Du er her: hk.dk > Privat > Nyheder > Nyheder > Januar 2012 > HK/Privat går ikke til Højesteret i Tine Aurvig-sagen



HK/Privat går ikke til Højesteret i Tine Aurvig-sagen

HK/Privat vil ikke søge 3. instans bevilling og dermed forsøge at gå i Højesteret med sagen mellem den tidligere næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, og LO

Byretten gav i første omgang i 2010 HK/Privat og Tine Aurvig-Huggenberger ret i, at hun havde ret til såkaldt tilsagnspension fra LO, men landsretten omstødte kendelsen midt i januar.

- Vi har efter en grundig vurdering besluttet ikke at søge 3. instansbevilling. Vi har fået behandlet sagen ved de normale to retsinstanser, og vi skønner, at vi ikke kan komme videre, siger formanden for HK/Privat, Simon Tøgern.

- Vi beklager, at vi har fået to modsat rettede domme, men vi vurderer, at vi ikke kan vinde en sag ved Højesteret, og derfor siger vi stop nu. Det er naturligvis op til Tine Aurvig-Huggenberger, om hun personligt vil prøve at søge 3. instansbevilling for eventuelt at få sagen for Højesteret, siger Simon Tøgern.

Oprettet: 26.01.12, kl. 10.10

Redigeret: 26.01.12, kl. 13.43 af Jan Fiil


Ophavsret

Udgivet <26.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.