Du er her: hk.dk > Privat > HK/Privats tema-hjemmesider > Selvvalgt uddannelse > Bliv mediekommunikator i arbejdstiden > Praktiske oplysninger



Praktiske oplysninger

Undervisningen
Undervisningen på Mediekommunikation ligger i dagtimerne. På hvert modul skal du bruge fem dage til undervisning og cirka en halv dag til eksamen.

I perioderne mellem de enkelte undervisningsdage skal du afsætte ca. 10 timer pr. uge til opgaveløsning og litteraturlæsning.

Hvert modul starter med to dages internat, hvor du modtager undervisning og har hyggeligt samvær med dine undervisere og dine studiekammerater.

Internat afholdes i:
DGI-Byen
Tietgensgade 65
1704 København V.

De tre enkelte undervisningsdage og eksamen afholdes på:

Mediehøjskolen
Emdrupvej 72
2400 København NV

Moduler i efteråret starter i sidste halvdel af august og slutter i sidste halvdel af november.

Adgangskrav
Studentereksamen, HF, eller tilsvarende + mindst to års erhvervserfaring, eller en faglig uddannelse.

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du kontakte uddannelsesleder Dorte Qvortrup Geisling for at høre om muligheden for dispensation.

Hvis du allerede har bestået moduler, der i indhold og ECTS point svarer til fag på Mediekommunikation, kan du søge merit.

Merit gives efter individuel bedømmelse af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Mediehøjskolen i København.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning til efterårets moduler sker ved at udfylde og indsende:

  • Ansøgningsblanket,
  • Eksamensbevis (i kopi)
  • Dokumentation for erhvervserfaring eller faglig uddannelse.

Ansøgningsfrist:
11. december.

Der kan max. være 20 studerende på hvert modul. De enkelte moduler bliver kun oprettet, hvis der er tilmeldinger nok.

Pris
Deltagerafgiften er 10.700 kr. pr. modul.

Prisen dækker undervisning, to dages internatophold samt litteratur og andre undervisningsmaterialer.

Frameldingsregler
Framelding kan ske indtil 14 dage før første undervisningsdag uden tab af deltagerafgift. Ved senere framelding må hele afgiften desværre anses for tabt.

  • Tilmelding til kurser er bindende fra det tidspunkt, en deltager modtager bekræftelse på, at Mediehøjskolens har modtaget tilmeldingen.
  • Ved framelding senest fire uger før kursusstart opkræver Mediehøjskolen kr. 1.000,- i administrationsgebyr.
  • Ved framelding senere end fire uger før start opkræver Mediehøjskolen den fulde pris. Den frameldte slipper dog med de kr. 1000,- i administrationsgebyr, hvis pladsen kan erstattes af en anden deltager.
  • Ifølge Forbrugeraftaleloven har private forbrugere 14 dages fortrydelsesret regnet fra tilmeldingsdagen.

Oprettet: 13.03.09, kl. 11.03

Redigeret: 02.12.09, kl. 10.03


Ophavsret

Udgivet <13.03.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.