Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Post Danmark & PostNord > Postforliget 2010



Postforliget 2010

Samme antal postbetjeningssteder og post 6 dage om ugen. .

Post Danmark er som befordringspligtig virksomhed således også fremover være forpligtet til i hele landet 6 dage om ugen (mandag til lørdag) at befordre breve m.v. op til 2 kg, pakker op til 20 kg (dog ikke omdeling lørdag) og blindeforsendelser gratis op til 7 kg.

Kravene til antal og dækning af postbetjeningssteder er ikke ændret.Bl.a. skal hver af de tidligere kommuner i henhold til den kommunale inddeling pr. 31. december 2003 have mindst ét postbetjeningssted. I byer med over 5000 indbyggere skal der være mindst et postbetjeningssted og en maksimal afstand for brugerne på 5 km.

I postbutikker skal der kunne afhentes pakker og købes frimærker i hele værtsbutikkens åbningsperiode, dvs. også uden for postbutikkens åbningstider.

Det fortsatte krav om postbetjeningssteder vil også i et vist omfang sikre fortsat beskæftigelse til HK/Post & Kommunikations medlemmer. Enten på Post Danmarks egne posthuse, eller ved virksomhedsoverdragelse til postbutikkerne.

Befordringspligt

Post Danmark har befordringspligt frem til 2013. Partierne bag postforliget mødes i 2013 for at drøfte rammerne for varetagelsen af befordringspligten efter 2013.

Med aftalen vil Post Danmark som befordringspligtig virksomhed således også fremover være forpligtet til i hele landet 6 dage om ugen (mandag til lørdag) at befordre:

- breve m.v. op til 2 kg,

- pakker op til 20 kg (dog ikke omdeling lørdag),

- blindeforsendelser gratis op til 7 kg.

Landsdækkende enhedstakster

Parterne er enige om, at Post Danmark forpligtes til at anvende landsdækkende enhedstakster på breve og pakker, som indleveres til befordring som enkeltforsendelser via postkasser eller postbetjeningssteder.

Taksterne fastsættes ud fra en omkostningsbaseret tilgang, hvor prisen skal afspejle de reelle omkostninger.

For at sikre forbrugerne et tilgængeligt og billigere alternativ skal adgangen til at sende de mindre omkostningsfulde B-breve gøres nemmere.

Parterne er enige om, at Post Danmark skal forpligtes til at tilbyde to pakkeprodukter:

a. Pakker der omdeles til adressen.

b. Pakker uden omdeling, hvor modtageren får en meddelelse om, at pakken er ankommet, og at den kan afhentes på nærmeste posthus/ postbutik/døgnposten.

Postliberalisering

Post Danmarks eneret til postbefordring af breve op til 50 g ophæves pr. 31. december 2010.

Post Danmark pålægges befordringspligt for perioden 2011-2013. Parterne mødes i 2013 for at drøfte rammerne for varetagelsen af befordringspligten efter 2013.

Den til enhver tid befordringspligtige virksomhed skal anvende det kronede posthorn som symbol på befordringspligten, har eneret og forpligtelse til at udstede frimærker påtrykt ”Danmark” og kan på frimærker efter ansøgning til regenten anvende regentens portræt eller portræt af andre danske kongelige.

Befordringspligtfond

Postvirksomheder, der ikke har befordringspligt, pålægges at bidrage økonomisk til en befordringspligtfond. Fonden skal sikre, at nettoomkostningerne ved befordringspligten fordeles mellem alle postbefordrende virksomheder.

Licens

Der etableres en licensordning, hvori der fastlægges krav, som andre postvirksomheder skal leve op til for at få adgang til at drive postvirksomhed i Danmark. Kravene skal sikre et højt kvalitetsniveau i postbefordringen og tillid til postsektoren.

Læs hele forliget

Oprettet: 28.05.10, kl. 11.08

Redigeret: 02.01.12, kl. 12.28


Ophavsret

Udgivet <28.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.