Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Uddannelse > Merit



Merit

Pas på dine meritter

Skal du søge nyt job, men mangler papir på det, du kan, så er der hjælp at hente.

Du kan mere end du tror, selvom du "kun" har haft job i Post Danmark. Men måske er det svært at hitte ud af, hvad du egentlig kan, når du læser jobannoncer i avisen.
Men der er hjælp at få. Du kan få 'oversat' dine kundskaber og færdigheder (= meritter), så de kan sammenlignes med annoncernes ord - og du kan få papir på det, du kan.

Hvad er merit?
Ideen med merit er, at du ikke behøver at lære det samme to gange. Er du over 25 år kan du blive fritaget for dele af en erhvervsuddannelse. Det sker, hvis du allerede har erhvervet nogle af de kvalifikationer, der kræves på uddannelsen, gennem kurser eller praktisk arbejde.

Merit - Bevis for faglig kunnen
Mange voksne er ikke opmærksomme på deres muligheder for at tage en faglig uddannelse inden for detailhandel-, handels- og kontorområdet. Men rent faktisk er der en række særlige muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, når man er over 25 år.

Hvis du har et eksamensbevis har du mulighed for at få mere i løn.
Det er vigtigt at du tager ansvaret for sin egen fremtid. Du vil opdage, at du kan mange ting og får en helt ny selvbevidsthed. Meget af det salgsassistenterne har skullet lære som en naturlig del af deres job, giver merit. Mange Post Danmark-ansatte ved ikke, hvad de reelt kan og de vil få en positiv overraskelse!
IKA'en er et væsentligt papir. Den er et bevis på de kompetencer, man har og vigtig, hvis man søger nyt job - det hjælper at have et stykke papir med handelsskolens stempel på!Kontakt gerne HK/Post & Kommunikation på tlf. 3330 4500 eller e-mail post_postdanmark@hk.dk

Alle salgsassistenter tilbydes muligheden for meritafdækning
Det er for dig, der ønsker at få afdækket dine kompetencer - hvilket indebærer lidt forberedelse fra din side.

IKA
- et medarbejdertilbud
Gennem IKA (Individuel Kompetence Afklaring) er det nu muligt at få klarlagt dine kompetencer, og få din viden 'omsat' til en uddannelse i det gængse voksenuddannelses-system. Meritafdækning foregår gennem Handelsskolen i dit lokalområde.

Meritafdækning betyder at du gennem dokumentation af tidligere uddannelse og beskæftigelse, kan få styr på dine kvalifikationer og udviklingsbehov. Sammen med konklusionerne fra kompetenceprofilen (fra MUS) kan IKA'en være med til at give dig overblik over, hvordan din efteruddannelse tilrettelægges bedst muligt.
Med baggrund i de kompetencer du har tilegnet dig gennem dit arbejde, og gennem de kurser du har taget - kan du, suppleret med yderligere uddannelse, blive faglært. Meritafdækningen som du tilbydes nu, er 1. skridt på denne vej.

Hvad skal du gøre?
Du skal:
" Udfærdige dit CV/dataliste
Et CV er en overskuelig oplistning af dine job, uddannelser og kurser. På IntraPosten finder du en skabelon, som du skal bruge.
" Indsamle papirer, der kan dokumentere forudgående uddannelse og beskæftigelse. Dokumentationen består af følgende:
" Skolebeviser
" Eksamensbeviser
" Kursusbeviser (interne og eksterne kurser)
" Anbefalinger
" Udtalelser
" Funktionsbeskrivelser
" Udfylde et praktikskema, som du også finder på IntraPosten
HUSK: Vedlæg alle relevante dokumenter!
Det er bedre, at du har et for meget i stedet for et for lidt dokument med i materialet, som skal danne grundlaget for den samlede vurdering af din merit.

Hvad sker der så?
Handelsskolen vil på baggrund af den indsendte dokumentation af din erhvervserfaring og uddannelse samt GVU skemaet foretage en individuel afdækning af dine kompetencer.

Desuden laver handelsskolen en vurdering af, hvor mange kurser du skal deltage på for at opfylde kravene til den teoretiske del af den ordinære erhvervsuddannelse.

Vurderingen af den praktiske del foretages af Handelsskolen, og bygger på et praktikskema, som du udfylder med din chef evt. tidligere chef(er). Skemaet (evt. flere skemaer) skal bekræftes med underskrift af din arbejdsgiver og tidligere arbejdsgiver(e).
I tilfælde hvor studievejlederen ikke umiddelbart kan se dokumentation for erfaringerne, vil du blive kontaktet for yderligere information - det klares formentlig over telefonen.

Studievejlederen vurderer herefter om det er nødvendigt med en test, der kan fastslå det faglige niveau - hvorefter der kan overføres merit.

Til sidst vil du, fra studievejlederen, få en samlet oversigt - en GVU-plan.

Oprettet: 02.10.07, kl. 14.48

Redigeret: 01.11.07, kl. 11.47 af Frede Dauer


Ophavsret

Udgivet <02.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.