Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > Selvvalgt uddannelse > Bliv mediekommunikator i arbejdstiden > Modul 2: Nye medier og markedsføring A



Modul 2: Nye medier og markedsføring A

Periode
Forår 2010

Omfang
7,5 ECTS point, svarende til 206,25 timers arbejdsbelastning

Forudsætninger
Adgangsgivende eksamen (student, hf eller tilsvarende) og mindst to års erhvervserfaring eller en faglig erhvervsuddannelse.

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du kontakte uddannelsesleder Dorte Qvortrup Geisling for at høre om muligheden for dispensation.

Modulansvarlig
Peter Østergaard Sørensen

Målsætning

Den studerende

  • opnår en grundlæggende forståelse for markedsføring og planlægning af kommunikationsindsatser
  • får indsigt i og forståelse for nye medieplatforme og virale distributionsformer
  • får indsigt i metoder for målgruppeforståelse og segmentering samt afdækning af brugerbehov bliver i stand til at rådgive om effektiv kommunikation og markedsføring på nye medieplatforme og interaktive distributionskanaler

Indhold
Modulet har fokus på de nye tendenser og rammer, der er for markedsføring og kommunikation i de såkaldte ”nye mediers” verden. Hvad er nye medier? Hvad sker der med de gamle medier i de nye mediers verden? Internettet som eksponent for de nye medier ændrer karakter og tilbyder i dag nye former for dialog og interaktiv kommunikation mellem afsender og modtager – og nye distributionsformer.

Modulet giver et grundlæggende indblik i den klassiske markedsføring og kommunikation mellem afsender og modtager samt indføring i generel markedsføringsteori. Modulet giver en forståelsesramme for nye medier og aktuelle distributionsformer ? og hvad det betyder for en effektiv markedsføring, viral marketing mv. Vi vil arbejde praktisk med brug af værktøjer for viral distribution og ageren i de sociale medier.

Undervisningen foregår i Århus

  • 2 dages internat: 11. + 12. februar 2010 (1. dag kl. 9?22, 2. dag kl. 9?16)
  • 3 enkelte undervisningsdage: 9. marts, 13.april og 11. maj 2010 (kl. 9?17)
  • Eksamen: 8. juni 2010 (mundtlig eksamen)

Imellem de enkelte undervisningsdage og eksamensdagen skal der løses opgaver via et særligt konferencesystem. Tidsforbruget til opgaveløsninger vil være ca. 10 timer pr. uge.

Undervisere

  • Lektor Peter Østergaard Sørensen, Mediehøjskolen, kursusansvarlig og underviser inden for nye medier og distributionsformer
  • Ekstern lektor Ole E. Andersen, CBS. underviser i markedsføring og grundlæggende kommunikation

Litteratur
Litteratur oplyses senere

Oprettet: 13.03.09, kl. 10.32

Redigeret: 01.12.09, kl. 11.06


Ophavsret

Udgivet <13.03.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.