Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > fyring.dk > Fyring er ikke verdens undergang



Fyring er ikke verdens undergang

Selvom du bliver fyret, betyder det ikke at dit liv går i stå. Nogen gange åbner en fyring for nye positive muligheder. Læs om hvordan du kommer videre efter det første chok.

En fyring kan være et hårdt slag både imod din økonomi - men også imod selvfølelsen. Får mange er det hele ens verden, der bliver vendt på hovedet og en fyring kan virke som verdens undergang - men det er det ikke!

Mange bliver ramt af apati efter en fyring og det tager noget tid at indse, hvad der egentligt er sket. Men netop i en fyringssituation er det vigtigt, at man holder hovedet koldt.

Så selv om du har fået et chok og er forvirret, må du under ingen omstændigheder gå alene og tænke over situationen. Du må ikke tro, at du selv kan tackle det hele. I stedet skal du kontakte din afdeling omgående. Ellers risikerer du, at fristerne overskrides og du mister din ret til erstatning. Eller til at få del i de goder om uddannelse eller andet, der kan være i forbindelse med en tryghedsaftale.

Oprettet: 04.02.09, kl. 09.52

Redigeret: 26.03.09, kl. 13.04


Ophavsret

Udgivet <04.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.