Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Samarbejde > Samarbejdsaftalen



Samarbejdsaftalen

Lokalaftale i Post Danmark A/S

Med henvisning til protokollat af 1. december 2004 mellem Dansk Industri, Post Danmark A/S og CO-Industri med tilsluttede organisationer om overenskomstforholdende i Post Danmark A/S efter virksomhedens optagelse i Dansk Industri pr. 1. oktober 2004, indgås nærværende aftale om oprettelse af samarbejdsudvalg i Post Danmark.

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen supplerer DA/LO Samarbejdsaftalen pkt. 3, Samarbejdsudvalget og pkt. 4, Oprettelse af Samarbejdsudvalg.

1. Samarbejdsudvalget

I tilslutning til DA/LO Samarbejdsaftalens pkt. 3. Samarbejdsudvalget er parterne enige om, at beskrivelsen af samarbejdsudvalgets opgaver ikke udgør en begrænsning i forhold til de informationer, som hidtil har været udvekslet i HSU hhv. OSU/LSU.

Samarbejdsudvalget inddrages i følgende opgaver:

Orientering om den aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse, især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger inddrages i denne sammenhæng.

Orientering om seneste og forventede udvikling i aktiviteter og den økonomiske situation (budget og økonomi).

Orientering om virksomhedens mål og strategi

Fastlæggelse af principper og retningslinjer for den samlede job- og kompetenceudviklingsindsats i virksomheden herunder også medarbejderudviklingssamtaler.

Evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen

Samarbejdsudvalget skal regelmæssigt undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, blandt andet ved brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Samarbejdsudvalget skal i nødvendigt omfang fastlægge generelle retningslinjer for udformning af job på særlige vilkår (arbejdsindhold, oplæring, medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, antal stillinger der kan besættes på særlige vilkår mv.), hvis det besluttes at etablere sådanne på baggrund af drøftelser i samarbejdsudvalget.

Årlig evaluering af indsatsen i relation til det rummelige arbejdsmarked herunder job på særlige vilkår.

Information skal så vidt muligt gives både mundtligt og skriftligt. Den information, der gives som led i drøftelserne af opgaverne, kan ikke omfatte forhold, hvorved parternes interesser kan lide skade, og oplysninger kan heller ikke kræves om personlige forhold.

Parterne er endvidere enige om, at Post Danmarks retningslinjer for håndtering af personalereduktioner træder i stedet for afsnittet om ”Bortfald af arbejdspladser”.

2. Samarbejdsudvalgsstruktur

I Post Danmark A/S etableres der samarbejdsudvalg på følgende måde:

Breve Danmark

  • Hovedsamarbejdsudvalg (HSU)
  • Områdesamarbejdsudvalg (OSU)

Lokalsamarbejdsudvalg (LSU)

Logistik DK A/S

  • Lokalsamarbejdsudvalg (LSU)

Koncernfunktioner (den danske del)

  • Kontaktudvalg
  • Lokalsamarbejdsudvalg (LSU)

Det er parterne i Post Danmark A/S, som afgør om betingelserne for oprettelse af samarbejdsudvalg i henhold til denne lokalaftale er til stede.

3. Breve Danmark

Hovedsamarbejdsudvalg (HSU)

Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) er fælles for hele Breve Danmark.

HSU kan såfremt det findes formålstjenligt til en konkret opgave vælge at nedsætte reference-/følgegrupper eller ad hoc-udvalg under HSU.

Der er pt. nedsat følgende:

  • Uddannelses- og Kompetenceudviklingsudvalget
  • Referencegruppen for Organisation & Styring, (har følgegruppe vedr. SBT)
  • Underudvalget vedrørende Centerstruktur
  • Følgegruppen vedrørende Post Danmarks sociale ansvar

Områdesamarbejdsudvalg (OSU)

I Breve Danmark etableres Områdesamarbejdsudvalg i den decentrale organisation i de enkelte forretningsenheder.

Områdesamarbejdsudvalg kan afhængig af forholdene erstatte lokalsamarbejdsudvalg.

Lokalsamarbejdsudvalg

Lokalsamarbejdsudvalg etableres på arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion, hvor der er ansat 35 medarbejdere og derover.

Ved afgørelsen af om en arbejdsplads kan betragtes som en arbejdsplads med selvstændig ledelsesfunktion, for hvilken, der er pligt til at oprette samarbejdsudvalg, vurderes det, om der i ledelsesfunktionen indgår:

1. Selvstændig ledelsesret

2. Beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afsked

3. Selvstændigt budget- og regnskabsansvar

Oprettelse af samarbejdsudvalg

Der etableres, jf. pkt. 2, samarbejdsudvalg på følgende måde i Breve Danmark:

Brevproduktion og Transport (PRT)

  • Områdesamarbejdsudvalg i hvert brevcenter (udvalgene benævnes CSU/centersamarbejdsudvalg)
  • CSU/centersamarbejdsudvalg i hvert pakkecenter, inkl. HUB´s CSU/centersamarbejdsudvalg i Internationalt postcenter (INC)
  • Områdesamarbejdsudvalg i Transport
  • Lokalsamarbejdsudvalg i Engineering

Distribution (DIS)

  • Områdesamarbejdsudvalg på postområdeniveau
  • Lokalsamarbejdsudvalg på postkontorniveau
  • Lokalsamarbejdsudvalg i Facility Management

Erhvervskunder (EK)

  • 1 områdesamarbejdsudvalg omfattende såvel EK centralt som 2 salgsområder og Storkundesalg

Privatkunder (PK)

  • 1 områdesamarbejdsudvalg pr. Privatkundeområde
  • 1 samarbejdsudvalg i Frimærker
  • 1 samarbejdsudvalg i Servicecenter Kunde

Den centrale del af organisationen i Breve Danmark

  • 1 områdesamarbejdsudvalg

4. Logistik DK A/S

I Logistik DK A/S etableres et lokalsamarbejdsudvalg (LSU) omfattende salg og administration.

Oprettet: 13.10.10, kl. 16.47

Redigeret: 13.10.10, kl. 16.47


Ophavsret

Udgivet <13.10.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.