Fordele og ulemper ved LEAN
Lykkes indførelsen og implementeringen af LEAN giver det (og den efterfølgende kulturændring, hvis værktøjet fortsat skal virke, har arbejdsgiveren mulighed for) en effektiv og trimmet organisation, hvor alle medarbejdere hele tiden har øje for forbedringer.
Men LEAN – eller rettere den forkerte gennemførelse af LEAN – på arbejdspladsen kan også føre til det stik modsatte, med i værste fald stress, sygefravær og alvorlige skadevirkninger til følge for såvel medarbejdere som for produktionen.
Gevinsterne ved god indførelse af LEAN kan være, at medarbejderne får tid til andre opgaver også, og der opnås et bedre arbejdsmiljø. Det kan føre til større arbejdsglæde, lavere sygefravær, højere effektivitet, ændrede og mere meningsfulde arbejdsgange.
Ved den forkerte brug kan LEAN ganske vist føre til effektiviseringer, men med fokus på nedskæringer, så medarbejderne blot skal løbe hurtigere med deraf følgende forringet arbejdsmiljø. Det kan betyde højere sygefravær, øget stress blandt medarbejderne og mindre trivsel.
Fordele og ulemper – eller mulige gevinster og risici – ved LEAN kan skitseres sådan her:
|
Fordele ved LEAN |
Ulemper ved LEAN |
|
Forbedret produktivitet |
Risiko for stress |
|
Engagerede medarbejdere |
Pressede medarbejdere |
|
Et spændende og udviklende |
Risikoen for at ledelsen |
|
Tilførsel af værdi og mindre spild |
Mere måling og kontrol |
|
Bedre styr på arbejdstempoet |
Højere tempo |
Den største risiko ved LEAN, hvis værktøjet anvendes forkert, er uden diskussion stress.
De faktorer i LEAN-værktøjet, som kan medføre stress, er
- højere arbejdstempo
- at ressourcer systematisk bliver fjernet
- lange arbejdstider
- at man skal overtage fraværende kollegers opgaver
- at medarbejdere bliver bebrejdet kvalitetsfejl
- utryghed i ansættelsen
- manglende information
Men er man opmærksom, kan LEAN også bruges til at udpege og fjerne faktorer, der skaber arbejdsmiljøproblemer, fx at
- arbejdspladsen er dårligt indrettet
- medarbejdernes redskaber og den tid, der er sat af, ikke stemmer overens med opgaverne
- produktionen bliver afbrudt
- uddannelse og oplæring er utilstrækkelig
- der mangler arbejdsredskaber og udstyr, herunder tekniske hjælpemidler
- lange transportafstande
For LEAN kan nemlig også bruges til at reducere stress, fx med
- styr på arbejdstempoet
- kontrol over processerne
- medarbejderinvolvering i forandringsprocesserne
- medarbejderindflydelse på strategien for forandringerne
- mulighed for jobrotation
- hensigtsmæssig organisering i teams
- støtte fra ledelsen
- ekstra mandskab eller ressourcer ved overgangen til de forskellige processer
LEAN giver altså mulighed for et bedre arbejdsmiljø og overskud til større kreativitet, men indebærer også risikoen for det modsatte i form af stress, frustration og ensformigt arbejde.
Der er altså mange faldgruber at være opmærksom på, lige som der er gevinster at høste.
Derfor er grundig forberedelse og så tidlig orientering som mulig om LEAN fra ledelsen til medarbejderne alfa og omega, når værktøjet skal i brug på arbejdspladsen.
Oprettet: 20.01.09, kl. 15.34
Redigeret: 23.01.09, kl. 12.25
Ophavsret
Udgivet <20.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
