Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Privatkundeområderne bliver nedlagt



Privatkundeområderne bliver nedlagt

Den 1. november bliver driften af posthuse og postbutikker samlet i én afdeling, Forretningsdrift, der dækker hele landet.

Privatkunder (PK) ændrer sin organisation den 1. november 2011. De to decentrale stabe i Privatkundeområderne Øst og Vest bliver nedlagt,

Den daglige drift af posthuse og postbutikker bliver samlet i én afdeling, Forretningsdrift, der dækker hele landet. Den hidtidige chef for Privatkundeområde Vest, Jørgen Fischer, bliver chef for Forretningsdrift og dermed ansvaret for driften af posthuse og postbutikker.

Administration og supportfunktioner bliver samlet med udgangspunkt i Tietgensgade 37.

Frimærker fortsætter dog sammenlægningsprojektet i sin nuværende form.

Den nye organisation berører ikke umiddelbart den daglige drift af posthuse og postbuktikker. Derfor vil filialchefer, kundechefer, postbutikinstruktører og medarbejdere i filialerne fortsætte som nu.

Organisationsændringen betyder, at 11 stillinger i PK nedlægges.

Største konsekvenser i PKV

Hovedsamarbejdsudvalget har været præsenteret for organisationsændringen.

Chef for Privatkunder Eva Malene Hartmann argumenterede for organisationsændringen sker ud fra et behov for at samle ressourcerne og dermed etablere ét PK uden ansvarsskift.

Næstformand Eigil Johannesen siger med henvisning til reaktionen i det lokale samarbejdsudvalg.: - Behovet for færre ressourcer er nok mest betinget af den økonomiske situation, og konsekvenserne blandt vore medlemmer er naturligvis størst i PKV.

Stabsmedarbejdernes tillidsrepræsentant fik etableret et møde for medlemmerne få dage efter udmeldingen. HK/Post & Kommunikation havde sikret sig fælles forhandlinger af de personalemæssige konsekvenser. Det skete den 28. oktober 2011, hvor de to stabes tillidsrepræsentanter og Eigil Johannesen deltog.

- Vi ville gerne sikre os, at meldingerne var ens i øst og vest, og at tillidsrepræsentanterne havde fået mulighed for at få drøftet alle forhold sammen.

- Den nye organisation stiller blot endnu større krav til den lokale ledelseskraft på posthusene, og det vil vi sammen med tillidsrepræsentanterne holde øje med, slutter Eigil Johannesen.

Information fra fællestillidsrepræsentanten i PK Vest

Oprettet: 28.10.11, kl. 11.33

Redigeret: 28.10.11, kl. 11.33 af Frede Dauer


Ophavsret

Udgivet <28.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.