Du er her: hk.dk > Post & Kommunikation > Uddannelse > Vælg en uddannelse



Vælg en uddannelse

Uddannelse efter eget valg med næsten fuld løn er et af de mange resultater, din fagforening har opnået til medlemmerne.

Ansatte på industriens overenskomster har ret til at søge om 10 dage/74 timers selvvalgt uddannelse.

Læs hvordan Maibrith fik et kick...

Ansøgning om uddannelse

Det er dig selv, der vælger uddannelse. Selvvalgt uddannelse erstatter ikke den uddannelse, som virksomheden i øvrigt tilbyder på baggrund af MUS/din udviklingsplan.

Selvvalgt uddannelse er et supplement, og uddannelsen behøver ikke at være relevant for din nuværende jobfunktion. Du kan også søge om støtte til en selvvalgt uddannelse, der kan gøre det lettere for dig at skifte til en anden jobfunktion i eller uden for virksomheden.

Mange forskellige fag

Du kan søge støtte til uddannelse på mange forskellige niveauer og til et utal af forskellige fag.

Ordningen omfatter primært kurser, der er godkendt af Undervisningsministeriet som kompetencegivende. Disse uddannelser kan du finde på www.ug.dk. Det er dog også muligt at søge kurser fra private kursusudbydere, hvis uddannelsen ikke findes i offentligt regi.

Din leder skal ikke forholde sig til uddannelsens indhold og relevans. Formålet med Frihed til selvvalgt uddannelse er, at medarbejderen kan få fri til at uddanne sig til noget efter eget valg.

Ansøgning

Du kan søge hele året. Ansøgningerne bliver behandlet efter først til mølle-princippet, indtil puljen til selvvalgt uddannelse er brugt.

Du får 85 procent af din løn refunderet

Ordningen gælder for medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet og der kan søges frihed til selvvalgt uddannelse op til 10 dage/74 timer pr. år. Elever er ikke omfattet af ordningen.

Du får ikke løn fra dit tjenestested under frihed til selvvalgt uddannelse, men du får til gengæld udbetalt 85 procent af din løn fra kompetencefonden. Desuden kan du få refunderet udgifter til kursusgebyr, -materialer og transport.

Datascanning

Ansatte i Datascanning er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst og kan se mere på www.ikuf.dk, hvor der også er et ansøgningsskema.

Post Danmark eller Post Danmark Leasing

Er du ansat i Post Danmark eller Post Danmark Leasing så kan du læse mere på Post Danmarks "Intraposten" - KVIK LINKS på Personales hjemmeside (Enheder à Personale à ikuf - selvvalgt uddannelse). Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål.

ikufAnsøgningsskema.doc

196,50 kB

Du får svar inden for 8-10 hverdage, efter din ansøgning er modtaget.

Flere oplysninger

Har du flere spørgsmål, så tag fat i din leder, din tillidsrepræsentant eller kontakt HK/Post & Kommunikation.

Læs mere

http://hk.dk/privat/uddannelse/kompetencefond_selvvalgt_uddannelse

http://www.hk.dk/privat/selvvalgt_uddannelse

Her kan du bl.a. finde en oversigt over udbudte fag fra erhvervsakademiernes merkonomuddannelser.

Et eksempel på fordelen for dig

Håndtering af Industriens Kompetenceudviklingsfond

Find en uddannelse til UG

Oprettet: 26.02.09, kl. 14.03

Redigeret: 04.03.11, kl. 14.05

Uddannelses- og Kompetenceudvalget

Post Danmark administrerer retningslinjerne for Frihed til selvvalgt uddannelse i samarbejde med de faglige organisationer via Uddannelses- og KompetenceUdvalget (forkortet UKU). UKUer et udvalg under HovedSamarbejdsUdvalget.

HK/Post & Kommunikation er i udvalget repræsenteret af fællestillidsrepræsentant Bente Jensen og faglig sekretær Hanne Clausen, der er afdelingens kontaktperson vedrørende selvvalgt uddannelse.

Medlemstilbud

Tilskud til din uddannelse


Ophavsret

Udgivet <26.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.