Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > OK2010 - [arkiv] > Almindelige oplysninger > Du har et ordentligt job!



Du har et ordentligt job!

Dine vilkår svarer til, hvad man er sikret med en overenskomst

Hvis du er dækket af en overenskomst, kan du sove trygt om natten – men hvis du kun har de samme rettigheder uden en overenskomst, har du alligevel grund til bekymring.

En overenskomst er en juridisk bindende aftale – og arbejdsgiveren kan ikke fortryde og komme med forringelser i den periode overenskomsten gælder. Hvis du bare har individuelle vilkår, nedskrevet i din kontrakt, kan chefen allerede i morgen komme og diktere forringelser.

Derfor handler en overenskomst ikke kun om flere rettigheder, men også om tryghed og en garanti for rettighederne. Desuden sikrer en overenskomst dig muligheden for en tillidsrepræsentant og en garanti for, at chefen ikke bare fyrer dig uden grund.

"Meld dig ind i HK"

Derfor mener HK/Privat, at det er dybt urimeligt, når arbejdsgiverne insisterer på, at et HK-medlem kun kan blive omfattet af en overenskomst, hvis mere end halvdelen af kollegerne melder sig ind i HK.

Der findes ingen andre faggrupper i Danmark, hvor kollegerne kan holde medlemmer af fagforeningen ude af overenskomstsystemet – hvis bare en enkelt ansat på en virksomhed under Dansk Metal eller 3F melder sig ind i sin fagforening, er han dækket af overenskomsten.

Derfor vil HK/Privat afskaffe 50 %-reglen. På grund af den regel, har 100.000 danskere i HK-job ikke de rettigheder og ikke den tryghed, som du har.

Læs mere om overenskomster og 50 %-reglen her

Gå videre til...

HK/Privat on Facebook

Oprettet: 04.03.10, kl. 20.40

Redigeret: 06.04.10, kl. 13.31 af Rudi Skov Damkjær


Ophavsret

Udgivet <04.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.