PostNord satser dansk
Post Danmark Logistik A/S styrker sin position på markedet for paller og gods med et opkøb af samtlige aktier i Transportgruppen A/S.
-Vi har med stor tilfredshed konstateret opkøbet af de resterende aktier i Transportgruppen, siger næstformand Eigil Johannesen. Koncernen demonstrerer dermed sin vilje til også at investere i det danske logistikmarked. Det kan kun glæde os, at der satses på vækst i Danmark og dermed forhåbentligt nye arbejdspladser.
- Vi ser frem til et nyt ”medlem af familien” i det faglige samarbejde i koncernens danske aktiviteter, bemærker Eigil Johannesen. Med et 100% datterselskab er der skabt basis for yderligere opkøb, som kan fylde koncernens egne lastbiler og dermed øge bundlinien”.
Siden 2007 har Post Danmark ejet 51 pct. af aktierne i Transportgruppen, der er en af de førende aktører på markedet for paller og gods i Danmark. Købet af alle aktier styrker PostNords position på markedet for gods og paller i både Danmark og Norden.
Købet af Transportgruppen A/S er det seneste i en række af PostNords tilkøb på logistikmarkederne i de nordiske lande. Det gælder bl.a. EekTransport, der er blandt de ti største leverandører af transport- og logistiktjenester i Norge og Nils Hansson Logistics i Sverige. Købet er helt i tråd med PostNords strategi om at bl.a. atl udvikle og styrke sin position på markedet gennem partnerskaber og opkøb. PostNord vil være den førende logistikpartner i Norden.
Fordelingen af arbejdsopgaver mellem Breve Danmark, Logistik Danmark og Transportgruppen vil indtil videre være den samme som nu og det gode samarbejde mellem Transportgruppen og Post Danmark Logistik fortsætter som hidtil. Transportgruppens brand og produkter fortsætter uændret i markedet og ændringen får umiddelbart ingen praktisk betydning for kunderne og den kvalitet og service, de kender i dag. Post Danmark Logistik og Transportgruppens kunder bliver orienteret om ændringen i ejerskab de nærmeste dage.
Oprettet: 31.08.11, kl. 15.37
Redigeret: 31.08.11, kl. 15.37 af Frede Dauer
Transportgruppen
Transportgruppen består i dag af 18 større danske vognmænd med 800 medarbejdere og har cirka 600 rullende enheder, som hver dag kører overalt i Danmark.
Aktiviteterne opereres via to store, centrale, fragtcentre i Brøndby og Taulov, 17 regionale fragtcentraler samt mere end 20.000 kvm varehotel-areal i Brøndby og Glostrup. Den centrale administration ligger på Industrisvinget 2 i Brøndby sammen med Fragtcenter Øst og et varehotel i Brøndby.
Ophavsret
Udgivet <31.08.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
