Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > OK2010 - [arkiv] > Industri: DI-CO-industri og øvrige overenskomster under HK/Produktion og HK/Luftfart > Tillidsrepræsentanter: 50%-reglen skal væk



Tillidsrepræsentanter: 50%-reglen skal væk

HK/Privat siger nej til mæglingsforslag, hvis ikke 50%-reglen afskaffes.
Kommer 50%-reglen ikke væk, opfordrer tillidsrepræsentanterne deres kolleger ude på arbejdspladserne til at stemme NEJ ved den kommende urafstemning.

HK/Privats tillidsrepræsentanter fra hele landet kræver 50%-reglen afskaffet. På et møde i dag i København gav tillidsrepræsentanterne fuld opbakning til HK/Privats beslutning om at stå fast på kravet

Tillidsrepræsentanterne siger i en udtalelse, at:

• 50%-reglen er i strid med den danske aftalemodel, som blandt andet DI priser ved enhver festlig lejlighed. Et gigantisk hykleri!

• 50%-reglen er en grov diskrimination af HKs medlemmer, da reglen kun findes på HKs område.

• 50%-reglen er stærkt kønsdiskriminerende, da hovedparten af HKs medlemmer er kvinder.

• 50%-reglen er gratis at afskaffe – på nær for de arbejdsgivere, som underbetaler deres ansatte. Det er derfor oplagt at afskaffe den i en krisetid.

• Alle har ret til ordentlige vilkår med en rimelig løn, barselsbestemmelser, pension, overarbejdsbetaling og frihed.

• Forliget i DI er så magert, at en afvisning af 50%-reglens afskaffelse må opfattes som en hån mod HK.

• 50%-reglen er i strid med ligeretsprincippet:

- at alle skal have lige adgang til ordentlige forhold,

- at medlemskab af en bestemt fagforening ikke må medføre forfølgelse.

• 50%-reglen er konkurrenceforvridende over for de arbejdsgivere, som harorden i tingene.

På den baggrund opfordrer HK/Privats tillidsrepræsentanter arbejdsgiverne til at besinde sig. Såfremt dette ikke sker, vil vi opfordre vores kolleger til at stemme nej ved urafstemningen.

København 26. februar 2010

Oprettet: 26.02.10, kl. 12.32

Redigeret: 26.02.10, kl. 13.30 af Jan Fiil Christensen

Brug HK/Privats sms-service

Alle kan få en sms, når der er vigtige nyheder om OK-forhandlingerne på arbejdsmarkedet. Det er gratis.

Du skal blot gøre følgende:

Skriv: HKNYT (store eller små bogstaver)

Sende sms'en til: 1919

Du modtager en sms med kvittering for din tilmelding. Du kan altid afmelde sms-servicen.

Bemærk: Firmatelefoner kan være spærrede, så de ikke sender telefonnumret til 1919. Så dur sms-servicen ikke. Brug en privat-mobil i stedet.


Ophavsret

Udgivet <26.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.