i Budstikken har ikke denne ret, da koncernen nægter at tegne overenskomst for funktionærerne.
- Det er blot (endnu) et eksempel på, hvorfor vi støtter kravet om afskaffelse af 50%’s reglen ved OK12. Det burde være normen på alle arbejdspladser, og det kan overenskomster sikre, siger formand Isa Rogild.
*) Kilde: Berlingskes erhvervssektion 10.5.2011.
Oprettet: 10.05.11, kl. 16.50
Redigeret: 10.05.11, kl. 16.50 af Frede Dauer
Ophavsret
Udgivet <10.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.