PostNord: Ansættelsesstop for administration og ledelse
Finanskrisen og usikkerheden om den økonomiske udvikling får PostNord til at træde på bremsen og indføre ansættelsesstop for administrative stillinger.
Tallene i den seneste halvårsrapportering fra PostNord får koncernen til at sætte gang i et Effektiviseringsprogram, som skal effektivisere for ca. 800 millioner danske kroner.
PostNord indfører omgående et ansættelsesstop inden for alle administrative og ledelsesmæssige funktioner i den samlede koncern. Det sker for at være på forkant med de personalemæssige konsekvenser af effektiviseringskravet. Ansættelsesstoppet betyder, at ledige stillinger ikke bliver genbesat, men skaldækkes ind ved at omfordele øvrige ressourcer. Ansættelsesstoppet gælder ikke i den operative produktion og distribution.
Er der enkelte velbegrundede behov for afvigelse/dispensation fra ansættelsesstoppet er der mulighed for dispensation.
Ansættelsesstoppet gælder også i forhold til brug af konsulentbistand på tilsvarende områder og på management i øvrigt.
HK/Post & Kommunikation mener:
HK/Post & Kommunikation er enige i, at et ansættelsesstop som udgangspunkt er et fornuftigt led i koncernens Effektiviseringsprogram, da det kan vøre med til at begrænse antallet af overtallige medarbejdere.
HK/Post & Kommunikation mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være enheder, der på grund af andre omlægninger eller forandringer kan have et særligt behov for ressourcer. Enheder med særlige udfordringer bør ikke belastes yderligere.på grund af ansættelsesstoppet.
HK/Post & Kommunikation forventer, at koncernes chefer (incl. Jobbørsen) i den aktuelle situation i endnu højere grad aktivt vil foretage strategisk kompetenceudvikling, herunder have fokus på RKV (Real Kompetence Vurdering), oplæring og indøvelse af ledig arbejdskraft samt outplacementstilbud og stiller os gerne til rådighed for konkrete drøftelser om dette.
HK/Post & Kommunikation opfordrer desuden til:
- at tilbud om frivillig fratræden gives mere aktivt i den kommende periode,
- fortsat at ansætte elever,
- dialog med HK/Post & Kommunikation inden påtænkte afskedigelser for at undgå efterfølgende tvistigheder, og
- et dialogforum, hvor Effektiviseringsprogrammets implementering i alle koncernes danskeselskaber drøftes.
Oprettet: 02.09.11, kl. 13.18
Redigeret: 02.09.11, kl. 15.23 af Frede Dauer
Ophavsret
Udgivet <02.09.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
