Det er kvinder, det går ud over
- 50%-reglen er et stort problem, fordi den holder 100.000 HK-medlemmer uden for overenskomst. De fleste af dem er kvinder, og mange er dem går derfor glip af en overenskomstbestemt pension, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat
Mange kvindelige HKere går en forarmet alderdom i møde, hvis ægtemanden forsvinder med sin store pensionsopsparing. 50%-regel står i vejen for, at flere kan sikre sig med egen pensionsopsparing.
Mange kvinder må nedjustere forventningerne til alderdommen efter skilsmisse, fordi mændene løber med det meste af pensionsformuen.
Især mange kvindelige HKere kommer økonomisk i klemme, hvis ægteskabet kuldsejler.
Det skyldes den såkaldte 50%-regel, som HK kæmper for at få afskaffet på det private arbejdsmarked.
Reglen betyder, at HK kun må tegne overenskomst på arbejdspladser, hvor mindst halvdelen af de ansatte er HK-medlemmer.
100.000 uden overenskomst
- 50%-reglen er et stort problem, fordi den holder 100.000 HK-medlemmer uden for overenskomst. De fleste af dem er kvinder, og mange er dem går derfor glip af en overenskomstbestemt pension, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
Uden overenskomst har medarbejdere ikke krav på en arbejdsmarkedspension, som er sammensat af arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag.
- For dem, der er enlige, eller for dem, der bliver skilt, er det et stort problem, fordi de fleste af dem, der arbejder uden for overenskomst, ikke sparer op til pension, siger Simon Tøgern.
Kvinder sparer mindre op
Generelt betyder lavere løn, barsel og generelt kortere tid på arbejdsmarkedet, at kvinder gennemsnitligt optjener mindre pension end mænd.
I 2007 bestemte en ny lov, at pensionsordninger som udgangspunkt ikke er en del af fællesboet. Lovændringen har generelt skabt en skævvridning i fordelingen af pension efter skilsmisse i mandens favør.
HK mener, at den nye lov forstærker nødvendigheden af et opgør med 50%-reglen.
Tænk på pensionen, kvinder
- Det er klart, at kvinders egne ansættelsesvilkår er blevet endnu mere afgørende for hendes pension efter den nye lov, siger Simon Tøgern.
Ægtefæller kan sikre en ligelig fordeling af pension ved at tegne en ægtepagt.
Men det er der kun 17 procent, der har gjort, blandt de særligt udsatte medlemmer af HK/Privat.
Ifølge formand Simon Tøgern er en afskaffelse af 50%-reglen den bedste garanti mod skilsmisseruin.
- En ægtepagt er god, men det bedste er nu at have fod under eget bord, og det sikrer man sig nu engang bedst ved at have en arbejdsmarkedspension, siger han.
Oprettet: 25.02.11, kl. 14.15
Redigeret: 23.01.12, kl. 13.15
HVAD ER 50%-REGLEN
HK/Privat har som det eneste fagforbund i Danmark en 50%-regel. Den har rødder helt tilbage fra før anden verdenskrig.
Den betyder, at hvis ikke mindst af alle ansatte inden for HK-området er medlem af HK, så kan man ikke kræve at få en overenskomst. Det vurderes at op imod 100.000 er forhindret i at få en overenskomst på grund af denne regel.
Og det betyder altså, at rigtig mange - ikke mindst kvinder - går glip af eksempelvis pensionsindbetalinger, som er en del af en overenskomst
Ophavsret
Udgivet <25.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

