Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > OK2010 - [arkiv] > Almindelige oplysninger > Stem om din overenskomst og vind flotte præmier



Stem om din overenskomst og vind flotte præmier

HK/Privat udlodder gevinster til enkeltmedlemmer og til klubkassen på de arbejdspladser, der får de højeste stemmeprocenter. Netop nu er kliniksekretærer hos fysioterapeuter og tandklinikassistenter i gang med urafstemningen om deres nye overenskomster

Stemmer du om din overenskomst, deltager du automatisk i konkurrencen om et rejsegaveort til en værdi af 20.000 kroner, tre bærbare computere til en værdi af 6.000 kroner stykket samt 10 iPod nano 8 GB.

Er der en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads betyder din stemme samtidig, at du kan være med til at sikre jeres HK-klub en pengepræmie, som I kan bruge på aktiviteter, som netop I har lyst til.

Flere kategorier
Konkurrencen er inddelt i flere kategorier, alt efter hvor mange HK-medlemmer der er på virksomheden. Er stemmeprocenten lige høj på flere virksomheder, inden for den enkelte kategori, bliver der trukket lod.

Du deltager i lodtrækningen, lige meget om du stemmer pr. brev, via HK/Privats hjemmeside, over telefonen eller på sms.

Præmier til enkeltmedlemmer:
Rejsegavekort på 20.000 kroner.
3 bærbare computere til 6.000 kroner. pr. stk.
10 iPod Nano 8 GB til 1.100 kroner. pr. stk.

Præmier til arbejdspladser med højeste afstemningsprocent *:
5-10 HK-medlemmer - 2 x 5.000 kroner.
11-20 HK-medlemmer – 2 x 10.000 kroner.
21-40 HK-medlemmer – 2 x 15.000 kroner.
41-100 HK-medlemmer – 2 x 25.000 kroner.
101- HK-medlemmer – 2 x 50.000 kroner.

Du er sikret fuld anonymitet i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende lodtrækning. Det er et privat firma, der håndterer stemmeoptællingen, og HK/Privat kan ikke se, hvad du har stemt, men kun at du har stemt.

* Der trækkes lod på virksomheder, der har HK-tillidsrepræsentant, ud fra virksomhedens adresse og for hver overenskomst på arbejdspladsen (en del virksomheder har tegnet overenskomst med flere faggrupper under HK/Privat, for eksempel laboranter og administrative medarbejdere).

Oprettet: 23.03.10, kl. 10.32

Redigeret: 23.03.10, kl. 11.03


Ophavsret

Udgivet <23.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.