En god leder
10 vigtige lederegenskaber
En god leder kan være mange ting. Det er svært at opstille en facitliste over, hvad der gør en leder god – men der er alligevel en række pejlemærker, der viser hvad der typisk kendetegner en både succesfuld og populær leder.
Her opstilles 10 punkter, der er udarbejdet af HK’s ledelseskonsulenter.
1. Inddrager medarbejderne i beslutningsprocesser, der vedrører dem.
2. Skaber arbejdsglæde
3. Skaber motivation
4. Viser engagement
5. Giver feedback og anerkendelse
6. Har tillid til sine medarbejdere
7. Påtager sig sit lederskab
8. Kommunikerer klart og tydeligt
9. Sætter klare mål
10.Håndterer konflikter på en sober måde
En god leder har det godt!
En god leder er ikke kun en leder, som medarbejderne er glade for. Det er også en leder, der selv trives på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du også tænker på dit eget arbejdsmiljø samt, hvordan du udvikler dig som leder
Branche-arbejdsmiljørådet (BAR) har lavet 4 hæfter med konkrete værktøjer og råd til, hvordan du udvikler dig som leder.
De fleste ledere er opmærksomme på, om deres medarbejdere trives. De ved, der er en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og trivsel, relationer og engagement.
Langt færre ledere er imidlertid lige så opmærksomme på, hvor vigtig deres egen trivsel og arbejdsglæde er, ikke bare for dem selv men for hele arbejdspladsen. Hvordan kan du som leder sikre, at du selv får et godt arbejdsliv? Hvordan får du plads og overskud til også at passe på dig selv – og ikke kun på dine medarbejdere?
De 4 hæfter handler om:
Værktøj 1: Tag lederfrakken på
- om hvordan du finder trivsel og glæde i jobbet som leder, og hvordan du finder din egen personlige lederrolle
Værktøj 2: Ledercoaching
- om hvordan du som leder kan bruge coaching til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan du vælger din egen coach
Værktøj 3: Ledere i netværk
- om hvordan du som leder kan bruge netværk med andre ledere som et værktøj til at forbedre din egen arbejdssituation
Værktøj 4: Lederens egen APV
- om hvordan du som leder kan bruge leder-APV til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde
Oprettet: 10.09.09, kl. 13.52
Redigeret: 24.08.11, kl. 15.16
Ophavsret
Udgivet <10.09.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.



