Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > OK2010 - [arkiv] > Lav stemmedeltagelse støtter ja til OK



Lav stemmedeltagelse støtter ja til OK

De første indikationer fra tillidsmænd rundt om i landet tyder på, at stemmedeltagelsen bliver lav

Tekst: Oliver Batchelor, Newspaq

Offentliggørelsen i aften af afstemningsresultatet om overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked er en skæbnetime for de danske lønmodtagere.

Men meget tyder på, at fagbevægelsens medlemmer stemmer ja - og derved undgår Danmark en storkonflikt fra på mandag.

Ifølge indikationer fra tillidsmænd rundt om i landet er stemmedeltagelsen lav, skriver Berlingske Tidende.

Og kommer stemmeprocenten under 40 procent skal nej-siden mobilisere mindst 25 procent af alle stemmeberettigede for at sende Danmark ud i en storkonflikt.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet vurderer, at stemmedeltagelsen meget vel kan blive så lav, at den regel træder i kraft.

- Der er ikke noget drama, som kan mobilisere bredt, og så er der almindelig resignation under krisen, hvor folk siger, at det er håbløst at kaste Danmark ud i en storkonflikt, fordi man risikerer at miste jobbet. Derfor får vi en lav stemmeprocent, og det mindsker konfliktrisikoen gevaldigt, siger han.

Hos HK forventes stemmedeltagelsen dog at blive høj. Her har forbundsformand i HK/Privat som den eneste ført en nej-kampagne.

Det skyldes, at hun ikke har fået sit krav om den kontroversielle 50 procents-regel, der forhindrer HKere i at blive dækket af overenskomst, hvis de ikke kan mobilisere mindst halvdelen af medarbejderne på en arbejdsplads.

Forligsmand Asbjørn Jensen offentliggør i aften kl. 22 resultatet af urafstemningen om mæglingsforslaget mellem LO og DA.

Oprettet: 20.04.10, kl. 09.58

Redigeret: 20.04.10, kl. 10.01 af Jan Fiil Christensen


Ophavsret

Udgivet <20.04.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.